Adopteret af WMA’s 66. generalforsamling, Moskva, Rusland, oktober 2015

PREAMBLE

Vitamin D spiller en vigtig rolle i calcium- og knoglemetabolismen. Normalværdierne er 75-100 nmol/L (30-40 ng/ml). D-vitaminmangel defineres, hvis serumhydroxivitamin D-niveauet er mindre end 50 nmol/L (20 ng/ml), og insufficiens som 50-75 nmol/L (20-30 ng/ml).

Undersøgelser viser, at D-vitamin også er vigtigt for det generelle helbred og velvære. I kroppen produceres D-vitamin under eksponering for sollys og i mindre grad ved fødeindtagelse.

Vitamin D findes i to former: vitamin D3 (cholecalciferol hos mennesker og andre pattedyr) og vitamin D2(ergocalciferol hos planter), men begge metaboliseres på samme måde. Vitamin D3 er mere aktivt end vitamin D2.

Serumkoncentrationen af den hepatiske metabolit af vitamin D3, 25-hydroxyvitamin D, anses for at være den bedste biomarkør for D-vitaminstatus.

Vitamin D-mangel er et vigtigt sundhedsproblem på globalt plan. Omkring en tredjedel af befolkningen skønnes at have en lavere serumkoncentration af D-vitamin.

Mange undersøgelser har vist, at D-vitaminmangel er forbundet med nedsat vækst og udvikling. Da D-vitaminreceptorer er bredt fordelt i vævene, er D-vitaminmangel forbundet med muskuloskeletale lidelser (osteoporose), fald, brud, autoimmune lidelser, kroniske inflammatoriske sygdomme, type 2-diabetes mellitus samt kardiovaskulære, neurologiske og psykiatriske lidelser. Højrisikogrupper er små børn, ældre og gravide kvinder. Blandt de primære faktorer, der bidrager til D-vitaminmangel, kan nævnes nedsat eksponering for sollys, kost af dårlig kvalitet, adgang til berigede fødevarer og brug af kosttilskud.

ANBEFALINGER

På grund af den udbredte forekomst af D-vitaminmangel/-mangel er det ønskeligt at fokusere på passende forebyggende foranstaltninger i risikogrupper. Bestemmelse af D-vitaminniveauet kræver kun en blodprøve, og oral tilskud er en enkel behandlingsmetode. Solpåvirkning anbefales generelt ikke, da det kan øge risikoen for hudkræft.

Den internationale lægeforening anbefaler, at nationale lægeforeninger:

• Støtter fortsat forskning i D-vitamin og dets metabolitter
• Underviser læger om den videnskabelige udvikling inden for D-vitamin og dets indvirkning på sundheden (dokumenter, brochurer, plakater)
• Opfordrer læger til at overveje at måle serumkoncentrationerne af 25-hydroxyvitamin D hos de patienter, der er i risiko for D-vitaminmangel
• Overvåger udviklingen af kostanbefalinger for D-vitamin.