Abstract

Baggrund og formål: Graves’ sygdom er blevet forbundet med en øget psykiatrisk morbiditet. Det er ikke afklaret, om dette hænger sammen med Graves’ sygdom eller kronisk sygdom i sig selv. Formålet med vores undersøgelse var at vurdere prævalensen af angst- og depressionssymptomer hos patienter med Graves’ sygdom sammenlignet med patienter med en anden kronisk skjoldbruskkirtelsygdom, nodulær struma, og at undersøge determinanterne for angst og depression ved Graves’ sygdom. Metoder: 157 patienter med Graves’ sygdom, 17 nydiagnosticerede, 140 behandlede og 251 kontroller med nodulær struma udfyldte Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS) i et tværsnit. Forskellene i de gennemsnitlige HADS-scoringer mellem grupperne blev analyseret ved hjælp af multipel lineær regression, idet der blev kontrolleret for sociodemografiske variabler. HADS-scorerne blev også analyseret dikotomiseret: en score >10 indikerer sandsynlig “angst”/sandsynlig “depression”. Bestemmende faktorer for angst- og depressionssymptomer ved Graves’ sygdom blev undersøgt ved hjælp af multipel lineær regression. Resultater: I Graves’ sygdom var niveauet af angst (p = 0,008) og depression (p = 0,014) signifikant højere end hos kontrolpersoner. Prævalensen af depression var 10 % ved Graves’ sygdom mod 4 % ved nodulær struma (p = 0,038), og angst var 18 mod 13 % (p = 0,131). Symptomer på angst (p = 0,04) og depression (p = 0,01) steg med komorbiditet. Angstsymptomer steg med varigheden af Graves’ sygdom (p = 0,04). Hverken skjoldbruskkirtelfunktion eller autoantistofniveauer var forbundet med angst- og depressionssymptomer. Konklusioner: Angst- og depressionssymptomer var mere alvorlige ved Graves’ sygdom end ved nodulær struma. Symptomerne var positivt korreleret til comorbiditet og varighed af Graves’ sygdom, men hverken til skjoldbruskkirtelfunktion eller autoimmunitet i skjoldbruskkirtlen.

© 2014 European Thyroid Association Udgivet af S. Karger AG, Basel

Introduktion

Angst og depression er almindelige psykiske lidelser, der påvirker den generelle befolkning . De findes ofte hos patienter med kroniske somatiske sygdomme, blandt disse skjoldbruskkirteldysfunktion . Hypothyroidisme er blevet forbundet med depression , men øget prævalens af angst og depression er også fundet i hyperthyreose , især i den tidlige fase af Graves’ sygdom , sammenlignet med den generelle befolkning eller sammenlignet med patienter med andre kroniske skjoldbruskkirtelsygdomme . Det er fortsat uklart, i hvilket omfang angst og depression er forbundet med kronisk sygdom som sådan, eller om det udelukkende er knyttet til hyperthyreose. Nogle undersøgelser af hyperthyreoidea-patienter fandt, at symptomer på angst og depression forsvandt inden for måneder efter påbegyndt behandling med anti-thyreoidea-midler , hvilket indikerer, at øgede niveauer af skjoldbruskkirtelhormoner kan bidrage til angst og depression . Andre fandt, at symptomerne fortsatte på trods af en vellykket behandling med anti-thyreoidea-midler , hvilket indikerer, at angst og depression kan være relateret til andre aspekter af hyperthyreose, såsom autoimmunitet i skjoldbruskkirtlen, snarere end til skjoldbruskkirtelhormonstatus. Forhøjede niveauer af skjoldbruskkirtelperoxidaseantistoffer (TPOAb) er blevet direkte relateret til angst og depression i nogle, men ikke i alle undersøgelser . Kun én undersøgelse har undersøgt indflydelsen af thyroidstimulerende hormon (TSH)-receptorantistoffer (TRAb) på angst og depression og fandt en signifikant sammenhæng mellem TRAb og angst .

En metaanalyse tydede på, at overdødeligheden ved hyperthyreose, også når den er behandlet, var omkring 20 % . I en nyere befolkningsbaseret dansk undersøgelse blev dette bekræftet med fundet af 30% overdødelighed , som til en vis grad syntes at være relateret til en øget forud eksisterende somatisk comorbiditet. I nyere danske undersøgelser er omfanget og typen af sygelighed før og efter diagnosen hyperthyreoidisme blevet undersøgt, men også forskellene mellem Graves’ og ikke-Graves’ hyperthyreoidisme . Psykiatrisk morbiditet, hvad enten den er præeksisterende eller som følge af hyperthyreose, kan meget vel bidrage til denne øgede morbiditet og mortalitet hos hyperthyreoidea-patienter, men har fået mindre opmærksomhed .

