Hvordan en hamstringskade behandles, afhænger af placeringen og alvorligheden af revet. Patienter med en skade på myotendinusjunktionen behandles anderledes end patienter med skader af hamstringavulsionstypen.
Behandling af rifter i myotendinusjunktionen
Behandlingsforløbet for rifter i myotendinusjunktionen er normalt ikkeoperativt (konservativt), hvor rehabilitering efterfølges af en rettidig tilbagevenden til spillet.1-5 Konservativ behandling er opdelt i tre faser baseret på helingsfaserne.3,4 Patienter med en skade af myotendinøs junction har typisk en hurtigere genopretning og en højere grad af tilbagevenden til tidligere funktionsniveau end patienter, der får en skade af avulsionstype. 6-8
Fase 1: Inflammatorisk fase
I den indledende inflammatoriske fase af helingen bør målet være at kontrollere smerten, mindske inflammationen og beskytte senen, så arvæv kan udvikle sig.3,4 Denne fase kan kræve krykker og aflastning af det skadede ben for at lette genopretning, heling og beskyttelse.
Patienterne bør desuden:
- Undgå overdreven udstrækning i denne fase, da det kan være skadeligt for genopretningsprocessen.3,4
- Brug is, elevation, hvile og ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) efter behov for at kontrollere inflammation og smerter.
- Begræns træningen til et beskyttet og smertefrit bevægelsesområde.3
Længden af denne fase afhænger af skadens alvorlighed, men varer typisk 3 til 7 dage.3,4,9 En kvalificeret kliniker bør træffe beslutninger om progression til næste fase på baggrund af patientens kliniske undersøgelse og funktion.
Generelt anses en patient for at være klar til at gå videre til anden fase af heling og behandling, når han eller hun kan tolerere en normal gangart, en isometrisk kontraktion på 50-70 % maksimalt og en joggingtur i meget lav hastighed uden smerter.3,4 En isometrisk kontraktion betyder bogstaveligt talt uden bevægelse. Et eksempel på dette ville være en kliniker, der holder hælen, mens en patient forsøger at bøje (flexe) knæet, men som ikke tillader det at bøje. Mens musklen trækker sig sammen, forkortes den ikke.
Fase 2: Reparativ fase
I den reparative fase af behandlingen skal patienten forsøge at genvinde fuld bevægelighed med fortsat forsigtighed for at undgå overaggressiv udstrækning.3,4 Med tiden kan patienten lave mere udfordrende øvelser efter tolerance, idet han/hun altid skal huske at udføre disse på en smertefri måde.
Denne fase kan vare fra 6 til 8 uger, men afhænger af patienten og alvorligheden af den oprindelige skade.3,4,9 Fremskridt til den tredje fase af heling og behandling kræver fuld styrke og bevægelsesomfang med mulighed for at tolerere en baglæns joggingtur med 50 % maksimal hastighed.3 Det anbefales, at en kvalificeret kliniker vurderer patienten og styrer behandlingen på passende vis.
Fase 3: Remoduleringsfasen
I den tredje fase af behandlingen er det vigtigt at tilpasse genoptræningen til patientens specifikke behov. Idræts- eller aktivitetsspecifikke øvelser og smidighedsøvelser anbefales for at fremme vævsremodellering og hjælpe med at forberede patienten på at vende tilbage til sit tidligere funktionsniveau.3,4 Øvelser, der lægger vægt på hurtige bevægelser og retningsskift, f.eks. plyometriske øvelser, er ideelle og vil hjælpe med at forberede patienten på at vende tilbage til aktiviteter.3 Som i de tidligere faser af helingen er det vigtigt at have en kvalificeret kliniker involveret til at vejlede rehabiliteringen og genoptræningen.
Behandling af proximale hamstringavulsioner
En proximal hamstringavulsion refererer til, når senen er revet væk fra det sted, hvor den indsættes i bækkenknoglen, og muligvis har trukket et lille knoglefragment væk sammen med senen. Avanceret billeddannelse er vigtig i tilfælde af proximale skader for at fremskynde kirurgisk konsultation og muligvis forbedre resultaterne og tilbagevenden til spillet.10,11
Hvis operation ikke er nødvendig, vil konservativ behandling af proximale hamstringavulsioner følge de samme faser 1 til 3 som beskrevet ovenfor, selv om den nøjagtige protokol (f.eks. strækninger og øvelser) kan være forskellig.
