Træ er et af de vigtigste materialer i menneskets historie. Det har altid været brugt til værktøj, brændstof, byggeri, møbler, papir, våben og meget mere. Dets betydning har været uændret gennem tiden.

Billedkilde: http://www.hardwoodmall.com/old/rough_lumber_gallery.html

Hvad er træ?

Træ er et naturligt, porøst og fiberholdigt materiale, der hovedsageligt stammer fra træets stamme. Det er et af de ældste byggematerialer, der siden oldtiden er blevet brugt til at give husly og beskyttelse. Det er fremstillet af cellulosefibre, som har en bemærkelsesværdig trykstyrke. Træ kan også defineres som det sekundære xylem i træernes stammer;

Anatomien af et træ er sammensat af:

1. Pith: Den indre og ældste del af træet, som varierer i form og størrelse. Når planten vokser op, dør marven og bliver mørk og fibrøs.

2. Kerneved: Den del, der omslutter marven, og som består af forskellige kraftige og mørke ringformede ringe. Det er nyttigt til flere tekniske anvendelser.

3. Saftved: Det ligger ved siden af kerneved og er vigtigt for træets vækst, da det giver mulighed for, at saften kan bevæge sig opad. I denne del er opdelingen af årringene ikke så tydelig; den har også lysere nuancer end den midterste del. Saptræ kan også kaldes “alburnum”.

4. Cambiumlag: Tyndt og yngre saftlag, der ligger mellem saftved og den indre bark. Hvis cambiumlaget endnu ikke er blevet til safttræ, og barken fjernes, deaktiveres cellerne, og træet dør.

5. Indre bark: Et indre lag af træet, der yder beskyttelse til det sarte og vitale cambiumlag.

6. Ydre bark: Træets ydre hud, der består af træfibre, og som undertiden rummer revner og blændinger.

7. Vaskulære (medullære) stråler: Tynde radiale teksturer, der udvider sig fra marv til cambiumlag. De arbejder sammen om at holde de ringformede ringe.

Billedkilde: http://signaturetreeservice.blogspot.it/2014_06_01_archive.html

Hvad er de forskellige faser i træbearbejdningen?

Træ har mange produktionsfaser:

1 – Den indledende fase: Efter at træet er fældet, fratages det grene og bark, og det skæres senere med økser med runde eller firkantede klinger for at opnå en enklere og mere håndterbar form.

2 – Bindingsfasen: I dette trin samles træet med lim, som trænger dybt ind i materialet og sikrer, at det ikke kan løsne sig.

3 – Fugning, polering og høvling: For at lukke træets porer, reducere dets ruhed og fremme malingen, bliver overfladen høvlet og poleret.

4 – Malingsfasen: Den påførte maling skaber en fast og elastisk film på træet: den beskytter det mod fysiske, kemiske og æstetiske påvirkninger.

5 – Påføring af primer: Primer påføres for at udjævne og opnå en glat og homogen overflade.

6 – Efterbehandlingsfasen: Det sidste lag maling påføres på produktet for at give det endelige udseende.

Billedkilde: https://w-dog.net/wallpaper/woodworking-wood-worker-hands-tools/id/246080/

Hvad er dets egenskaber?

Træ er et stærkt og stift materiale, men også et let og fleksibelt materiale. Ikke desto mindre har materialer som metal, plast og keramik en tendens til at have en ensartet indre struktur, hvilket gør dem isotrope. Træ er anderledes på grund af sin årring- og kornstruktur, og er derfor anisotropisk, (forskellige egenskaber i forskellige retninger).

Holdbarhed: Træ er et langtidsholdbart materiale. De begravede rester af gamle træartefakter, resterne af en meget gammel bygning. Som mange andre naturmaterialer er det imidlertid udsat for naturligt forfald. Dens forfaldsproces er kendt som “forrådnelse”, hvor organismer som svampe og insekter som termitter og biller langsomt æder cellulosen væk og reducerer den til støv.

Træ og vand: At træ er et hygroskopisk materiale betyder, at det opfører sig på samme måde som en svamp, så det absorberer vand og svulmer op under fugtige forhold og afgiver vandet igen ved tør luft og høj temperatur. Træets stamme er konstrueret til at skubbe og lagre vand fra rødderne til bladene. Et friskskåret stykke træ indeholder typisk en enorm mængde skjult vand, hvilket gør det meget vanskeligt at brænde.

Energi: Det er en ret god varmeisolator (hvilket er grunden til, at det bruges i bygningskonstruktioner). Ikke desto mindre brænder tørt træ ret let og producerer en stor mængde varmeenergi (det punkt, hvor det bryder i brand, er omkring 200-400°C eller 400-750°F). Det er en dårlig leder af elektricitet, og det viser sig overraskende nok, at hvis man klemmer det på den rigtige måde, bliver det piezoelektrisk (det genererer elektrisk ladning, når det udsættes for mekanisk belastning). Desuden er træ en mere end diskret lydisolator, selv om trægenstande også kan være designet til at forstærke lyde (f.eks. musikinstrumenter).