Sigtet med den foreliggende undersøgelse var at vurdere forekomsten af angst og depression hos patienter med Graves’ sygdom og at sammenligne resultaterne med dem, der er opnået hos patienter med en anden kronisk skjoldbruskkirtelsygdom, i dette tilfælde nodulær struma. Desuden sigtede vi mod at identificere potentielle kliniske og sociodemografiske determinanter for angst og depression hos patienter med Graves’ sygdom.

Materiale og metoder

Patienter

Undersøgelsespopulationen bestod af 157 patienter med Graves’ sygdom (defineret som forhøjede skjoldbruskkirtelhormonniveauer, undertrykt TSH og tilstedeværelse af TRAb på diagnosetidspunktet) og 257 patienter med symptomatisk nodulær struma, der blev udtaget som tværsnitsprøver. Patienter med klinisk Graves’ orbitopati blev udelukket fra denne undersøgelse.

Undersøgelsespopulationen udgjorde en undergruppe af patienter fra en større undersøgelse fra 2007, og prøvetagningsproceduren er tidligere blevet beskrevet i detaljer . Kort fortalt blev patienterne rekrutteret fra de endokrine ambulatorier på to universitetshospitaler i Danmark, Københavns Universitetshospital Rigshospitalet og Odense Universitetshospital. Patienterne gav deres informerede samtykke til at deltage i undersøgelsen. Blodprøverne blev udtaget omtrent samtidig med udfyldelsen af et spørgeskema, som enten blev returneret med posten eller afleveret personligt i laboratoriet eller på klinikken på dagen for aftalen. Analyser blev udført hos patienter, der havde fuldstændige og ikke-manglende værdier for både depression og angst items.

Patient-Reported Outcome

Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS) er et selvadministreret spørgeskema bestående af 14 items (hver scoret 0-3), hvoraf 7 vedrører depression og 7 angstsymptomer . Et af hovedformålene med dette instrument var at identificere affektive symptomer blandt somatisk syge patienter . Derfor fokuserede punkterne på de ikke-somatiske aspekter af depression og angst for at undgå, at symptomer fra den somatiske sygdom, såsom træthed, påvirkede målingerne .

Depressions- og angstpunkterne er opsummeret separat i to skalaer fra 0 til 21, hvor en højere score indikerer flere symptomer. Vi analyserede HADS-scoringer på to måder: som kontinuerlige og som dikotomiserede variabler for depression og angst. En score >10 blev anset for at indikere et “tilfælde” af henholdsvis “sandsynlig depression” eller “sandsynlig angst” . I overensstemmelse med standard anbefalinger brugte vi den fulde fordeling af scorer til statistiske analyser, men rapporterer frekvenserne af ‘caseness’ til beskrivende formål .

Socio-demografiske data og oplysninger om comorbiditet og samtidig medicinering blev selvrapporteret. Oplysninger om komorbiditet blev indhentet via en på forhånd specificeret liste over kroniske sygdomme, herunder astma, allergi, anden kronisk sygdom, diabetes mellitus, grå stær, hypertension, iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde, kronisk bronkitis/emfysem, arthrose, osteoporose, ulcus, kræft, migræne, anden psykiatrisk sygdom, sygdom i rygsøjlen, inkontinens, stranguri, tinnitus og kronisk angst/depression.

I Danmark kræver denne type undersøgelsesprotokol ikke godkendelse fra etiske komitéer, men opfylder Helsinki III-erklæringen og er godkendt af Datatilsynet.

Biokemiske målinger

Serum TSH, total thyroxin (T4), total triiodothyronin (T3), frit T4 (fT4), frit T3 (fT3), T3-optagelse (kun Odense Universitetshospital), TPOAb og TRAb blev analyseret ved hjælp af standardmetoder på laboratorierne på de deltagende hospitaler .

