Det er nyttigt at skelne mellem tre betydninger af ordet ‘bevidsthed’. ‘Minimal’ bevidsthed er forekomsten af enhver mental aktivitet, uanset om subjektet er bevidst eller ej om denne aktivitet. ‘Perceptuel’ bevidsthed er perceptuel aktivitet. Minimal og perceptuel bevidsthed kan være til stede, men “indadvendt” bevidsthed kan mangle. Introspektiv bevidsthed opfattes som hos Locke og Kant: som en perceptionslignende bevidsthed om subjektets egne aktuelle mentale tilstande og aktiviteter. Den omfatter den introspektive bevidsthed om den introspektive bevidsthed selv. En nyttig model til afmystificering og naturalisering af den introspektive bevidsthed er subjektets proprioceptive bevidsthed om kropslige tilstande og aktiviteter. Introspektiv bevidsthed kan yderligere underopdeles i “refleksiv” introspektiv bevidsthed og “egentlig introspektion”. Der er tale om en grad af skelnen: graden af opmærksomhed, der er involveret. Vi tillægger den introspektive bevidsthed en helt særlig betydning og er særligt uvillige til at identificere den med en rent fysisk proces i hjernen. Det antydes imidlertid, at dette skyldes a) at det, der introspekteres, anses for at være en tilstand eller aktivitet hos en enkelt ting, nemlig selvet, og b) at begivenhedshukommelse generelt kun er mulig, hvis den begivenhed, der huskes, var genstand for introspektiv bevidsthed på det tidspunkt, hvor den blev husket. Uden introspektiv bevidsthed mangler der derfor bevidsthed om et selv og dette selvs fortidshistorie.