FREDAG, 18. januar 2002 (HealthDayNews) — En ny undersøgelse tyder på, at gastritis bedre kan behandles med antibiotika end med stærke syrereducerende lægemidler, som ifølge forskerne kan gøre mere skade end gavn i visse tilfælde.

Undersøgelsens konklusion afviger fra den almindelige behandling af tilstanden — syrereduktion — og efterlod en anden ekspert med den intellektuelle pendant til en dårlig mave.

“Når man blokerer syreproduktionen fuldstændigt, fremmer man væksten af bakterier, hvilket igen øger mavebetændelse og lægger op til kronisk gastritis,” siger forfatteren af undersøgelsen, Dr. Juanita Merchant, lektor i intern medicin og fysiologi ved University of Michigan Health System.

Antibiotika, siger Merchant, “tager fat på problemet ved kilden – bakterierne.”

Gastritis er en betændelse i mavesækken.

Merchant siger, at håndkøbsmedicin mod mavesyre som Tagamet, Pepcid AC og Zantac ikke er lige så skadelige, fordi de tillader en vis syreproduktion at fortsætte. Men hun er ikke enig i de kraftige receptpligtige antacida, der er kendt som protonpumpehæmmere – medicin som Prilosec (omeprazol), Prevacid (lansoprazol), Protonix (pantoprazol) eller Aciphex (rabeprazol), som virker ved at lukke for al syreproduktion.

“Disse lægemidler vil ikke hjælpe på gastritis, og de kan forværre problemerne ved at skabe et miljø, der tilskynder bakterier til at vokse,” siger hun.

Andre læger er ikke så hurtige til at afvise den konventionelle visdom.

Dr. Ali Karakurum, en gastroenterolog og assisterende professor i medicin ved Nassau University Medical Center i New York, finder resultaterne “yderst tvivlsomme”.

Eliminering af bakterier, siger han, har kun vist sig at være nyttigt hos de patienter med mavesårssygdom forårsaget af bakterien Helicobacter pylori. “Der er ingen undersøgelser, der viser, at andre typer bakterier er forbundet med gastritis, så jeg er nødt til at sætte spørgsmålstegn ved undersøgelsens grundlæggende præmis,” tilføjer Karakurum.

Merchants teori om bakteriemedieret gastritis drejer sig om et stof kaldet gastrin, et kemikalie, der udskilles af mavesækken som reaktion på inflammation – herunder tilstedeværelsen af bakterier. Gastrin, siger hun, udløser produktionen af overskydende mavesyre.

Mens den overskydende syre i sig selv ofte får skylden for maveproblemer, siger Merchant, at hendes dyreundersøgelse viser, at der måske er en grund til, at den er der. Hun hævder, at de bakterier, der sætter gastrin i gang – og ikke den overskydende syre – er den egentlige årsag til maveproblemerne.

Mere vigtigt er det, at hun mener, at uden en behandling, der er målrettet mod at reducere bakterierne, kan vi risikere at få langt alvorligere maveproblemer, herunder kræft.

“Hvis man ikke behandler bakterierne, slipper man ikke af med problemet – det er i hvert fald det, som vores undersøgelser viste”, siger Merchant.

Karakurum er uenig. “De fleste tilfælde af gastritis er selvbegrænsende,” siger han. “De forsvinder af sig selv, uanset om man finder eller behandler nogen bakterier eller ej,” siger han.

Merchants undersøgelse sammenlignede mavesækken hos normale mus med dem, der er genetisk modificeret til ikke at producere gastrin og dermed ikke var i stand til at danne mavesyre.

I starten af undersøgelsen vaskede forskerne mavesækken af alle musene og testede væsken for tilstedeværelsen af bakterier. Ved at fjerne de mus, der ikke viste sig at have de mavesårsskabende H. pylori-bakterier – som ikke påvirkes af syre – udvalgte de de mus, der blev testet positive for tre andre typer bakterier: Lactobacillus, Enterobacter og Staphylococcus.

Gruppen af inficerede mus med mangel på gastrin blev behandlet med antibiotika i 20 dage. De inficerede mus med normale niveauer af gastrin blev behandlet i 60 dage med protonpumpehæmmeren omeprazol.

I slutningen af undersøgelsen undersøgte forskerne endnu en gang musenes mavesækslimhinder.

De mus, der fik antibiotikaet, viste en markant reduktion af inflammation og bakterier, viste undersøgelsen. De mus, der fik det syreblokerende omeprazol, viste sig at have øget inflammation og flere bakterier, end da undersøgelsen startede.

Den efterfølgende behandling af den anden gruppe med antibiotika resulterede desuden i en lignende reduktion af betændelse, som man havde set i den første gruppe — selv om musene fortsatte med at få omeprazol.

Karakurum finder en vigtig fejl i undersøgelsens design.

“H. pylori-bakterier findes ikke i mavesækken. Det kræver en biopsi af vævet, hvor den gemmer sig,” siger han. At man ikke finder H. pylori i slimhinden er ikke en bekræftelse af, at den ikke var til stede, siger Karakurum. Og hvis den var det, siger han, ville det være en forklaring på forbedringen hos de mus, der fik antibiotikaet. Det ville også forklare, hvorfor mavesyrerne ikke virkede.

Undersøgelsen blev offentliggjort samtidig i januarudgaverne af tidsskrifterne Gastroenterology og American Journal of Physiology.

Hvad skal man gøre

For en oversigt over almindelige maveproblemer og effektive behandlinger kan du besøge American College of Gastroenterology.

For specifikke oplysninger om behandling af gastritis kan du besøge The Merck Manual.

For at få mere at vide om, hvordan protonpumpehæmmere virker, skal du klikke her.