Statistisk analyse

Alle analyser blev udført med SAS 9.1. Prøvekarakteriseringen blev udført ved hjælp af procedurerne SAS PROC FREQ, PROC MEANS, PROC TTEST og PROC NPAR1WAY. Gennemsnitlige niveauer af depressions- og angstsymptomer, som målt ved hjælp af de 0-21 scorede skalaer i de to patientgrupper, blev sammenlignet ved hjælp af multipel lineær regression (SAS PROC GLM). Analyserne blev også kontrolleret for alder, køn, uddannelsesniveau, komorbiditet, samliv og tid siden diagnosen (kovariater). Kliniske og sociodemografiske determinanter for symptomernes sværhedsgrad hos patienter med Graves’ sygdom blev evalueret ved hjælp af multipel lineær regression (SAS PROC GLM). Kovariaterne var: alder, køn, uddannelse, komorbiditet, samliv, tid siden diagnosen, TRAb, TPOAb og skjoldbruskkirtelfunktionsniveau (repræsenteret ved fT4). Der blev foretaget følsomhedsanalyser ved at indtaste kovariaterne fT3, TSH, nuværende skjoldbruskkirteldysfunktion (mild/overt hypo/hyperthyreoidisme, jf. tabel 1) og at være ubehandlet, både separat og samtidig i regressionsmodellen.

Resultater

Karakteristika for patienterne på tidspunktet for inklusion i denne undersøgelse er angivet i tabel 1. Patienterne med Graves’ sygdom var yngre, bedre uddannede og havde mindre comorbiditet end patienter med nodulær struma. Som forventet havde de også lavere koncentrationer af TSH, højere niveauer af total T4, TPOAb, TRAb og længere sygdomsvarighed, mens der ikke blev fundet nogen forskelle i kønsfordeling eller samliv.

HADS-angst blev fundet hos 29 ud af 157 (18 %) patienter med Graves’ sygdom og hos 32 ud af 247 (13 %) patienter med nodulær struma (p = 0,131). HADS-depression blev fundet hos 15 ud af 157 (10 %) patienter med Graves’ sygdom, hvilket var signifikant højere end blandt patienter med nodulær struma (11 ud af 251 (4 %) (p = 0,038)).

Ved anvendelse af multipel lineær regression (tabel 2) havde patienter med Graves’ sygdom signifikant højere scorer på angst- og depressionsskalaerne end patienter med nodulær struma, selv efter justering for alder, køn, uddannelse, komorbiditet, samliv og varighed af Graves’ sygdom (depression: p = 0,024; angst: p = 0,007).

Multipel lineær regressionsanalyse blandt Graves’ patienter (tabel 3) viste højere angstscore blandt patienter med end uden komorbiditet (estimeret forskel 3.41; p = 0,038), og blandt patienter med længere sygdomsvarighed (estimeret 0,02 point pr. måned; p = 0,035). Angstscoren var ikke signifikant forbundet med alder, køn, uddannelse, samliv eller niveauerne af TRAb, TPOAb eller fT4. Depressionsscoren var også højere blandt Graves-patienter med end uden komorbiditet (estimeret forskel 3,9; p = 0,007), men uafhængigt af alle andre kovariater. Ingen af følsomhedsanalyserne med fT3, TSH, nuværende skjoldbruskkirteldysfunktion eller at være ubehandlet ændrede disse resultater væsentligt.

Diskussion

Vi fandt et signifikant højere symptomniveau for angst og depression hos patienter med Graves’ sygdom sammenlignet med patienter med nodulær struma. En del af forekomsten af HADS-angst på 10% hos patienter med nodulær struma kan tilskrives frygt for malignitet i skjoldbruskkirtlen, en komponent, der sjældnere er til stede hos patienter med Graves’ sygdom.

Forrige undersøgelser har påvist øgede symptomer på depression hos ubehandlede såvel som hos behandlede hyperthyreoidea-patienter . En tværsnitsundersøgelse af Suwalska et al. undersøgte forekomsten af depression og depressive symptomer hos 47 hyperthyroide patienter og 58 sunde kontroller ved hjælp af Hamilton Depression Rating Scale og Beck Depression Inventory. I denne undersøgelse havde patienter med Graves’ sygdom en prævalens af depressive symptomer på 40 %, hvilket er meget højere end i vores undersøgelse. Det fremgik dog ikke af den undersøgelse, om patienterne havde nyligt opstået og ubehandlet Graves’ sygdom, eller om de var behandlede og euthyreoide.

