På denne tid af året gør nasturtium (Tropaeolum majus) sig bemærket overalt, i blomsterbede, i ampler, i skovhaven – og i wok og gryde. Mange kender nasturtium for sine farvestrålende, peberagtige blomster, men der er meget mere end det i deres kulinariske anvendelse.

Alle dele af nasturtium – blade, blomster og frø – indeholder den aromatiske olie, der får dem til at smage som brøndkarse, og alle dele kan bruges i opskrifter, der udnytter denne smag. Blomsterne ser spektakulære ud i en salat eller som pynt, og bladene giver et interessant twist til pesto. For mig er den største attraktion dog, at al denne farve og krydderi dækker over en mindre prangende, men lige så nyttig side af nasturtium, nemlig en meget velsmagende grøn grøntsag.

Hvis du tilbereder nasturtiumgrønt, vil du ikke være i tvivl om, at de aromatiske olier bliver drevet ud, da den berusende duft fylder køkkenet. Det overraskende er, hvad der er tilbage til sidst: hverken den rå grønsagens karse-smag eller den kedelige smag, som man kunne forvente, men en helt anden smag, særpræget og meget behagelig. Den kan bl.a. nydes som krydderurt eller spinat i en gryde. Steg et lille løg og lidt hvidløg i en gryde, indtil de er bløde, og smid derefter en god mængde vaskede nasturtiumblade og lidt ekstra vand i. Læg låg på og lad det koge i et par minutter. Du vil kunne lugte, at olien bliver drevet væk – når det er overstået, er bladene klar. Resultatet har ikke kun en dejlig smag, men også en god konsistens: blødt og smøragtigt. Dette er meget dejligt som en selvstændig sideskål, eller du kan erstatte spinat med nasturtiumblade i mere komplekse retter eller blande dem sammen med andre blade.

En anden måde at bruge nasturtium på er at høste de bløde vækstspidser ved at nippe ca. 10 centimeter af væksten af og bruge dem i en wokret stegning. Jeg tilsætter dem til sidst: de behøver ikke meget tilberedning, og det ideelle er, hvis de beholder lidt af deres karse-smag, men ikke for meget.

Nasturtium er frodige frøavlere, og det giver et andet godt produkt: de syltede grønne frø. De bliver ofte beskrevet som kaperserstatning, men efter min smag er de på højde med kapers. De bruges på samme måde, men med en anden smag, og jeg er glad for at have begge dele til rådighed. Der er gode tilberedningsvejledninger på Garden Bettys blog.

Nasturtium kan lide en veldrænet jord, helst i fuld sol. Dyrkningsvejledninger har en tendens til at sige, at de klarer sig bedst i fattig jord, men det er mere korrekt at sige, at de blomstrer bedst i fattig jord. De vil vokse ganske godt i en rig jord med masser af bladvækst. De er ret vildtvoksende og kan kvæle planter, der står for tæt på dem, så giv dem lidt plads eller plant dem ved siden af en højere plante, som de kan kravle op ad, uden at det generer for meget. I min skovhave har jeg dem plantet ved siden af nogle hindbær og har også mulighed for at kaskade sig over en lav mur. På pladsen ved siden af dem er der vilde hvidløg, som er godt overstået, inden nasturtiumerne for alvor kommer i gang. Nasturtium er etårige, men de producerer masser af frø og frøer ofte selv; det er dog stadig en god idé at gemme nogle frø i løbet af vinteren, så du kan plante dem, hvor du vil have dem. De kan variere i styrke, smag og størrelse, og spidserne på nogle planter er lidt træagtige, så frøopbevaring giver dig en chance for at formere dig fra dine bedste planter.