Der findes en række forskellige typer af vulvakræft. Den mest almindelige type er pladecelleformet.
Din læge vil tage en vævsprøve for at finde ud af, hvilken type vulvakræft du har. Dette kaldes en biopsi. Den sendes til et laboratorium, hvor en speciallæge ser nærmere på den under et mikroskop. Lægen kaldes en patolog.
Cellerne i de forskellige typer af vulvakræft ser forskellige ud, så patologen er normalt i stand til at fortælle, hvilken type du har.
Skvamuscellekarcinom
Skvamuscellekarcinom er den mest almindelige type vulvakræft. Omkring 90 ud af 100 vulvakræftformer (90 %) er denne type. Denne type kræft dannes normalt langsomt over mange år.
De fleste pladecellekræftformer starter på de ydre læber på vulvaen (labia majora). Men den kan også starte på de indre læber (labia minora), klitoris og perineum.
Hvor den udvikler sig, kan der være forstadier til kræft i cellerne i vulvaen. Disse kan være der i flere år.
Vulvalmelanom
Dette er den næsthyppigste form for vulvakræft. Omkring 9 ud af hver 100 vulvakræftformer (9 %) er melanomer.
Det findes oftest hos kvinder over 50 år. Melanomer udvikles fra de hudceller, der giver huden dens farve ved at producere pigment.
Vide kvinder har større risiko for vulvalmelanom end sorte kvinder.
Tegnene og symptomerne på vulvamelanom kan omfatte:
- kløe
- blødning og smerte
- farveændring (pigment) i en hvilken som helst del af vulvaen
Sarkomer
Mindre end 1 ud af 100 vulvakræftformer (1 %) er sarkomer. Sarkomer er kræftformer, der starter i væv som f.eks. muskler eller fedt under huden. Disse kræftformer har en tendens til at vokse ret hurtigt.
Der er flere forskellige typer sarkomer, der kan ramme vulvaen. De omfatter:
- leiomyosarkomer
- malignt fibrøst histiosarkom
- rhabdomyosarkomer
- angiosarkomer
- neurofibrosarkomer
- epithelioide sarkomer
Dette er forskellige typer sarkomer, der udvikles fra forskellige typer af kropsvæv. Leiomyosarkomer og rhabdomyosarkomer er begge muskeltumorer. Angiosarkomer begynder i cellerne i blodkarrene (vener, arterier eller kapillærer).
Paget’s sygdom i vulvaen
Dette er en sjælden type hudkræft. Den rammer normalt overfladen af huden på vulvaen og er langsomt voksende. Den ses generelt hos kvinder over 50 år.
Paget’s sygdom i vulvaen forårsager kløe, og den kan fremstå rød og skællet. Man får normalt en biopsi for at bekræfte diagnosen. Behandlingen omfatter:
- kirurgi med en bred lokal excision
- imiquimod creme
- strålebehandling
- fotodynamisk terapi (PDT)
Dette er også kendt som extramammær Paget’s sygdom, da det ligner Paget’s sygdom i brystet.
Adenokarcinom
Et lille antal vulvakræftformer udvikler sig fra kirtler i vulvahuden. Disse kaldes adenokarcinomer.
Et eksempel herpå er Bartholins kirtelkræft. Bartholins kirtler er 2 små slimhindeproducerende kirtler ved skedeåbningen. De producerer en væske, der fungerer som smøremiddel under samleje.
Denne type vulvakræft er ekstremt sjælden og behandles normalt med kirurgi.
Basalcellekarcinom
Et lille antal vulvakræftformer er basalcellekarcinomer. Denne type kræft udvikler sig fra det dybeste lag af hudceller kaldet basalcellerne.
Verrucous carcinoma
Denne type kræft er meget sjælden. Den ligner en stor vorte og er en langsomt voksende type pladecellekarcinom.