Hamilton Depression Rating Scale er et spørgeskema, der udfyldes af en læge under et kort interview og kan anses for at være mere pålideligt end den selvvurderede HADS til at indfange symptomer på angst og depression. HADS’s validitet understøttes imidlertid af undersøgelser af den engelske version af HADS, som rapporterer gennemsnitlige sensitiviteter og specificiteter på 0,8 eller højere . Ikke desto mindre er guldstandarden for en klinisk diagnose af angst/depression en grundig psykiatrisk undersøgelse.

I vores undersøgelse havde Graves’ patienter med komorbiditet flere symptomer på angst og depression end patienter uden komorbiditet. Det er velkendt, at angst og depression er relateret til specifikke kroniske sygdomme, herunder skjoldbruskkirtelfunktionsforstyrrelser, og afspejler den skadelige virkning af kronisk fysisk sygdom på det mentale helbred . Vi sammenlignede imidlertid to grupper af patienter, der begge havde en kronisk sygdom i skjoldbruskkirtlen, og selv efter kontrol for andre kroniske fysiske og psykiske sygdomme var symptomniveauet for angst og depression højere hos patienter med Graves’ sygdom end hos patienter med nodulær struma, hvilket indikerer, at den øgede psykiatriske komorbiditet var tættere knyttet til Graves’ sygdom.

Angstsymptomer øgedes med varigheden af Graves’ sygdom. En mulig forklaring på dette resultat kan være, at når patienten indser, at chancen for fuldstændig og permanent remission er lille eller endog ikke-eksisterende, kan angst opstå, når patienten indser, at chancen for fuldstændig og permanent remission er lille eller endog ikke-eksisterende. Desuden kan det ikke udelukkes, at vedvarende udsving i skjoldbruskkirtelhormonkoncentrationerne over en længere periode fremkalder psykiske forstyrrelser gennem en direkte virkning på centralnervesystemet . Den variable sygdomsvarighed beskriver kun varigheden af den kendte sygdom, så selv om der var et kort tidsrum fra diagnose til deltagelse i undersøgelsen, kan patienten potentielt have haft en udiagnosticeret sygdom i en meget længere periode. Derfor skal denne variabel fortolkes med forsigtighed.

Vi fandt ingen signifikant korrelation mellem fT4, TPOAb, TRAb og symptomer på angst eller depression hos patienter med Graves’ sygdom i denne undersøgelse. Resultaterne er divergerende med hensyn til skjoldbruskkirtelhormonernes indflydelse på angst og depression. I undersøgelsen af Trzepacz et al. blev der ikke fundet nogen sammenhæng mellem skjoldbruskkirtelhormoner og angst eller depression. Andre har foreslået, at et for højt niveau af skjoldbruskkirtelhormoner kan forårsage psykiatriske symptomer ved at påvirke centralnervesystemet direkte eller indirekte via adrenergisk aktivitet . Der er også blevet foreslået en sammenhæng mellem forhøjede TPOAb-niveauer og depression . Patienter med depression kan, selv om de biokemisk set er euthyroide, have ændringer i deres skjoldbruskkirtelfunktion, herunder en let forhøjelse af T4, afstumpet TSH-respons på thyrotropinfrigivende hormon og tab af den natlige TSH-stigning . Mens gentagne udsving i skjoldbruskkirtelhormonniveauet over en længere periode kan fremkalde mentale forstyrrelser, har vores design ikke gjort det muligt at undersøge en sådan sammenhæng. Vi kan ikke udelukke muligheden for, at prævalensen af de mentale symptomer ville have været endnu højere, hvis flere patienter havde været ubehandlede og åbenlyst hyperthyreoidea, og/eller hvis patienter med orbitopati var blevet inkluderet.

Udvælgelsen af kontrolgruppe i observationsstudier er kritisk. En mulighed ville være at sammenligne med den generelle befolkning, men i så fald kunne fund af øgede niveauer af depression eller angstsymptomer hos de hyperthyreoidea-patienter tilskrives, at de har en kronisk sygdom. For at tage højde for dette og for at adskille indflydelsen fra Graves’ sygdom i sig selv, valgte vi en kontrolgruppe med en anden kronisk sygdom i skjoldbruskkirtlen, men uden autoimmunitet og med en normal eller næsten normal skjoldbruskkirtelfunktion. Forskellen i baselinekarakteristika (alder, uddannelsesbaggrund, varighed af skjoldbruskkirtelsygdom, skjoldbruskkirtelfunktion) mellem de to grupper er i denne henseende en begrænsning, men justering for disse baselinekarakteristika i de multiple regressionsanalyser ændrede ikke resultaterne eller konklusionerne væsentligt og indikerer, at den forstyrrende virkning af baselineforskelle er mindre.

