Dyader, triader og store grupper

En lille gruppe er typisk en gruppe, hvor gruppen af personer er lille nok til, at alle medlemmer af gruppen kender hinanden og deler samtidig interaktion, som f.eks. en kernefamilie, en dyade eller en triade. Georg Simmel (1858-1915) skrev udførligt om forskellen mellem en dyade, eller en gruppe bestående af to medlemmer, og en triade, som er en gruppe bestående af tre medlemmer (Simmel 1902). I førstnævnte kan gruppen ikke længere eksistere, hvis den ene person trækker sig tilbage. Vi kan tænke på en skilsmisse, som effektivt bringer “gruppen” af ægtepar til ophør, eller på to bedste venner, som aldrig mere taler sammen. I en triade er dynamikken imidlertid en helt anden. Hvis den ene person trækker sig tilbage, lever gruppen videre. En triade har et andet sæt af relationer. Hvis der er tre i gruppen, kan der opstå en to-mod-en-dynamik, og der er mulighed for at nå frem til en flertalsholdning om et hvilket som helst spørgsmål. Små grupper har generelt en stærk intern sammenhængskraft og en følelse af samhørighed. Udfordringen er imidlertid, at små grupper skal nå store mål. De kan have svært ved at blive hørt eller at være en drivkraft for forandring, hvis de skal kæmpe mod større grupper. Kort sagt er de lettere at ignorere.

Det er svært at definere præcis, hvornår en lille gruppe bliver til en stor gruppe. Måske sker det, når der er for mange mennesker til at deltage i en samtidig diskussion. Eller måske slutter en gruppe sig sammen med andre grupper som en del af en bevægelse, der forener dem. Disse større grupper kan dele et geografisk område, f.eks. et broderskab eller en studenterforening på det samme campus, eller de kan være spredt ud over hele kloden. Jo større gruppen er, jo mere opmærksomhed kan den få, og jo mere pres kan medlemmerne lægge på det mål, de ønsker at nå. Samtidig vokser risikoen for splittelse og manglende sammenhængskraft, jo større gruppen bliver.