Romantisk tiltrækning er en følelsesmæssig reaktion, som de fleste mennesker ofte føler, og som resulterer i et ønske om et romantisk forhold til den person, som man føler sig tiltrukket af. Mange aseksuelle mennesker oplever romantisk tiltrækning, selv om de ikke føler seksuel tiltrækning. Romantisk tiltrækning kan opleves over for enhver person og ethvert køn. Dette har skabt et behov for at skelne mellem seksuelle orienteringer og romantiske orienteringer. Normalt er begge orienteringer på linje med hinanden og passer sammen, men i det aseksuelle samfund er det almindeligt at finde blandede kombinationer af romantiske og seksuelle orienteringer. Det betyder ikke, at der ikke findes seksuelle mennesker, hvis romantiske orientering ikke stemmer overens med deres seksuelle orientering. Der kan f.eks. være en aromantisk heteroseksuel uden romantisk tiltrækning, men seksuelt tiltrukket af det modsatte køn. Romantisk tiltrækning kan være baseret på mange kvaliteter ved en person. Fysiske kvaliteter er, selv om de er mere almindeligt forbundet med primær seksuel tiltrækning, de mest umiddelbare træk, der kan resultere i et romantisk ønske. Æstetisk tiltrækning meget ofte forbundet med denne form for romantisk tiltrækning. Egenskaber, der ikke er umiddelbart tilgængelige, såsom psykologi, individuel genetisk og kulturel indflydelse, fører oftere til en romantisk interesse i modsætning til seksuel. Denne form for interesse er en tiltrækning, der udvikler sig over tid baseret på forholdet og den følelsesmæssige forbindelse med en anden person.
Differente kombinationer af romantiske orienteringer findes som modstykker til seksuelle orienteringer. Disse resulterer også i forskellige klassifikationer som f.eks. heteroromantisk tiltrækning: En romantisk tiltrækning til en person af et andet køn, homoromantisk tiltrækning: En romantisk tiltrækning til en person af et andet køn, homoromantisk tiltrækning: En romantisk tiltrækning til en person af samme køn og biromantisk/panromantisk tiltrækning: En romantisk tiltrækning til to eller flere køn. De, der mangler romantisk tiltrækning, er kendt som aromantisk, som ofte identificerer sig ud over aseksuel.
Som nævnt i Aromantic FAQ er ikke alle aromantiske personer aseksuelle; der er lige så stor variation i deres seksuelle orienteringer, som der er blandt personer, der oplever romantisk tiltrækning. Nogle gange vil aromantikere ønske forhold af andre grunde end tiltrækning. Sådanne grunde omfatter kammeratskab og et ønske om et dybere forhold til en person.
Hvad der præcist udgør et romantisk forhold eller romantisk tiltrækning er svært at definere, da nogle aseksuelle helt afviser den romantiske/aromantiske dikotomi. Et romantisk forhold betragtes ofte som aktiviteter, der indeholder lidt eller intet seksuelt aspekt. Romantiske handlinger kan være alt fra middage, film, lange gåture på stranden, deling af hobbyer og kan omfatte kys og kram. Der er ikke noget entydigt sted, hvor en romantisk handling slutter og en seksuel handling begynder. Nogle definerer en persons tilgang til relationer som partner- eller fællesskabsbaseret. Partnerbaseret intimitet finder sted mellem et eksklusivt par mennesker, uanset om dette par mennesker er seksuelt eller traditionelt “romantisk” eller ej. Fællesskabsbaseret intimitet finder sted mellem en gruppe på mere end to personer. Mennesker, der er afhængige af fællesskabsbaseret intimitet, ser ikke et behov for at danne par, men det betyder ikke nødvendigvis, at de er mindre i stand til at danne stærke følelsesmæssige forbindelser med andre.
Crushes and Squishes
Et crush, også kendt som limerence og forelsket kærlighed, er et følelsesmæssigt ønske om et romantisk forhold forårsaget af at være romantisk tiltrukket af en person (se ovenfor). Det er et begær, der muligvis er af midlertidig karakter og muligvis aldrig bliver udlevet. Med en forelskelse er der ofte et overvældende ønske om at få følelserne gengældt. Der er mange komponenter i forelskelser, som gør det svært at handle på dem. Frygten for at blive afvist er den største komponent, som ofte forhindrer folk med forelskelser i at handle på dem. Da de følelser og ønsker, man føler, når man er forelsket, er så stærke, er der en stor, og nok så rationel, frygt for, at det eksisterende forhold kan blive skadet. Derfor forhindrer denne frygt ofte personen i at handle. På den anden side er der også mulighed for håb. Det hemmelige ønske om, at der ikke skal handles, og at “forelskelsen” vil tage “det første skridt”. Den mindste gestus kan resultere i massive fantasier og håb. Gestus som “De holdt døren åben for mig” eller “De sendte mig en sms!” bliver ofte opfattet som overreaktioner, forstærket af de ekstreme følelser, der ikke passer til situationen.
En squish er det aromantiske modstykke til en crush. En squish er et stærkt ønske om en form for platonisk (ikke-seksuel, ikke-romantisk) forbindelse til en anden person. Begrebet squish ligner i sin natur ideen om et “friend crush”. En squish kan være rettet mod enhver person af ethvert køn, og en person kan også have mange squishes, som alle kan være aktive.
Der kan være en hårfin grænse mellem et crush og en squish. Både crushes og squishes kan involvere vedvarende tanker om den person, man er interesseret i, selvbevidsthed omkring denne person, ønsker om at være sammen med vedkommende, fantasier om fysisk (ikke nødvendigvis seksuel) kontakt med vedkommende eller en hvilken som helst kombination af disse. Men crushes indebærer undertiden jalousi over for partnerne til interessepersonen og et ønske om romantisk kontakt (f.eks. kysse), et datingforhold eller ægteskab, mens squishes ikke nødvendigvis er det. I begge tilfælde kan der dannes en følelsesmæssig tilknytning til målet for crushet/squishet, uanset om den er gengældt eller ej. Typen af forholdet defineres ud fra de ønskede handlinger og de handlinger, der deles mellem parret. Romantisk forhold, eller ønskede romantiske forhold, indeholder ofte mere romantisk eller “kærlig” adfærd i forhold til et platonisk forhold, eller ønsket platonisk forhold, hvor formålet er at kende dem godt og være tæt på. Grænserne mellem de to bliver ofte udviskede, idet det ene forvandles til det andet.