Vi udelukkede patienter med Graves’ orbitopati, da denne lidelse kan være meget invaliderende og intuitivt ville forventes at give en højere prævalens af angst og depression. En undersøgelse af Bunevicius et al. understøttede denne antagelse, da forskerne fandt en øget forekomst af psykiske lidelser ved Graves’ sygdom med orbitopati.

I fremtidige undersøgelser af patienter med Graves’ sygdom ville det være interessant at evaluere forekomsten af angst og depression ved hjælp af en klinisk diagnose stillet af en psykiater efter et grundigt psykiatrisk interview, og at gøre dette longitudinalt. Det ville for det første gøre det muligt at drage konklusioner om årsagssammenhænge mellem angst og depression og afdække de potentielle underliggende risikofaktorer. For det andet kunne det belyse, i hvilket omfang angst og depression påvirkes af andre specifikke kroniske sygdomme.

Konklusionen er, at angst og depression, vurderet ved hjælp af HADS, var højere hos patienter med Graves’ sygdom end hos patienter med nodulær struma – også efter justering for kovariater – hvilket indikerer, at angst og depression er tæt knyttet til Graves’ sygdom og ikke blot til kronisk sygdom. Komorbiditet øgede dog angst- og depressionssymptomerne, og jo længere Graves’ sygdom varede, jo mere alvorlige var angstsymptomerne.

Anerkendelser

L. Hegedüs er støttet af en ubegrænset forskningsbevilling fra Novo Nordisk Foundation. T. Watt, L. Hegedüs, J. Bue Bjorner, M. Groenvold, S. Bonnema, Å. Krogh Rasmussen og U. Feldt-Rasmussen er støttet af Styrelsen for Videnskab, Teknologi og Innovation (bevilling 271-09-0143) og Danmarks Frie Forskningsråd (bevilling 09-066886).

Oplysningserklæring

Forfatterne har ingen interessekonflikter at oplyse.

Hall RC, Hall RC: Anxiety and endocrine disease. Semin Clin Neuropsychiatry 1999;4:72-83.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)

Gold MS, Pottash AL, Extein I: Hypothyroidisme og depression. Bevis fra fuldstændig evaluering af skjoldbruskkirtelfunktionen. JAMA 1981;245;245:1919-1922.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Radanovic-Grguric L, Filakovic P, Barkic J, Mandic N, Karner I, Smoje J: Depression in patients with thyroid dysfunction. Eur J Psychiatry 2003;17:133-144.

Larisch R, Kley K, Nikolaus S, Sitte W, Franz M, Hautzel H, et al: Depression og angst i forskellige skjoldbruskkirtelfunktionstilstande. Horm Metab Res 2004;36:650-653.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Thvilum M, Brandt F, Almind D, Christensen K, Brix TH, Hegedus L: Increased psychiatric morbidity before and after the diagnosis of hypothyroidism: a nationwide register study. Thyroid 2014;24;24:802-808.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Brandt F, Thvilum M, Almind D, Christensen K, Green A, Hegedus L, et al: Hyperthyroidism and psychiatric morbidity: evidence from a Danish nationwide register study. Eur J Endocrinol 2014;170;170:341-348.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Elberling TV, Rasmussen AK, Feldt-Rasmussen U, Hording M, Perrild H, Waldemar G: Impaired health-related quality of life in Graves’ disease. En prospektiv undersøgelse. Eur J Endocrinol 2004;151:549-555.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Gulseren S, Gulseren L, Hekimsoy Z, Cetinay P, Ozen C, Tokatlioglu B: Depression, angst, sundhedsrelateret livskvalitet og handicap hos patienter med åbenlys og subklinisk skjoldbruskkirteldysfunktion. Arch Med Res 2006;37:133-139.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Trzepacz PT, McCue M, Klein I, Levey GS, Greenhouse J: A psychiatric and neuropsychological study of patients with untreated Graves’ disease. Gen Hosp Psychiatry 1988;10:49-55.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Stern RA, Robinson B, Thorner AR, Arruda JE, Prohaska ML, Prange AJ Jr: A survey study of neuropsychiatric complaints in patients with Graves’ disease. J Neuropsychiatry Clin Neurosci 1996;8:181-185.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)

