Hvad mener vi med “måleinstrumenter” inden for samfundsvidenskaberne?
Empirisk samfundsvidenskab bygger på data, f.eks. selvrapportering. Denne type data vurderes ved hjælp af måleinstrumenter, der har til formål at afspejle virkeligheden, eller den såkaldte “sande score”. Jo bedre et instrument er, jo bedre er repræsentationen af virkeligheden. For at få troværdige data og resultater inden for empirisk samfundsvidenskab er vi nødt til at basere os på målinger af høj kvalitet.
Hvad er eksempler på sociale undersøgelser for den almindelige befolkning?
Der findes talrige nationale og internationale sammenlignende undersøgelser, og de har alle til formål at repræsentere deres målgrupper bedst muligt. Nogle undersøgelser fokuserer på specifikke målgrupper – f.eks. indvandrere, arbejdstagere osv. – nogle er sociale undersøgelser for den brede befolkning.
Typiske og velopfattede undersøgelser er politiske meningsmålinger, der bruges til at forudsige et valgresultat
. Også PISA (Program for International Student Assessment), den undersøgelse af elevernes færdigheder, der gennemføres af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), er meget kendt. Som det fremgår af disse to eksempler, anvendes resultaterne af undersøgelser ikke kun af forskere, men også af politiske interessenter, f.eks. til at forbedre uddannelsessystemet i et land.
Hvad er udfordringerne ved denne form for måling?
Fænomener som politiske holdninger eller kognitive færdigheder, de såkaldte konstrukter, er vanskelige at fatte og beskrive på passende vis, og vurderingsinstrumenterne skal være af høj psykometrisk kvalitet for at kunne drage valide konklusioner ud fra dataene.
Deltagelse i undersøgelser er i de fleste tilfælde ikke obligatorisk. Det betyder, at en undersøgelse ikke bør være for lang, besværlig eller kompliceret for folk for at mindske virkningen på svar- eller deltagelsesprocenten i en undersøgelse – de fleste af os ville være mere villige til at deltage i et interview på 20 minutter end i et på 60 minutter!
Dertil kommer, at undersøgelser, der repræsenterer den generelle befolkning, er dyre. Hvert minut, vi tilføjer til et interview, giver betydelige ekstraomkostninger. Derfor skal måleinstrumenterne være effektive.
Hvorfor er der behov for et nyt akademisk tidsskrift inden for dette område? Hvad er formålet med Measurement Instruments for the Social Sciences?
Measurement Instruments for the Social Sciences (MISS) er oprettet for at forbedre kvaliteten af de målinger, der anvendes inden for samfundsvidenskaberne. Det gør det på mindst tre måder. For det første sigter vi mod at øge sammenligneligheden af data på tværs af undersøgelser og genanvendeligheden af validerede målinger af høj kvalitet, og tidsskriftet er et sted for formidling af sådanne skalaer. For det andet giver MISS en platform for metodologiske forbedringer, når det drejer sig om at teste kvaliteten af måleinstrumenter. Endelig sigter vi med oprettelsen af dette tidsskrift mod at øge synligheden af pålidelige måleinstrumenter inden for samfundsvidenskaberne og fokusere på deres validering og kreditering.
Beatrice Rammstedt er professor i psykologisk vurdering, undersøgelsesdesign og metodologi ved universitetet i Mannheim samt vicepræsident og videnskabelig leder af afdelingen Survey, Design and Methodology ved GESIS – Leibniz Institute for the Social Sciences. Hendes forskningsinteresser omfatter spørgsmål fra udformning og validering af spørgeskemaer til vurdering af ikke-kognitive færdigheder (med særlig fokus på Big Five personlighedsdimensioner) og metodologi for kulturelle komparative undersøgelser i stor skala. Prof. Rammstedt er medlem af flere rådgivende råd, f.eks. OECD’s ekspertpanel om måling af personlighedstræk og ikke-kognitive færdigheder i PIAAC, den rådgivende gruppe “Framework Programme Educational Research” og det videnskabelige rådgivende udvalg for “Decade for Literacy” – begge iværksat af det tyske forbundsministerium for uddannelse og forskning (BMBF). Hun er forfatter eller medforfatter til mere end 100 artikler, som er meget anerkendt af forskersamfundet (>4500 citater).
Har studeret psykologi ved universiteterne i Trier og Heidelberg (1997-2003), arbejdede Dr. Matthias Bluemke på sin ph.d.-afhandling med titlen “Chancer og risici ved psykologisk diagnosticering med implicitte associationstests (IAT)” (2006). Derefter underviste og forskede han ved socialpsykologisk afdeling i Heidelberg, bortset fra to år (2010-2012), hvor et postdoc-stipendium fra DFG støttede hans arbejde som gæsteforsker ved University of Otago, Dunedin, i New Zealand (Social Cognition Lab). Sideløbende med arbejdet studerede han medicinsk biometri/biostatistik ved universitetet i Heidelberg (2014-2017), hvor han opnåede en mastergrad i videnskab. Siden 2016 har han arbejdet på GESIS – Leibniz Institute for the Social Sciences, i afdelingen Survey Design & Methodology (SDM). Han er i øjeblikket medlem og stedfortrædende leder af teamet Scale Development and Documentation (SDD), med fokus på og instrumentudvikling og metodekonsultation.