Arvævsdannelse efter akne er et meget belastende og vanskeligt problem for både læger og patienter. På det seneste kan nyere teknikker og ændringer af ældre teknikker gøre dette hidtil uimodståelige problem mere håndterbart. Der undersøges muligheder for at behandle ar efter akne-ærenannelse. Patienten, hans eller hendes generelle udseende og de enkelte ars morfologi skal vurderes, og behandlingen skal udformes i overensstemmelse hermed. For at kunne behandle patienten med arvævsdannelse på passende vis bør man søge at opnå et grundigt kendskab til patofysiologien og anatomien af de forskellige artyper. Når man først har fået en forståelse af, hvad patologien er, og hvor den opstår, kan man udtænke den mest relevante behandling for det pågældende ar. Der findes en lang række forskellige ar efter akne, herunder overfladiske makulaturer, dermale riller, ispikke, flerkanaliserede fistelstrækninger og subkutan atrofi. De mange forskellige nye behandlingsmetoder for ar efter akne omfatter nyere resurfacing-redskaber såsom CO2- og erbium-infrarødlaser, dermasanding og muligvis nogle fremtidige teknikker såsom ikke-ablativ og radiofrekvensresurfacing. Dermal og subkutan augmentation med autolog og ikke-autolog vævsforøgelse og fremkomsten af underminering af væv har i høj grad forbedret behandlingen af atrofiske ar. Det er nødvendigt at anvende stanseteknikker til skarpt marginaliserede ar (f.eks. ice picks) for at opnå en god behandling af denne ar-morfologi. Man bør så vidt muligt forsøge at matche hvert ar med en tilgængelig behandling. Mange af disse teknikker kan udføres i en enkelt behandlingssession, men det er ofte nødvendigt med gentagne behandlinger. Behandlingen af hypertrofiske akne-ar er fortsat vanskelig, men silastic sheeting, vaskulær laser og intralesionale cytotoksiske midler er interessante udviklinger. Disse generende ar, der oftest forekommer ekstrafacielt og hos mænd, kræver ofte flere behandlinger og metoder, før der opnås en tilstrækkelig forbedring.