Iacovides A, Fountoulakis KN, Grammaticos P, Ierodiakonou C: Difference in symptom profile between generalized anxiety disorder and anxiety secondary to hyperthyroidism. Int J Psychiatry Med 2000;30:71-81.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Thomsen AF, Kvist TK, Andersen PK, Kessing LV: Øget risiko for affektiv lidelse efter hospitalsindlæggelse med hyperthyroidisme – en registerbaseret undersøgelse. Eur J Endocrinol 2005;152:535-543.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Vogel A, Elberling TV, Hording M, Dock J, Rasmussen AK, Feldt-Rasmussen U, et al: Affektive symptomer og kognitive funktioner i den akutte fase af Graves’ thyrotoksicosis. Psychoneuroendocrinology 2007;32:36-43.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Kathol RG, Turner R, Delahunt J: Depression and anxiety associated with hyperthyroidism: response to antithyroid therapy. Psychosomatics 1986;27:501-505.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Jackson IM: Skjoldbruskkirtelaksen og depression. Thyroid 1998;8;8:951-956.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Placidi GPA, Boldrini M, Patronelli A, Fiore E, Chiovato L, Perugi G, et al: Prevalence of psychiatric disorders in thyroid-diseased patients. Neuropsychobiology 1998;38:222-225.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Fahrenfort JJ, Wilterdink AM, van der Veen EA: Long-term residual complaints and psychosocial sequelae after remission of hyperthyroidism. Psychoneuroendocrinology 2000;25:201-211.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Bunevicius R, Velickiene D, Prange AJ: Humør- og angstlidelser hos kvinder med behandlet hyperthyreose og oftalmopati forårsaget af Graves’ sygdom. Gen Hosp Psychiatry 2005;27:133-139.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Perrild H, Hansen JM, Arnung K, Olsen PZ, Danielsen U: Intellektuel svækkelse efter hyperthyreose. Acta Endocrinol (Copenh) 1986;112;112:185-191.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Bommer M, Eversmann T, Pickardt R, Leonhardt A, Naber D: Psykopatologiske og neuropsykologiske symptomer hos patienter med subklinisk og remittent hyperthyroidisme. Klin Wochenschr 1990;68:552-558.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Carta MG, Loviselli A, Hardoy MC, Massa S, Cadeddu M, Sardu C, et al: Forbindelsen mellem autoimmunitet i skjoldbruskkirtlen (antithyroid peroxidase autoantistoffer) og angst- og humørforstyrrelser i samfundet: et område af interesse for folkesundheden i fremtiden. BMC Psychiatry 2004;4:25.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Pop VJ, Maartens LH, Leusink G, van Son MJ, Knottnerus AA, Ward AM, et al: Are autoimmune thyroid dysfunction and depression related? J Clin Endocrinol Metab 1998;83:3194-3197.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Engum A, Bjoro T, Mykletun A, Dahl AA: Thyroid autoimmunity, depression and anxiety; are there any connections? En epidemiologisk undersøgelse af en stor population. J Psychosom Res 2005;59:263-268.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Ghanem AA, Amr MA, Araafa LF: Graves’ oftalmopati og psykoendokrinopatier. Middle East Afr J Ophthalmol 2010;17:169-174.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Brandt F, Green A, Hegedus L, Brix TH: A critical review and meta-analysis of the association between overt hyperthyroidism and mortality. Eur J Endocrinol 2011;165:491-497.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Brandt F, Almind D, Christensen K, Green A, Brix TH, Hegedus L: Overdødelighed ved hyperthyroidisme: indflydelse af forudgående comorbiditet og genetisk forvirring: en dansk landsdækkende registerbaseret kohorteundersøgelse af tvillinger og enæggede tvillinger. J Clin Endocrinol Metab 2012;97:4123-4129.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Brandt F, Thvilum M, Almind D, Christensen K, Green A, Hegedus L, et al: Morbiditet før og efter diagnosen hyperthyroidisme: en landsdækkende registerbaseret undersøgelse. PLoS One 2013;8:e66711.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Brandt F, Thvilum M, Almind D, Christensen K, Green A, Hegedus L, et al: Graves’ sygdom og toksisk nodulær struma er begge forbundet med øget dødelighed, men adskiller sig med hensyn til dødsårsagen: et dansk befolkningsbaseret registerstudie. Thyroid 2013;23;23:408-413.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Watt T, Bjorner JB, Groenvold M, Rasmussen AK, Bonnema SJ, Hegedus L, et al: Etablering af konstruktionsvaliditet for det skjoldbruskkirtelspecifikke patientrapporterede resultatmål (ThyPRO): en indledende undersøgelse. Qual Life Res 2009;18:483-496.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Zigmond AS, Snaith RP: The Hospital Anxiety and Depression Scale. Acta Psychiatr Scand 1983;67;67:361-370.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Herrmann C: International experiences with the Hospital Anxiety and Depression Scale – a review of validation data and clinical results. J Psychosom Res 1997;42;42:17-41.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Snaith RP: The Hospital Anxiety and Depression Scale. Health Qual Life Outcomes 2003;1;1:29.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

