Perfekte og ufuldkomne substitutterRediger

Perfekte substitutterRediger

Der er tale om perfekte substitutter, hvis en forbruger kan bruge begge varer på nøjagtig samme måde. I så fald er nytteværdien af en kombination af de to varer en stigende funktion af summen af mængden af hver af de to varer. Det vil sige, at jo mere forbrugeren kan forbruge (i samlet mængde), jo højere nytteværdi opnås, jf. figur 3.

Perfekte substitutter har en lineær nyttefunktion og en konstant marginal substitutionsrate, jf. figur 3. Hvis varerne X og Y er perfekte substitutter, vil en hvilken som helst anden forbrugspakke medføre, at forbrugeren opnår samme nytteværdi i alle punkter på indifferenskurven (nyttefunktionen). Lad et forbrugspakke være repræsenteret ved (X,Y), så vil en forbruger af perfekte substitutter få samme nytteværdi fra (20,10) eller (30,0).

Forbrugere af perfekte substitutter baserer deres rationelle beslutningsproces udelukkende på priserne. Det er klart, at forbrugeren vil vælge det billigste bundt. Hvis priserne på varerne var forskellige, ville der ikke være nogen efterspørgsel efter den dyrere vare. Producenter og sælgere af perfekte substitutionsvarer konkurrerer direkte med hinanden, dvs. de er kendt for at være i direkte priskonkurrence.

Et eksempel på perfekte substitutter er smør fra to forskellige producenter, producenten kan være forskellig, men deres formål og anvendelse er den samme.

Perfekte substitutter har en høj krydselasticitet i efterspørgslen. Hvis f.eks. Country Crock og Imperial Butter har den samme pris anført for den samme mængde smør, men det ene mærke hæver sin pris, vil salget falde med et vist beløb. Som reaktion herpå vil salget af det andet mærke stige med det samme beløb.

Imperfekte substitutterRediger

Imperfekte substitutter, også kendt som nære substitutter, har en mindre grad af substituerbarhed og udviser derfor variable marginale substitutionssatser langs forbrugernes indifferenskurve. Forbrugspunkterne på kurven giver samme nytteværdi som før, men kompensationen afhænger af substitutionsudgangspunktet. I modsætning til perfekte substitutter er indifferencekurverne for ufuldstændige substitutter ikke lineære, og den marginale substitutionsrate er forskellig for forskellige kombinationer på kurven. Nære substitutionsvarer er lignende produkter, der henvender sig til de samme kundegrupper og opfylder de samme behov, men som har små forskelle i egenskaber. Sælgere af nære substitutionsvarer er derfor i indirekte konkurrence med hinanden.

Drikkevarer er et eksempel herpå. Når prisen på Coca-Cola stiger, kan man forvente, at forbrugerne vil erstatte Pepsi med Pepsi. Mange forbrugere foretrækker imidlertid det ene mærke frem for det andet. Forbrugere, der foretrækker det ene mærke frem for det andet, vil ikke handle mellem dem én til én. I stedet vil en forbruger, der foretrækker Coca-Cola (f.eks.), være villig til at bytte mere Pepsi for mindre Coca-Cola.

Den grad, i hvilken en vare har en perfekt substitut, afhænger af, hvor specifikt varen er defineret: Jo bredere definitionen af en vare er, jo lettere er det for varen at have en substitutionsvare. På den anden side er det sandsynligt, at et snævert defineret gode ikke vil have et erstatningsgode. F.eks. er forskellige korntyper generelt substituerbare varer, men Rice Krispies-müsli, som er en meget snævert defineret vare sammenlignet med korn generelt, har kun få eller slet ingen substituerbare varer. For at illustrere dette yderligere kan vi forestille os, at selv om både Rice Krispies og Froot Loops er korntyper, er de ufuldstændige substitutter, da de to er meget forskellige korntyper. Generiske mærker af Rice Krispies, såsom Malt-o-Meal’s Crispy Rice, ville imidlertid være en perfekt erstatning for Kellogg’s Rice Krispies.

Imperfekte substitutter har en lav krydselasticitet i efterspørgslen. Hvis to mærker af cornflakes har de samme priser, før den ene pris hæves, kan vi forvente, at salget vil falde for det pågældende mærke. Salget vil dog ikke stige i samme omfang for det andet mærke, da der er mange typer kornprodukter, som er lige så substituerbare som det mærke, der har hævet sin pris; forbrugernes præferencer bestemmer, hvilke mærker der opsamler deres tab.

