Syreniveauer og hjernefunktion går hånd i hånd. At have nok ilt i hjernen er afgørende for hjernens funktion og dermed for kroppen som helhed. Hjernen kræver en konstant tilførsel af både ilt og glukose. Uden nok ilt eller med et lavt iltniveau i blodet har hjernen problemer med at signalere, hvor den skal sende blodet hen til de ilthungrende muskler og væv, der har brug for ilt. Her er, hvad du skal vide om iltniveauet og hjernens funktion.
Hvordan fungerer hjernen?
Hjernen er et komplekst og energirigt organ, som fortæller din krop, hvordan den skal fungere ved hjælp af et system af nerver. Den indeholder milliarder af nerveceller eller neuroner, og den koordinerer tanker, følelser, adfærd, bevægelser og fornemmelser. Den største del af hjernen er storhjernen, og det yderste lag af storhjernen er hjernebarken eller den grå substans. De dybe folder i hjernen øger overfladen af grå substans, hvilket hjælper med at behandle mere information.
Hjerneskallen er delt af en dyb spalte i to hjernehalvdele, som kommunikerer med hinanden gennem et tykt nervetrakt eller corpus callosum. Selv om det kan virke overraskende, håndteres meddelelser til og fra den ene side af kroppen typisk af den modsatte side af hjernen.
Hjernen sender meddelelser til det perifere nervesystem, som består af alle nerver ud over dem i hjernen og rygmarven. Det perifere nervesystem er en kommunikationsrelæstruktur, der sender beskeder mellem hjernen og ekstremiteterne.
Hjernens ydre dele
Hjernehalvdelene er opdelt i fire lapper: frontallappen, parietallappen, occipitallappen og temporallappen. Frontallapperne styrer tænkning, problemløsning, planlægning, korttidshukommelse og bevægelse. De parietale lober fortolker sanseinformationer som f.eks. smag, berøring og temperatur. Occipitallapperne behandler billeder og forbinder disse oplysninger med billeder, der er lagret i hukommelsen. Tindingelapperne behandler lugte-, smags- og lydinformation og spiller en rolle i hukommelseslagringen.
Cerebellum er en rynket vævskugle, der ligger under og bag resten af hjernen. Den kombinerer sensorisk information fra øjnene, ørerne og musklerne for at hjælpe med at koordinere bevægelser. Hjernestammen forbinder hjernen med rygmarven, som styrer mange vitale funktioner som f.eks. hjertefrekvens, blodtryk, vejrtrækning og endda søvn.
Hjernens indre dele
Inden for hjernen findes strukturer, kendt som det limbiske system, der styrer følelser og erindringer. Disse strukturer findes parvis, idet hver del af dette system er dubleret i den modsatte halvdel af hjernen.
Disse strukturer i det limbiske system omfatter thalamus, hypothalamus og hippocampus. Thalamus er som en slags gatekeeper for de meddelelser, der sendes mellem rygmarven og hjernehalvdelene. Hypothalamus er den struktur, der styrer følelser, regulerer temperaturen og kontrollerer drifter som at spise og sove. Hippocampus sender minder til lagring i de relevante dele af storhjernen, og den kan genkalde minder efter behov.
Risici ved lavt iltindhold i hjernen
Da hjernen bruger omkring 25 procent af dit iltoptag, er det vigtigt at forsyne den med nok ilt. For mennesker med kroniske lungesygdomme er det svært at få nok ilt. Når hjernen ikke får den mængde ilt, den har brug for, kan der opstå cerebral hypoxi.
Cerebral hypoxi, også kendt som hjernehypoxi, er en alvorlig medicinsk tilstand, der kan forårsages af indånding af røg, kulilteforgiftning, kvælning, hjertestop, drukning, slagtilfælde og andre tilstande.
Symptomerne på cerebral hypoxi kan være lette til alvorlige og omfatter:
Milde symptomer:
- Dårlig dømmekraft
- Fald i kognition
- Ukoordinerede bevægelser
Sværlige symptomer:
- Komplet bevidstløshed og manglende reaktionsevne
- Pupiller reagerer ikke på lys
- Respiratorisk svigt
Cerebral hypoxi kræver øjeblikkelig nødbehandling for at genoprette ilttilførslen til hjernen. Hvis du har mistanke om cerebral hypoxi, skal du ringe 112.
Fordele ved at maksimere iltniveauet og hjernefunktionen
Hjernen kræver en konstant mængde glukose og ilt for at fungere korrekt, så det kan hjælpe at finde måder at øge dens iltniveau på. Hold luften i hjemmet frisk og ren ved at tilføje planter for at øge iltindholdet naturligt. Overvej naturlige luftrensere som f.eks. saltlamper, fredsliljer og bambuskul. At have planter i hjemmet kan reducere kuldioxidniveauet og samtidig øge iltniveauet.
Når du er rolig, bliver det lettere at trække vejret, og stressniveauet er lavere. Dyb vejrtrækning, meditation og øvelser i positiv tænkning er gode måder at hjælpe dig med at slappe af på. Motion øger også iltindholdet i dit blod. Gåture, yoga og Tai Chi er effektive former for blid motion.
Rigtig hydrering og ernæring kan være med til at forbedre iltniveauet. Hvis du f.eks. spiser antioxidanter, hjælper du kroppen med at opretholde den rette mængde ilt i blodet. Prøv at spise blåbær, tranebær, artiskokhjerter, brombær og jordbær.
Da ting som komfurer, bærbare propanvarmere, kulgrill, bilmotorer og alt, der brænder kul, benzin, petroleum, olie, propan eller træ, kan producere kulmonoxid, er det vigtigt at have en kulmonoxidalarm og -detektor.
Cellulær terapi for kroniske lungesygdomme fremmer heling af lungevævet indefra kroppen. Efter behandling på Lung Health Institute er mange patienter i stand til at komme ud af deres ilt. Se flere af deres historier her. Vi er her for at hjælpe dig, så du er velkommen til at kontakte os på 888-745-6697.
HUSK at drøfte eventuelle spørgsmål, bekymringer og symptomer med din læge samt kost og motion, før du påbegynder eller ændrer din behandlingsplan. Iltniveauet og hjernefunktionen går hånd i hånd. Når din hjerne har nok ilt, fungerer din krop bedre, og du vil have det bedre. Efterhånden som dit iltniveau i blodet forbedres, kan du måske bemærke en forbedret kognitiv funktion, bedre balance og en generel forbedring af dit helbred.