Agricultural-industrial wastes, som f.eks. risskimmelaske (RHA) og karbidkalk (CL), har store anvendelsesmuligheder i jordarbejder som f.eks. stabilisering af skråninger og belægningslag og spredte fundamenter og rørledningers bund, især i de regioner, der ligger i nærheden af affaldets produktionssted. Denne forskning evaluerer den potentielle anvendelse af RHA blandet med CL som bindemiddel, der forbedrer styrke, stivhed og holdbarhedsegenskaber for et ensartet sand. To forskellige hærdningstemperaturer, 23 °C og 40 °C, og hærdningsperioder, 7 og 28 dage, for komprimeret sand-RHA-CL-blandinger (forskellige tørstofmængder og indhold af RHA og CL) blev evalueret for at bestemme betydningen af disse ændringer for reaktionerne mellem materialerne. Det eksperimentelle program har til formål at vurdere følgende parametre: indledende forskydningsmodul (G0), uindskrænket trykstyrke (qu) og akkumuleret massetab (ALM). Der er gennemført undersøgelser med henblik på at kvantificere disse parametre som funktion af et nyt indeks kaldet porøsitet/voluminetrisk bindemiddelindhold (η/Biv). Resultaterne viste højere værdier af G0 og qu samt en mindre ALM-hastighed med en reduktion af porøsiteten og med en stigning i det miljøvenlige bindemiddelindhold. Sidstnævnte opnås enten ved at øge enten RHA- eller CL-indholdet. Hærdningstemperaturen virker som en katalysator, der fremskynder de puzzolanske reaktioner mellem RHA og CL. Længere hærdningsperioder er også til gavn for reaktionerne mellem materialerne, idet de forbedrer deres geotekniske egenskaber. Der blev foretaget en variansanalyse (ANOVA), og resultaterne viste, at tørvægt, RHA-indhold og hærdningstype har en betydelig indvirkning på styrken. Det var også muligt at verificere, at hærdning i 28 dage ved 23 °C og i 7 dage ved 40 °C er statistisk set ligeværdige med hensyn til styrke. G0-resultaterne efter vejrligscyklusser havde en tendens til at falde for prøver med en hærdningstemperatur på 40 °C og stige for prøver med en hærdningstemperatur på 23 °C.