Den 29. oktober 1929 styrtede det amerikanske aktiemarked sammen, og før nogen kunne træffe effektive foranstaltninger, havde landet nået sit smeltepunkt. USA var på vej ind i det, der i sidste ende ville blive kendt som den store depression. En flere på hinanden følgende begivenheder på tværs af kloden satte en kædereaktion i gang, der ramte adskillige lande rundt om i verden samt USA.
Myndighederne vidste ikke, hvad de skulle gøre over for en katastrofe af denne størrelsesorden. Mange efterfølgende år blev brugt på at håndtere eftervirkningerne af denne kaotiske fiasko, hvor millioner af mennesker led på grund af de vidtrækkende virkninger. Når det er sagt, var det også den længste & mest omfattende økonomiske nedtur i hele det 20. århundrede og viste virkelig, hvor omfattende og hurtigt en økonomi kunne gå ned.
De brølende 20’ere
Hvor verden gik ind i en økonomisk nedtur, var aktiemarkedets resultater langt over niveau, og den industrielle produktion var mere rentabel end nogensinde før. Denne situation var helt åbenlys i 1920’erne – blev også kaldt “The Roaring 20’s” – i USA. På dette tidspunkt var USA overafhængigt af sine produktionsindustrier, herunder biler og skibsbygningshavne.
Indkomstuligheden var stigende, og i løbet af dette årti levede mere end 60 % af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Kun 5 % af de rigeste klasser modtog 33 % af landets indkomst. Denne falske følelse af velstand førte til en oversvømmelse af produkter på markederne, der ikke var overkommelige for masserne, hvilket satte en kædereaktion i gang, der startede med lukning af fabrikker og pludselig tilbagetrækning af investeringer. Middelklassen forsøgte at spare sine penge ved at reducere udgifterne. Da udgifterne blev reduceret, blev endnu flere varer på markedet usolgt. Da overskuddet faldt, måtte arbejdskraften skæres ned, hvilket øgede fattigdommen og gav næring til en negativ økonomisk cyklus.
Efterfølgende global krise
Europa var ikke ligefrem kommet overens med virkningerne af Første Verdenskrig. Der var forfærdelige konsekvenser af den store krig; den overlevende befolkning havde mistet deres arbejde, og der var ingen mulighed for, at regeringen kunne levere ubegrænsede katalysatorer til genopbygning.
USA var den vigtigste eksportør på det tidspunkt og forsynede Europa med næsten alle råvarer, både basale og avancerede varer. De europæiske regeringer, der havde taget lån fra amerikanske banker, kunne ikke betale dem tilbage, og den ene efter den anden begyndte at misligholde dem. De amerikanske banker havde ingen anden mulighed end at stoppe med at udstede lån. Dette bragte Europas købekraft endnu længere ned og dannede rammen om den store depression.
Børskrak på aktiemarkedet
De brølende tyvere gav næsten alle amerikanske bankfolk og investorer en falsk følelse af stolthed, især dem, der handlede med aktier. Aktiekurserne var begyndt at falde siden september, og den 18. oktober var de i frit fald. Panikken satte ind, og næsten alle investorer ville have rigtige penge i hænderne. Den 24. oktober blev der handlet over 12 millioner aktier! Panikken tog til, og investeringsselskaberne skyndte sig ind for at stabilisere situationen. Det var imidlertid for sent. Den kommende mandag var markedet i fuldstændig frit fald.
Aktiekurserne var kollapset. Et vellykket opsving efter den 29. oktober fik aktiekurserne til at stige, men det var for sent. Investorerne havde mistet tilliden til børsen, og globalt set var priserne faldet. USA var nu på vej ud i et økonomisk sammenbrud, og i 1932 var aktierne kun 20 procent af deres værdi fra 1929 værd! I 1933 tvang dominoeffekten banksystemet til at gå fallit. Desuden flyttede folk fra gårdene til byerne i jagten på arbejde. Alt dette var for hårdt for den eksisterende økonomiske struktur, og nu var mere end 15 millioner mennesker arbejdsløse.
The Dust Bowl
Svær tørke ramte USA og Canadas prærier i løbet af 1930’erne, hvilket også gav næring til den store depression. USA’s landbrugsproduktion blev stærkt påvirket af denne tørke, og den manglende anvendelse af landbrugsmetoder på tørre arealer tvang det amerikanske marked til at søge efter andre kilder. Samtidig vidste landmændene i den berørte region ikke, hvordan de skulle forholde sig til deres vanskelige situation. Situationen forværredes til et sådant niveau, at størstedelen af befolkningen på Great Plains ikke kunne betale deres skatter.
Disse skatter, selv om de kun udgjorde en nominel del af regeringens indtægter, udgjorde for meget, da tørken ramte i tre på hinanden følgende bølger. Tilnavnet “Dust Bowl” er blevet givet til den ødelagte økologi og det ødelagte landskab.
The Smoot-Hawley Tariff Act
Situationen blev kun værre, og Smoot-Hawley Tariff Act hjalp ikke. Indført den 13. marts 1930 oprindeligt med den hensigt at beskytte amerikanske virksomheder, gav manøvren hurtigt bagslag for USA selv. Da det var tydeligt, at der var en stejl økonomisk nedgang på vej, begyndte den amerikanske regering i al hast at indføre foranstaltninger, der kunne bremse dens ankomst.
En af disse foranstaltninger var denne Smoot-Hawley-told, der pålagde en særlig afgift over 20.000 typer importerede varer. Dette blev gjort for at amerikanske virksomheder ikke skulle tabe i konkurrencen til udenlandske virksomheder, men afgiftens karakter var af en sådan art, at den tvang flere virksomheder til at stoppe med at eksportere varer til USA. Dette skridt kom i form af et tveægget sværd, da det reducerede produktions & indtægterne for alle disse virksomheder. Arbejdskraften måtte afskediges, hvilket gav næring til den økonomiske krise i deres hjemland.
Tænk dig om: USA’s import faldt med 66 % fra 4,4 milliarder (1929) til 1,5 milliarder (1933).
Der findes hele bøger, teorier og artikler om, hvorfor verden kastede sig ud i den store depression. Det eneste, vi kan håbe på, er bedre økonomiske strukturer og mekanismer til at opfange sådanne situationer, før vandet er løbet over broen!