Cellulose: strukturel bestanddel i planter. Mennesker kan ikke fordøje cellulose, men det er godt for deres fordøjelse. (Norton Lectures, 6/16/09) Køer lever af græs, men er afhængige af “bakterier” i deres tarme til at nedbryde cellulosen til glukose. (Hunt, 72) En af hovedbestanddelene i planternes cellevægge. (Indge, 57)

Fotosyntese: Den proces, hvormed planter er i stand til at bruge lysenergi til at omdanne “kuldioxid” til kulhydrater. Ligningen er:

6CO2 + 6H2O –> C6H12O6 + 6O2

Det betyder ikke, at kuldioxid bliver omdannet til “ilt”. Kuldioxid omdannes til kulhydrater, og der dannes ilt som et affaldsprodukt. (Indge, 206) I grønne planter og alger finder fotosyntesen sted i “kloroplaster”. (Lawrence)

Stivelse: et polysaccharid, der findes i planteceller. (Brooker, 46) Stivelse har en række egenskaber, som gør det til en ideel lagringsforbindelse: dets molekyler er tæt sammenrullede, hvilket gør det muligt at pakke en betydelig mængde stivelse i et relativt lille volumen; det er uopløseligt og derfor lettere at lagre, da det ikke let bevæger sig ud af cellerne, og det vil heller ikke påvirke en celles vandpotentiale; (og) det nedbrydes let af “enzymer” til glukose. Den nøjagtige kemiske sammensætning af stivelse varierer fra den ene planteart til den anden, da den består af to hovedkomponenter, som kan være til stede i forskellige proportioner. (Indge, 255-256) Når mennesker spiser plantedele som f.eks. kartofler eller ris, kan de fordøje stivelse, men ikke cellulose. (Hunt, 72)

Sukker(er): den generelle betegnelse for ethvert monosaccharid, disaccharid eller trisaccharid. (Lawrence) Små kulhydrater, der smager sødt. De enkleste sukkerarter er monosacchariderne. Sukker bruges ofte som energikilde af levende organismer. (Brooker, 45)

Disaccharider: Kulhydrater, der består af to monosaccharider. Krystallinsk. Vandopløselige. Sødt. “Hydrolyse” er nødvendig før optagelse i blodet. (Norman, 6/16/09)

Lactose: mælkesukker. Består af glukose og galaktose. (Norman, 6/16/09) Dannet ved “kondensation” af et glukosemolekyle og et molekyle “galaktose”. (Indge, 115)

Maltose: malt eller øl, sukker. (Norman, 6/16/09) Fremstillet af to glukosemolekyler, der er forenet ved en reaktion, hvor et vandmolekyle fjernes. (Indge, 82) Det forekommer ikke i stor udstrækning i den frie stye, men produceres ved spiring af byg. (Lawrence)

Sukrose: bordsukker. Et velkendt disaccharid, der består af glukose og “fructose”. (Norman, 6/16/09) Et sukker, der består af to sukkerenheder. Disse enheder er glucose og fructose, og de er forbundet ved en kondensationsreaktion. Saccharose er et “ikke-reducerende sukker” og vil derfor ikke give et positivt resultat med “Benedict’s test”, medmindre det først er blevet hydrolyseret. (Indge, 258)

Monosaccharider: simple sukkerarter. De mest almindelige typer er molekyler med fem kulstofatomer og seks kulstofatomer. Kan slutte sig sammen og danne større kulhydrater. Eksempler er glukose, fruktose og galaktose. (Brooker, 44-45) Krystallinsk. Vandopløselige. Biologiske egenskaber omfatter sød i smagen. Hurtig energikilde. Absorberes direkte i blodbanen. Kommer hurtigt til “mitokondrier” for at få “ATP” frigivet til energi. (Norman, 6/16/09) Monosaccharidfordøjelsen begynder i munden. (Norman, 23/6/09)

Hexose Sukkerarter: Sukkerarter, der har seks kulstofatomer i hvert af deres molekyler. Hvert molekyle består af en enkelt sukkerenhed. (Indge, 136)

Fruktose: et “keton”-sukker, der sammen med glukose danner saccharose (bordsukker.) Glukose + fruktose = saccharose. (Norman, 6/16/09) Har samme molekylformel som glukose (C6 H12 O6), men de atomer, der udgør molekylet, er arrangeret på en anden måde. Det findes naturligt i mange frugter. En vigtig bestanddel af “diabetiske” diæter, da det smager sødt, men dets “stofskifte” er ikke afhængig af “insulin”. (Indge, 114)

