Vi bor i delstaten Pennsylvania. Hvad er forskellen på et Commonwealth og en almindelig gammel stat?

, Author

For alt i verden er der ingen forskel mellem stater, der bare er stater, og stater, der er commonwealths. Den eneste grund til at skelne, så vidt jeg kan se, er, at selvglade lærere kan snuble uheldige folkeskoleelever i samfundsfag. Jeg var et af disse børn, hvis De vil vide det, og for at være ærlig er arene stadig ikke helet.

Sagen er den, at jeg ikke er alene. Mange Pennsylvanianere ved sandsynligvis ikke engang, at de formelt set bor i Commonwealth of Pennsylvania. Faktisk har selv vores egen stat – øh, commonwealth – svært ved at huske forskellen.

For startere, Commonwealth of Pennsylvania har et ministerium for staten. Og gæt hvem der står i spidsen for det? En embedsmand, der hedder ministeren for Commonwealth. Der er et statssegl, og der står “State of Pennsylvania” på det. Forskellen synes at være, at “commonwealth” henviser til landet og borgerne i almindelighed, mens ordet “state” typisk bruges til at betegne den statslige enhed, der har formandskabet over dem.

Men tilsyneladende er der ingen andre end folkeskolelærere – det vil sige forbitrede folkeskolelærere, hvis liv er skrumpet så meget ind til det punkt, hvor de må insistere på meningsløse sondringer som “stat” og “commonwealth” – der bekymrer sig om sådanne ting. Pennsylvania blev betegnet som et commonwealth allerede i 1776, da det dannede sin egen stats – jeg mener commonwealth – forfatning. Det betyder, at vi var et commonwealth, før vi var en del af USA, og faktisk før der overhovedet fandtes et USA at være en del af. Men hvorfor blev ordet commonwealth fastholdt? Jeg gennemgik omkring et halvt dusin statshistorier og søgte forgæves efter roden til ordet “commonwealth”.

Til sidst, motiveret af en vedvarende vrede over uretfærdigheder i barndommen, vendte jeg mig til en gammel lærebog på Carnegie Library: den i Harrisburg producerede bog fra 1940, Pennsylvania: The Story of a Commonwealth. (Hvis de havde haft publikationer med titler som disse, da jeg var barn, ville jeg have vidst det. Jeg er et offer for det offentlige skolesystem, for pokker!) Her er, hvad der står i lærebogen: “Selv om betegnelserne ‘stat’ og ‘commonwealth’ er udskiftelige i dette land … officielt er betegnelsen ‘Commonwealth of Pennsylvania’. Et commonwealth er et samfund, der er dannet til ‘fælles velfærd’ — dvs. til alles fælles bedste og velfærd — hvor borgerne vælger deres regering og laver deres love ved flertalsafstemning.”

Formentlig kaldes samfund, der ikke er dannet til alles bedste og velfærd — samfund, der er dannet for at nogle kan undertrykke andres velfærd — despotismer. Eller bare “Texas”.

I hvert fald lyder commonwealth bare mere klassificeret, om ikke andet fordi det bruges mindre ofte. Man hører f.eks. om “slyngelstater” som Irak og Nordkorea, men aldrig om “slyngelfællesskaber”. Det er måske den eneste grund til, at Pennsylvania ikke har været udsat for en militær trussel, når man tænker over det: Det ser ikke ud til at have meget at gøre med tilstedeværelsen eller fraværet af masseødelæggelsesvåben.

Og i hvert fald har ordet “commonwealth” en vis historie: Sammen med ordet “protektorat” blev det brugt til at referere til den engelske regering i 1650’erne under Oliver Cromwells og parlamentets regeringstid. (Snesevis af tidligere britiske kolonier er også stadig forbundet under denne betegnelse). Ordet bærer altså visse associationer med sig, som kunne have appelleret til de engelske kolonister fra oplysningstiden, der var med til at skabe Pennsylvanias uafhængighed. Det er nok ikke tilfældigt, at to af landets tre andre commonwealths – Virginia og Massachusetts – også er blandt de mest historiske af de oprindelige 13 kolonier. (Kentucky er også et commonwealth, men jeg går ud fra, at de bare gjorde det for at lyde cool.)

Der er, bør jeg bemærke, en anden type af commonwealth, som er en del af USA, men som adskiller sig fra de 50 stater i unionen. Puerto Rico betragtes som et commonwealth af en anden slags: Dets indbyggere er amerikanske statsborgere, som kan melde sig til militæret og modtage socialsikringsbidrag (selvfølgelig ikke på samme tid). Men de har ingen repræsentation i Kongressen og bliver fuldstændig ignoreret ved præsidentvalg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.