DJ Haeussler, Jr., BS, MS, DVM, DACVOChristina Korb, DVM
Keratoconjunctivitis sicca (KCS), eller tørre øjne, er en øjenlidelse, som ofte diagnosticeres hos hunde. Den er mindre almindelig hos andre arter. Keratoconjunctivitis sicca skyldes oftest en utilstrækkelig mængde tårer eller en mangelfuld kvalitet af tårerne. Tårerne produceres af den lacrimale kirtel og kirtlen i det tredje øjenlåg. Tårer er nødvendige for at give smøring og næring til hornhinden samt fjerne snavs og/eller infektiøse agenser fra øjet.
Hvad forårsager KCS?
Den mest almindelige årsag til KCS hos hunden er immunmedieret betændelse i tårekirtlerne. Andre årsager til KCS omfatter, men er ikke begrænset til:
- Anlægssygdom, såsom små eller fraværende tårekirtler
- Infektiøs sygdom, såsom hundesygevirus
- Neurologisk mangel, såsom tab af nerveinnervation til øjet
- Endokrine sygdomme, herunder hypothyreose, Cushings sygdom, og diabetes mellitus
- Faldet kirtel i det tredje øjenlåg (“kirsebærøje”) og/eller fjernelse af kirtel i det tredje øjenlåg
- Strålebehandling i nærheden af øjet
- Lægemiddelforgiftning, herunder brug af sulfa-derivater
Beskårne racer har større sandsynlighed for at udvikle KCS, hvilket tyder på, at der er et genetisk grundlag. Almindeligt ramte racer omfatter Cavalier King Charles Spaniel, engelsk bulldog, Lhasa Apso, mops, Shih Tzu og West Highland White Terrier. Men uanset race kan enhver hund blive ramt af KCS.
Hvordan diagnosticeres KCS?
De mest almindelige kliniske tegn på KCS omfatter smertefulde, røde øjne med tykt slimhindeudflåd. Tørre øjne forekommer oftest i begge øjne, og nogle dyr kan udvikle sekundær hornhindeulceration eller bakteriel konjunktivitis. Hornhindeulceration med sekundær infektion kan føre til tab af et øje. Kronisk, ukontrolleret tørt øje kan også føre til corneapigmentering, vaskularisering og ardannelse, hvilket kan føre til synsforringelse.
Der er flere vigtige diagnostiske tests involveret i diagnosen af KCS. Den vigtigste test indebærer, at man ser på hornhindens overfladeceller og tårefilm med et instrument, der kaldes et biomikroskop. Papirteststrimler kaldet Schirmer Tear Teststrimler kan også anvendes til at kvantificere tåreproduktionen fra begge øjne. Hvis dit kæledyr har en normal tåremængde, men har kliniske tegn på KCS, kan din øjenlæge også udføre en test af tårefilmens opløsningstid for at understøtte diagnosen kvalitativ tårefilmmangel.
Hvordan behandles KCS?
Behandlingen af KCS omfatter daglig livslang administration af topisk tårestimulerende medicin. Disse medikamenter reducerer inflammation samt stimulerer den naturlige tåreproduktion. De administreres typisk to til tre gange dagligt og er sikre at give på lang sigt. Specifikke doseringsinstruktioner vil blive foretaget af din dyrlæge oftalmolog. Samtidig brug af tåreerstatningssmørende dråber kan være med til at forbedre komforten for mange kæledyr.
De fleste hunde reagerer positivt på dråberne, men i alvorlige tilfælde af KCS, der reagerer dårligt på medicinsk behandling, kan et kirurgisk indgreb kaldet en parotisgangstransposition anbefales. Indgrebet indebærer en omledning af parotis spytkanalen fra munden til øjet for at tilføre spytsekretion til hornhinden. Transposition af parotisgangene resulterer ofte i en mere behagelig patient med mindre risiko for sårdannelse på hornhinden.
Hvad er prognosen for KCS?
En tidlig diagnose med livslang behandling samt rutinemæssige opfølgningsundersøgelser er af største betydning for patienter med KCS. Hos de fleste hunde kan prognosen være fremragende med hensyn til langsigtet komfort og opretholdelse af synet.
Figur 1: KCS prøve