Galaktose: Et ‘aldehyd’-sukker, der kombineres med glukose for at danne laktose eller ‘mælkesukker’. Glukose + galaktose = laktose. (Norman, 6/16/09) Har samme molekylformel som glukose, (C6 H12 O6), men de atomer, der udgør molekylet, er arrangeret på en anden måde. (Indge, 115)

Glucose: (C6 H12 O6), brændstof til “neuroner”. Den vigtigste energikilde for “musklerne” og den eneste energikilde for hjernen. (Ratey, 52) Glukose er det primære brændstof til cellulær metabolisme. Glukose + glukose = maltose. (Norman, 6/16/09) Meget vandopløseligt og cirkulerer derfor i dyrs blod og planternes væsker, hvor det kan transporteres over “plasmamembraner”. Når glukose er inde i en celle, nedbrydes det af enzymer. Den energi, der frigøres i denne proces, bruges til at fremstille mange molekyler ATP, som driver en række cellulære processer. På denne måde bruges sukker ofte som energikilde af levende organismer. (Brooker, 45) Cellerne forbruger mere glukose, når de er aktive, end når de er i hvile. (Hjernen, 6) Alle celler metaboliserer glukose for at generere ATP. Glukosemetabolismen er simpel. Andre “makromolekyler” kan omdannes til glukose. (Norman, 6/23/09) Planter laver glukose ved “fotosyntese”. Noget af glukosen lagrer de som “stivelse”, en reserve af energimad. Noget af glukosen opbygger cellulose-“cellevæggene”, efterhånden som planterne vokser. (Hunt, 72)

Chitin: strukturel bestanddel hos dyr, “svampe” og insekter. (Norton Lectures, 6/16/09) Langkædet “polymer” af “N-acetyle glucosamin”. Det er det vigtigste polysaccharid i ‘svampes’ cellevægge og i ‘exoskelettet’ hos ‘antropoider’. (Lawrence)

Glykogen: lagringsmolekyle hos dyr. (Norton Lectures, 6/16/09) Et molekyle bestående af glukoserester, der er den form, som kulhydrat lagres i i “leveren” og i musklerne. (Oxford) Dannet ved at sammenkæde et stort antal “alfa-glukose”-molekyler til forgrenede kæder, som er et karakteristisk træk ved glykogenmolekylets struktur. Hos et pattedyr kan der findes store mængder glykogen i leveren. En del gemmes også i musklerne. (Indge, 126) Findes også i “bakterier” og svampe. (Lawrence)

Pentose Sukkerstoffer: Sukkerstoffer, der har fem kulstofatomer i hvert af deres molekyler. Omfatter “deoxyribose” og “ribose”, som indgår i strukturen af de “nukleotider”, som udgør “DNA” og “RNA”. (Indge, 201)

Deoxyribose: et sukker med fem kulstofatomer, der findes i DNA. (Brooker, G-10) En del af strukturen af de nukleotider, som udgør DNA. (Indge, 200) Svarer til “ribose”, men mangler et iltatom. (Lawrence)

Ribose: sukkerstoffet i RNA. (Lawrence) En del af strukturen af de nukleotider, som udgør RNA. (Indge, 200)

Polysaccharider: mange monosaccharider, der er bundet sammen. Lange polymerer (dvs. mange sukkerarter). (Brooker, 46) Består af gentagne glukoseunderenheder. Variabel bindingsdannelse (struktur). Opbygget af “monomerer” af monosaccharider. (Indge, 214) Ikke sød i smagen. Ikke krystallinsk. Passerer ikke gennem cellemembraner. Ikke opløselige i vand – derfor fungerer de som et godt fortykningsmiddel. Hydrolyse er nødvendig før absorption. (Norman, 6/16/09)

Glykosaminoglykaner (GAG’er): Blandt hvirveldyr er de hyppigst forekommende typer af polysaccharider i den “ekstracellulære matrix”. Lange ugrenede polysaccharider uden forgreninger. Stærkt negativt ladede molekyler, der har en tendens til at tiltrække positivt ladede ioner og vand. Størstedelen af GAG’erne i den ekstracellulære matrix er knyttet til kerneproteiner og danner “proteoglykaner”. (Brooker, 194)

Pektin: et kulhydrat, der består af en blanding af polysaccharider. Findes i og mellem plantecellevægge, hvor det er med til at cementere cellulosefibrene sammen. Er kommercielt meget vigtig ved udvinding af frugtsaft. (Indge, 201)