Behandlingen af en revne i rotatormanchetten kan omfatte hvile, is, fysioterapi og/eller operation. En gennemgang af manuel terapi og øvelsesbehandlinger fandt ikke entydig evidens for, om disse behandlinger var bedre end placebo, men “High quality evidence from one trial suggested that manual therapy and exercise improved function only slightly more than placebo at 22 weeks, was little or no different to placebo in terms of other patient-important outcomes (e.g. overall pain), and was associated with relatively more frequent but mild adverse events.”
Rotatormanchetten omfatter muskler som supraspinatus-musklen, infraspinatus-musklen, teres minor-musklen og subscapularis-musklen. Overarmen består af deltoiderne, biceps samt triceps. Der skal tages skridt og træffes forholdsregler for at få rotatormanchetten til at helbrede korrekt efter operationen og samtidig bevare funktionen for at undgå forringede virkninger på musklerne. I den umiddelbare postoperative periode (inden for en uge efter operationen) kan smerter behandles med en standard isindpakning. Der findes også kommercielle apparater, som ikke blot køler skulderen, men som også udøver et tryk på skulderen (“komprimerende kryoterapi”). En undersøgelse har dog ikke vist nogen signifikant forskel i postoperative smerter, når man sammenligner disse apparater med en standard isindpakning.
Kontinuerlig passiv bevægelseRediger
Fysioterapi kan hjælpe med at håndtere smerterne, men ved at anvende et program, der omfatter kontinuerlig passiv bevægelse, vil smerterne blive reduceret yderligere. Assisteret passiv bevægelse ved lav intensitet gør det muligt at strække vævene en smule uden at beskadige dem Kontinuerlig passiv bevægelse forbedrer skulderområdet og gør det muligt for personen at udvide sit bevægelsesområde uden at opleve yderligere smerte. Ved at gå forsigtigt ind i bevægelserne får personen mulighed for fortsat at arbejde med musklerne for at forhindre, at de bliver atrofieret, samtidig med at den stadig opretholder det minimumsniveau af funktion, hvor daglig funktion er tilladt. Ved at udføre disse øvelser vil man også forhindre, at musklerne rives i stykker, hvilket vil forringe den daglige funktion yderligere. Da skader på rotatorcuffen ofte har en tendens til at hæmme bevægelsen uden først at opleve ubehag og smerte, kan der gøres andre metoder for at hjælpe med at imødekomme dette.
Manuel terapiRediger
En systematisk gennemgang og metaanalyseundersøgelse viser, at manuel terapi kan bidrage til at reducere smerter for patienter med rotatorcuff tendiopati, baseret på evidens af lav til moderat kvalitet. Der er dog ikke stærk evidens for, at det også forbedrer funktionen.
KirurgiRediger
Kirurgiske tilgange omfatter acromioplasty (en del af knoglen fjernes for at mindske presset på rotatormanchettens sener), fjernelse af en slimsæk, der er betændt eller hævet, og subakromial dekompression (fjernelse af væv eller knogle, der er beskadiget, for at give mere plads til senerne).
Kirurgi kan anbefales til patienter med en akut, traumatisk rotatormanchettestræning, der resulterer i betydelig svaghed. Operationen kan udføres åbent eller artroskopisk, selv om den artroskopiske tilgang er blevet langt mere populær. Hvis der vælges en kirurgisk løsning, er det nødvendigt med rehabilitering af rotatormanchetten for at genvinde maksimal styrke og bevægelsesomfang i skulderleddet. Fysioterapi går gennem fire faser, hvor bevægelsen øges i hver fase. Tempoet og intensiteten af faserne er udelukkende afhængig af skadens omfang og patientens aktivitetsbehov. Den første fase kræver immobilisering af skulderleddet. Den skulder, der er skadet, anbringes i en slynge, og skulderfleksion eller abduktion af armen undgås i 4-6 uger efter operationen (Brewster, 1993). Ved at undgå bevægelse af skulderleddet kan den overrevne sene hele tiden heles. Når senen er helt rask, kan der gennemføres passive øvelser. Passive øvelser af skulderen er bevægelser, hvor en fysioterapeut holder armen i en bestemt position og manipulerer rotatormanchetten uden nogen anstrengelse fra patientens side. Disse øvelser bruges til at øge stabiliteten, styrken og bevægelsesomfanget i musklerne Subscapularis, Supraspinatus, Infraspinatus og Teres minor i rotatormanchetten. Passive øvelser omfatter intern og ekstern rotation af skulderleddet samt fleksion og ekstension af skulderen.
Et 2019 Cochrane Systematic Review fandt med høj grad af sikkerhed, at subakromial dekompressionskirurgi ikke forbedrer smerte, funktion eller livskvalitet sammenlignet med en placebooperation.
Ortoterapi-øvelserRediger
Patienter, der lider af smerter i rotatormanchetten, kan overveje at udnytte ortoterapi i deres dagligdag. Ortoterapi er et træningsprogram, der har til formål at genoprette bevægelsen og styrken i skuldermusklerne. Patienter kan gennemgå de tre faser af ortoterapi for at hjælpe med at håndtere smerter og også genvinde deres fulde bevægelsesomfang i rotatorcuffen. Den første fase omfatter blide strækninger og passive bevægelser hele vejen rundt, og folk rådes til ikke at gå over 70 graders højde for at forhindre enhver form for yderligere smerte. Anden fase af denne kur kræver, at patienterne gennemfører øvelser for at styrke de muskler, der omgiver rotatormanchettens muskler, kombineret med de passive øvelser, der blev udført i første fase, for at blive ved med at strække vævene uden at overanstrenge dem. Øvelserne omfatter armbøjninger og skuldertrækninger, og efter et par uger med disse øvelser tilføjes daglige aktiviteter gradvist til patientens rutine. Dette program kræver ikke nogen form for medicin eller operation og kan fungere som et godt alternativ. rotatormanchetten og de øvre muskler er ansvarlige for mange daglige opgaver, som folk udfører i deres liv. En korrekt genopretning skal opretholdes og opnås for at forhindre begrænsning af bevægelser, og det kan gøres gennem enkle bevægelser.