Vulkanudbrud har flere fælles karakteristika. Den masse af sten, der udslynges under udbruddet, er normalt mellem 102 – 106 tons og indeholder en stor andel af ikke-junkent materiale (> 50 %). I aktive perioder med vulkansk aktivitet varierer intervallerne mellem eksplosionerne fra mindre end 1 minut (f.eks. Anak Krakatoa) til omkring et døgn. Pyroklastiske strømme er også et almindeligt træk ved denne type udbrud. Gasstrømningsfasen i vulkaniske udbrud er karakteriseret ved diskrete kanonlignende eksplosioner. Disse gasudstødninger kan nå overlydshastigheder, hvilket resulterer i chokbølger.
Tefraen spredes over et større område end fra strømbolske udbrud. Den pyroklastiske sten og de basale svangreaflejringer danner en askevulkanisk kegle, mens asken dækker et stort omgivende område. Udbruddet slutter med en strøm af tyktflydende lava. Vulkanudbrud kan kaste store meterstore blokke flere hundrede meter, lejlighedsvis op til flere kilometer.
Vulkanudbrud er farlige for personer inden for flere hundrede meter fra udbruddet. Vulkaniske bomber er almindelige produkter fra denne type udbrud. De er oprindeligt smeltede lavablokke, som hurtigt afkøles til blokke, der ofte er 2-3 m brede. Ved Galeras kastede et vulkanisk udbrud bomber ud, som ramte flere vulkanologer, der befandt sig i krateret, hvoraf nogle døde eller blev alvorligt kvæstet.
