Induktive og deduktive argumenter

Der findes generelt to typer af argumenter: induktive og deduktive. Et deduktivt argument er et argument, hvor præmisserne garanterer, at konklusionen er sand. Disse forekommer, når, måske på grund af matematisk eller definitionsmæssig nødvendighed, forudsætningens sandhed definitivt vil afgøre konklusionens sandhed. Et induktivt argument er derimod et argument, hvor præmisserne giver læseren tilstrækkelig grund til at tro, at det er sandsynligt, at konklusionen er sand. Forskellen mellem de to er den grad af sikkerhed, der kan tilskrives hver af dem. Man kan være sikker på, at konklusionen i et deduktivt argument er korrekt, mens man kan satse på, at konklusionen i et induktivt argument sandsynligvis er korrekt. De fleste af de argumenter, man støder på i samfundsvidenskabelig litteratur, vil være induktive, da videnskabsfolk (a) søger at finde mulige forklaringer på varierende fænomener, (b) bruger statistiske data til at drage slutninger vedrørende store grupper på baggrund af det, der viser sig at være sandt for mindre grupper, eller (c) forsøger at finde en årsagssammenhæng mellem to eller flere variabler.

Validitet og soliditet

Et deduktivt argument anses for at være gyldigt eller ugyldigt. Det er gyldigt, når det har den rette form, uanset om dets forudsætninger er sande eller ej. For eksempel:

Alle fisk kan løbe.
Alt, hvad der kan løbe, kan også flyve.
Derfor kan alle fisk flyve.

Og selv om de to præmisser i dette argument er falske, er argumentet logisk gyldigt. Det betyder, at det er muligt at have et gyldigt argument, der har falske præmisser og en falsk konklusion. Gyldighed betyder blot, at hvis præmisserne er sande, må konklusionen også være sand; det betyder ikke, at præmisserne er sande. Et deduktivt argument med falske forudsætninger og en sand konklusion kan således være gyldigt. Eksempelvis:

Alle fisk har glat hud.
Alt med glat hud kan svømme.
Derfor kan alle fisk svømme.

I et ugyldigt argument følger konklusionen ikke nødvendigvis af præmisserne. Det kan se således ud:

Alle amerikanske præsidenter bor i Washington, DC.
John bor i Washington, DC.
Derfor er John en amerikansk præsident.

I dette eksempel er præmisserne måske sande, men konklusionen er falsk. Et vigtigt punkt at bemærke er, at ugyldige argumenter er usunde. Når man kombinerer sande forudsætninger med et gyldigt argument, siger man, at argumentet er solidt.

Induktive argumenter beskrives derimod som enten stærke eller svage, afhængigt af styrken af de forudsætninger/oplysninger, der gives som støtte for konklusionen. Derfor kan gyldige argumenter pr. definition ikke være stærke og omvendt. Man kan dog tale om ethvert argument som værende gyldigt eller ugyldigt. Hvis et argument er gyldigt, kan man spørge, om det er sundt eller usundt. Jo bedre man forstår strukturen i en forfatters argumentation, jo lettere bliver det at kritisere den. Se vores afsnit om logiske fejlslutninger.