Billedkilde:

: http://thermallymodifiedwood.com/blog/how-durable-is-thermally-modified-wood/

Typer af træ

Træ opdeles i to kategorier, herunder hårdttræ og nåletræ, hvis navne ikke nødvendigvis henviser til materialets faktiske hårdhed eller blødhed.

• Hårdttræ: kommer fra løvtræer (træer, der taber deres blade hvert efterår). Nogle eksempler er: ask, bøg, bøg, birk, mahogni, ahorn, ahorn, eg, teak og valnød.
• Nåletræ: stammer fra stedsegrønne træer (stedsegrønne træer, også kaldet gymnospermer). For eksempel: cedertræ, cypres, gran, fyr, fyr, gran og redwood.

Generelt er hårdttræer hårdere end nåletræer, men det er ikke altid tilfældet. Balsa er det mest kendte eksempel på blødt hårdttræ. Hårde træsorter har flotte teksturer og bruges til fremstilling af fine møbler og dekorativt træværk; nåletræ er mere tilegnet som byggemateriale i form af planker og pæle.

Billedkilde: http://shelllumber.com/2015/03/the-difference-between-hardwood-and-softwood-lumber/

Hvordan træet blev brugt i Fortiden og NUTIDEN

I begyndelsen af det tredje årtusind f.Kr. dækkede store cedertræskove mange bjergskråninger i Mellemøsten. Ødelæggelsen af cedertræskovene i Mellemøsten er beskrevet i Gilgamesh-eposet, der blev skrevet i Mesopotamien i det 3. årtusinde f.Kr. Skovene blev brugt til opførelse af templer, massive monumenter og paladser i kongeriger og imperier for at vise deres magt.

Fønikerne var et af de ældste søhandelsfolk i verden, hvorfor de havde brug for træ til deres skibe og brugte Libanons cedre til at bygge dem.

Det græske samfund var et af de store magtcentre i Middelhavsområdet. En af de vigtige betingelser for denne regions voksende magt var den enorme tilgængelighed af træ, som gjorde de forskellige græske civilisationer til formidable søfarts- og handelsmagter.

Med hensyn til romerne spillede træ en vigtig rolle i deres økonomi. På Plinius’ tid var skoven i Italien næsten helt fraværende. Derfor måtte romerne importere det meste af træet fra alle dele af riget, især fra Mellemøsten.

Billedkilde: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Metopa_Columna_lui_Traian_Constructie_drum.jpg

SØNDER OG MANGEL:

Tømmermangel begyndte først i den tidlige moderne periode.

I England begyndte problemerne med mangel på tømmer under krigene mod Frankrig i 1620’erne. Derfor begyndte England at importere træ fra Østersøområdet og Skandinavien og senere fra kolonierne i Nordamerika.

I midten af det 18. århundrede stod Europa over for en akut mangel på træ, som førte til en energikrise. Problemet blev afløst af et skift til kul som den vigtigste energikilde. Problemerne viste sig ikke for sent på det også, da efterspørgslen efter energi til industrier og husholdninger steg dramatisk i løbet af ikke for lang tid. For slet ikke at tale om energiproblemet: i regioner, hvor der var mangel på træ og rigeligt med kul, begyndte jernmestre at eksperimentere med kul som brændsel til smeltning. Til sidst lykkedes det en Abraham Darby fra begyndelsen af det 18. århundrede at omdanne kul til koks, som gav langt mere energi pr. stykke. Denne nye teknologi spredte sig langsommere end nødvendigt, men på et tidspunkt gav den startskuddet til en stor jernproduktion, da koks var det vigtigste smeltemateriale i industrien. De vigtigste forekomster var placeret i det nordlige England og Midlands. Træets overlegenhed forblev kun på byggeområdet: koks var ude af træs liga med hensyn til effektivitet og omkostningseffektivitet.

Billedkilde: http://www.123rf.com/photo_18243850_burning-wood-chip-pellets-a-renewable-source-of-energy-becoming-popular-as-a-green-environmentally-f.html

DAGENS ANVENDELSE:

• Krydsfiner er et materiale fremstillet af tynde lag finér, der er limet sammen, og hvor de tilstødende lag har deres trækorn drejet op til 90 grader i forhold til hinanden. Krydsfiner er normalt meget stærkere end et normalt stykke træ på grund af den måde, det er fremstillet på.
• Spånplader fremstilles ved at tage affaldssavsmuld fra en savmølle og presse det under højt tryk og lime det i en form for at lave paneler. Billige møbler fremstilles ofte på denne måde.
• Fiberplader ligner spånplader, men er fremstillet af træmassefibre i stedet for savsmuld.
• Hardboard er en tynd plade, der fremstilles af træspåner og almindeligt affald på stort set samme måde.