‘Born Of’ eller ‘Borne Of’

Her er et interessant ordvalgsproblem, som jeg stødte på i min tekstredigering for nylig: “Regal er en fuldstændig ombygget Buick, der er født af tysk design, og den har en blød kørsel og luksuriøse bekvemmeligheder.”

Første gang jeg læste artiklen, bemærkede jeg ikke noget mærkeligt ved denne sætning. Først ved min anden gennemlæsning bemærkede jeg stavemåden af ordet “borne”. (Det er i øvrigt præcis derfor, at redaktører altid laver mindst to gennemgange. Jeg er altid forbløffet over, hvor meget jeg kan overse første gang, jeg læser noget, men opdager det anden gang.)

“Båren” er i mit hoved normalt forbundet med udtryk som “luftbåren virus”. Jeg tænker på det som betyder “båret” eller “transporteret”. Så det synes at være helt forskelligt fra “born”, som betyder “født”. Babyer fødes, vira transporteres, og i mit hoved var det så let som det

Selvfølgelig er sprog aldrig så let som det. Så da jeg skulle have styr på det til artiklen, slog jeg det op.

“Borne” er en fortidsform af “to bear”, hvilket betyder “at bære”. Men det fik mig til at tænke: Dette ord er ikke helt så forskelligt fra “born”, som jeg altid havde anset det for at være. Når alt kommer til alt, er det jo netop de babyer, der bliver født, som bliver båret – båret – af deres mødre. Når jeg tænker på det på denne måde, virker forskellen svagere.

Hvad mere er, jeg havde aldrig rigtig tænkt meget over udtrykket “født af”. Jeg havde altid antaget, at man brugte “født” med vilje — bilen er et afkom af den og den ingeniørtradition. Men jeg var begyndt at blive i tvivl. Kunne denne bil ikke være båret – båret – af denne ingeniørtradition? Kunne den, metaforisk talt, være blevet båret af forandringens vinde til en forhandler i nærheden af dig?

Teknisk set, ja. Så du kan bruge, hvad du end mener. Men formodentlig vil du gerne have, at læseren eller lytteren skal være klar over, hvad du ville sige. Normalt er den bedste måde at opnå det på at bruge det udtryk, som læseren er mest fortrolig med, i stedet for at bruge din egen drejning af et udtryk. Så for at finde ud af, hvad der er mest almindeligt i udtrykket “born/e of”, vender vi os til nogle opslagsværker.

“Webster’s New World Dictionary” opregner både “born” og “borne” som fortidsdelinger af verbet “to bear”. Og bære har en række definitioner, herunder “at bære” og endda “at føde et barn” (tænk på “at føde et barn”). Så Webster’s bekræfter, at “born” og “borne” begge er afledt af det samme ord.

Når bear betyder at føde, bemærker Webster’s, “the passive past participle in this sense is born when by does not follow.”

Et barn er født. En passager er båret. Men når det følges af ordet “by”, tager begge borne. “He was borne by her.”

“Fowler’s Modern English Usage” anlægger en akademisk tilgang til disse ord. Den siger, at fortidspartiklen af bære “i alle betydninger undtagen den om fødsel er ‘båret’ (jeg har båret dette for længe; han blev båret af vinden); båret bruges også, når der er tale om fødsel, (a) i aktiv (har ikke båret nogen børn) og “b) i passiv, når ‘ved’ følger (af alle de børn, hun har båret, overlevede kun ét). Den i betydningen fødsel, når den bruges passivt uden ‘af’ eller adjektivisk, er født (han blev født blind: en født tåbe; af alle de børn, der blev født af dem; melancholoy født af solitidue; hun blev født i 1950)

Ingen af disse oplysninger fortæller os naturligvis med sikkerhed, om vores Buick blev født af tysk ingeniørkunst eller født af den. For at finde ud af, hvad der er standardudtrykket, henvendte jeg mig til den tvivlsomt praktiske mægler i alle moderne brugsspørgsmål: Google. Jeg søgte efter en berømt linje fra en gammel Helen Reddy-sang og prøvede “it’s wisdom born of pain” — 202.000 hits. Derefter søgte jeg på “it’s wisdom borne of pain” — 52 hits.

Den visdom, jeg fandt frem til: “born” er bedre. Og, ja, det var smertefuldt.