Brutto- og nettosubstitutterRediger

Hvis to varer er ufuldstændige substitutter, kan økonomer skelne mellem bruttosubstitutter og nettosubstitutter. God x j {\displaystyle x_{j}}

er et bruttosubstitut for vare x i {\displaystyle x_{i}}}

, hvis, når prisen på vare x i {\displaystyle x_{i}}

stiger, stiger udgifterne til vare x j {\displaystyle x_{j}}

stiger, som beskrevet ovenfor. Bruttosubstituerbarhed er ikke et symmetrisk forhold. Selv hvis x j {\displaystyle x_{j}}}

er en bruttosubstitut for x i {\displaystyle x_{i}}

, er det måske ikke sandt, at x i {\displaystyle x_{i}}

er en bruttoerstatning for x j {\displaystyle x_{j}}

.

To varer er nettosubstitutter, når efterspørgslen efter vare X stiger, når prisen på vare Y stiger, og den nytte, der opnås ved substitutionen, forbliver konstant.

Varerne x i {\displaystyle x_{i}}

og x j {\displaystyle x_{j}}}

siges at være nettosubstitutter, hvis ∂ x j ∂ p i | u = c o n s t > 0 {\displaystyle \left.{\frac {\partial x_{j}}}{\partial p_{i}}}}\right|_{u=const}>0}

Det vil sige, at varer er nettosubstitutter, hvis de er substituerbare for hinanden under en konstant nyttefunktion. Nettosubstitutionsevne har den ønskværdige egenskab, at den i modsætning til bruttosubstitutionsevne er symmetrisk:

∂ x j ∂ p i | u = c o n s t = ∂ x i ∂ p j | u = c o n s t {\displaystyle \left.{\frac {\partial x_{j}}}{\partial p_{i}}}\right|_{u=const}=\left.{\frac {\partial x_{i}}}{\partial p_{j}}}}\right|_{u=const}}

Det vil sige, at hvis god x j {\displaystyle x_{j}}

er en nettosubstitut for god x i {\displaystyle x_{i}}

, så er god x i {\displaystyle x_{i}}

er også en nettosubstitut for vare x j {\displaystyle x_{j}}

. Symmetrien i nettosubstitutionen er både intuitivt tiltalende og teoretisk nyttig.

Substitutioner inden for og på tværs af kategorierRediger

Substitutioner inden for en kategori er varer, der tilhører den samme taksonomiske kategori, f.eks. varer, der deler fælles egenskaber (f.eks. chokolade, stole, kombivogne).

Substitutioner på tværs af kategorier er varer, der tilhører forskellige taksonomiske kategorier, men som kan opfylde det samme mål. En person, der f.eks. ønsker chokolade, men ikke kan erhverve den, kan i stedet købe is for at opfylde målet om at få en dessert.

Hvad enten varer er substitutter på tværs af kategorier eller inden for kategorier påvirker den nytte, som forbrugerne opnår. Folk udviser en stærk præference for substitutter inden for en kategori frem for substitutter på tværs af kategorier, på trods af at substitutter på tværs af kategorier er mere effektive til at tilfredsstille kundernes behov. På tværs af ti sæt af forskellige fødevarer mente 79,7 % af deltagerne i undersøgelsen, at en erstatning inden for en kategori bedre ville tilfredsstille deres trang til en fødevare, som de ikke kunne få, end en erstatning på tværs af kategorierne. Da de f.eks. ikke kunne få fat i den ønskede Godiva-chokolade, oplyste flertallet, at de hellere ville spise en chokolade af butiksmærket (et substitut inden for en kategori) end en granola-bar med chokoladestykker (et substitut på tværs af kategorier). Denne præference for substitutter inden for samme kategori synes imidlertid at være fejlagtig. Fordi substitutter inden for en kategori minder mere om den manglende vare, er deres underlegenhed i forhold til denne vare mere mærkbar. Dette skaber en negativ kontrasteffekt og medfører, at substitutter inden for en kategori er mindre tilfredsstillende substitutter end substitutter på tværs af kategorier.

Unit-demand goodsEdit

Unit-demand goods er kategorier af varer, hvor forbrugeren kun ønsker en enkelt vare. Hvis forbrugeren har to unit-demand-varer, er hans nytteværdi det maksimale af de nytteværdier, han opnår ved hver af disse varer. For eksempel kan man overveje en forbruger, der ønsker et transportmiddel, som kan være enten en bil eller en cykel. Forbrugeren foretrækker en bil frem for en cykel. Hvis forbrugeren har både en bil og en cykel, så bruger forbrugeren kun bilen. Enhedsefterspurgte varer er altid substitutter.