PH-skalaen er den måde, som kemikere måler jordens surhedsgrad eller alkalitet på. Skalaen er tegnet på en tallinje, der går fra 1-14. Jo lavere tallet er på skalaen, desto højere er surhedsgraden, og jo højere tallet er, desto højere er alkaliniteten. Det midterste eller neutrale punkt på skalaen ligger ved syv på pH-skalaen. Tal, der falder til begge sider, er enten “søde” (alkaliske) eller “sure” (sure).

Grunden til, at surhedsgraden og alkaliniteten er vigtig, er, at de påvirker den næring, som den enkelte plante modtager. Syre- eller alkaliniveauet påvirker dette ved at gøre dem enten mere eller mindre tilgængelige for planterødderne – afhængigt af plantearten.

De fleste planter klarer sig godt med et neutralt spild eller et, der er lidt surt. Hvis hjemmegartnere tilføjer en masse organisk materiale (kompost) til deres jord, vil det bringe den tættere på en neutral pH-værdi. Der er nogle få planter, der trives i jord, der er mere på den sure eller “sure” side, f.eks. rhododendron, hyld, azaleaer, kameliaer, fingerbøl og blåbær. pH-værdien i jorden kan sænkes på organisk vis ved at tilsætte tørvemos, egeblade, kaffegrums eller jernsulfat.

Nogle planter som f.eks. ceanothus, syren, Daphne, klematis, pink, spirea og forsythia foretrækker jord på den sødere side. Mens de fleste af disse planter vil klare sig godt i en neutral jord, kan du, hvis du har ekstremt sur jord, forhøje den ved at ændre den organisk med kalk, træaske (brug sparsomt) eller østersskaller. Kompost er en fremragende pH-buffer (bringer jorden til en neutral pH-værdi) for jorden, og nogle gartnere mener, at det også kan hæve pH-værdien til en vis grad.

Den enkleste måde at finde ud af din jords pH-værdi på er at købe et billigt gør-det-selv-kit hos en lokal planteskole. Du kan gå efter en basismodel eller prutte og købe en af de dyreste modeller. De grundlæggende er meget sjove og giver dig en rimelig god idé om, hvad der generelt foregår i din egn. De dyre modeller vil være de mest præcise.

Laboratoriske jordbundsundersøgelser

Formelle jordbundsundersøgelser, f.eks. indsamling af en prøve og afsendelse af den til et laboratorium, går ud over grundlæggende oplysninger om tekstur og pH-niveau. Det er et mere komplekst syn, der giver dig indsigt i mineralerne og næringsstofferne i din jord. Selv om jeg mener, at der er en vis validitet i at kende den dybeste kemiske sammensætning af din jord, er det ikke altid nødvendigt. Personligt har jeg en tendens til bare at ændre min jord som en gal med kompost, og alt synes at gå godt. Når det er sagt, hvis jeg bemærker, at planterne ser ud som om de lider, er en jordtest et godt sted at starte.

Jeg starter altid ud med en hjemmetest og har ikke haft behov for at gå længere end dette, men jeg kender andre gartnere, der har, og det var de glade for, at de gjorde. Formelle test en måde at lære din jord at kende på et mere intimt niveau – eller jeg burde sige niveauer. Nogle gange, hvis en hjemmetest viser, at tingene virkelig er ude af balance, kan laboratorierne kaste yderligere lys over situationen samt hjælpe dig med at justere jorden korrekt. Hvis du gerne vil grave dybere (ordspil er tiltænkt), er der et par måder at gå til at få mere omfattende oplysninger.

Efter en hjemmetest er det næste logiske sted at tjekke dit lokale Cooperative Extension Office. De tilbyder ofte billige jordbundsundersøgelser, som er mere komplette end en typisk hjemmetest. Det næste skridt herefter er at kontakte et privat laboratorium, som er dyrere end de to første, men ikke forfærdeligt dyrt. Et privat laboratorium kan give dig den mest fuldstændige rapport. Jeg vil gerne nævne, at hvis du dyrker havearbejde i containere, kan du springe testen over, da du i dette tilfælde kontrollerer alt fra starten.