Hvis en proximal hamstringavulsion har mere end 2 mm forskydning, anbefales en kirurgisk konsultation med henblik på reattachment.12,14 Tidlig kirurgisk reparation kan give bedre resultater end både konservativ behandling og forsinket kirurgisk reparation af proximale hamstringavulsioner.12,14
Genoptræningsprocessen efter kirurgisk reparation kan tage fra 6 til 12 måneder eller længere tid, afhængigt af alvorligheden af den oprindelige skade og det nødvendige kirurgiske indgreb.12,15-18 Det er vigtigt, at patienterne følger kirurgens instruktioner under genoptræning og genoptræning.
- 1.Garrett W. Muskelforstrækningsskader. Am J Sports Med 1996;24 S2-S8.
- 2.Silder A, Heiderscheit B, Thelen D, Enright T, Tuite M. MR-observationer af langtidsremodellering af musculotendon efter en overbelastningsskade i hamstring. Skeletal Radiol 2008;37:1101-9.
- 3.Heiderscheit B, Sherry M, Silder A, Silder A, Chumanov E, Thelen D. Hamstring strain injuries: recommendations for diagnosis, rehabilitation, and injury prevention. J Orthop Sports Phys Ther 2010;40:67-81.
- 4.Thelen D, Chumanov E, Sherry M, Heiderscheit B. Neuromuskuloskeletale modeller giver indsigt i mekanismerne og rehabilitering af hamstringforstrækninger. Exerc Sport Sci Rev 2006;34:135-41.
- 5.Clark B, Jaffe D, Henn R, Lovering R. Evaluation and imaging of an untreated grade III hamstring tear: a case report. Clin Orthop Relat Res 2011;469:3248-52.
- 6.Askling C, Saartok T, Thorstensson A. Type af akut overbelastning af hamstring påvirker fleksibilitet, styrke og tid til at vende tilbage til niveauet før skaden. Br J Sports Med 2006;40:40-4.
- 7.Askling C, Tengvar M, Saartok T, Thorstensson A. Acute first-time hamstring strains during slow-speed stretching: clinical, magnetic resonance imaging, and recovery characteristics. Am J Sports Med 2007;35:1716-24.
- 8.Askling C, Tengvar M, Saartok T, Thorstensson A. Proximal hamstring strains of stretching type in different sports: injury situations, clinical and magnetic resonance imaging characteristics, and return to sport. Am J Sports Med 2008;36:1799-804.
- 9.Sharma P, Muaffulli N. Tendon Injury and Tendinopathy: Healing and Repair. JBJS 2005;87:187-202.
- 10.Lempainen L, Sarimo J, Mattila K, Vaittinen S, Orava S. Proximal hamstring tendinopathy: results of surgical management and histopathologic findings. Am J Sports Med 2009;37:727-34.
- 11.Sarimo J, Lempainen L, Mattila K, Orava S. Komplette proximale hamstringavulsioner: en serie på 41 patienter med operativ behandling. Am J Sports Med 2008;36:1110-5.
- 12.Folsom G, Larson C. Surgical treatment of acute versus chronic complete proximal hamstring ruptures: results of a new allograft technique for chronic reconstructions. Am J Sports Med 2008;36:104-9.
- 13.Colosimo A, Wyatt H, Frank K, Mangine R. Hamstring Avulsion Injuries. Oper Tech Sports Med 2005;13:80-8.
- 14.Domb B, Linder D, Sharp K, Sadik A, Gerhardt M. Endoskopisk reparation af proximal hamstring avulsion. Arthrosc Tech 2013;2:e35-9.
- 15.Cohen S, Bradley J. Akut proximal hamstringruptur. J Am Acad Orthop Surg 2007;15:350-5.
- 16.Harris J, Griesser M, Best T, Ellis T. Treatment of Proximal Hamstring Rupture- A Systemic Review. Int J Sports Med 2011;32:490-5.
- 17.Sarimo J, Lempainen L, Mattila K, Orava S. Complete proximal hamstring avulsions: a series of 41 patients with operative treatment. Am J Sports Med 2008;36:1110-5.
- 18.Askling C, Tengvar M, Saartok T, Thorstensson A. Proximal hamstring strains of stretching type in different sports: injury situations, clinical and magnetic resonance imaging characteristics, and return to sport. Am J Sports Med 2008;36;36:1799-804.