DeCoster J, Iselin A, Gallucci M: A conceptual and empirical examination of justifications for dichotomization. Psychol Methods 2009;14:349-366.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Watt T, Hegedus L, Groenvold M, Bjorner JB, Rasmussen AK, Bonnema SJ, et al: Validitet og pålidelighed af det nye thyroidea-specifikke spørgeskema om livskvalitet, ThyPRO. Eur J Endocrinol 2010;162:161-167.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Suwalska A, Lacka K, Lojko D, Rybakowski JK: Quality of life, depressive symptoms and anxiety in hyperthyroid patients. Rocz Akad Med Bialymst 2005;50(suppl 1):61-63.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)

Rockel M, Teuber J, Schmidt R, Kaumeier S, Hafner H, Usadel KH: Korrelation mellem “latent hyperthyroidisme” og psykologiske og somatiske forandringer (på tysk). Klin Wochenschr 1987;65:264-273.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Trzepacz PT, Klein I, Roberts M, Greenhouse J, Levey GS: Graves’ sygdom: en analyse af skjoldbruskkirtelhormonniveauer og hyperthyroide tegn og symptomer. Am J Med 1989;87:558-561.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Trzepacz PT, McCue M, Klein I, Greenhouse J, Levey GS: Psychiatrisk og neuropsykologisk respons på propranolol i Graves’ sygdom. Biol Psychiatry 1988;23:678-688.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Fukao A, Takamatsu J, Murakami Y, Sakane S, Miyauchi A, Kuma K, et al: Forholdet mellem psykologiske faktorer og prognosen for hyperthyroidisme hos patienter med Graves’ sygdom, der er behandlet med antithyreoidea-midler. Clin Endocrinol (Oxf) 2003;58:550-555.

Eksterne ressourcer

• Pubmed/Medline (NLM)
• Crossref (DOI)

Author Contacts

Artikel- / Publikationsdetaljer

Copyright / Lægemiddeldosering / ansvarsfraskrivelse

Copyright: Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne publikation må oversættes til andre sprog, reproduceres eller udnyttes i nogen form eller på nogen måde, elektronisk eller mekanisk, herunder fotokopiering, optagelse, mikrokopiering eller ved hjælp af et informationslagrings- og informationssøgningssystem, uden skriftlig tilladelse fra udgiveren.
Dosering af lægemidler: Forfatterne og udgiveren har gjort deres yderste for at sikre, at valg og dosering af lægemidler i denne tekst er i overensstemmelse med gældende anbefalinger og praksis på udgivelsestidspunktet. I betragtning af den igangværende forskning, ændringer i statslige bestemmelser og den konstante strøm af oplysninger om lægemiddelbehandling og lægemiddelreaktioner opfordres læseren imidlertid til at kontrollere indlægssedlen for hvert enkelt lægemiddel for eventuelle ændringer i indikationer og dosering og for tilføjede advarsler og forsigtighedsregler. Dette er især vigtigt, når det anbefalede lægemiddel er et nyt og/eller sjældent anvendt lægemiddel.
Hensigtsfraskrivelse: De udtalelser, meninger og data, der er indeholdt i denne publikation, tilhører udelukkende de enkelte forfattere og bidragydere og ikke udgiverne og redaktøren/redaktørerne. Forekomsten af reklamer og/eller produktreferencer i publikationen er ikke en garanti, godkendelse eller godkendelse af de produkter eller tjenester, der reklameres for, eller af deres effektivitet, kvalitet eller sikkerhed. Udgiveren og redaktøren/redaktørerne fraskriver sig ansvaret for eventuelle skader på personer eller ejendom som følge af ideer, metoder, instruktioner eller produkter, der henvises til i indholdet eller annoncerne.