Hvad skal du gøre, hvis du har fået konstateret prolaps

Hvis du har fået konstateret eller tror, at du måske har en prolaps, kan du finde oplysninger om de forskellige typer behandlinger, der kan tilbydes dig her, samt om, hvordan du kan hjælpe dig selv. Disse oplysninger skal bruges sammen med støtte fra din praktiserende læge eller sundhedspersonale for at hjælpe dig med at finde det rette behandlingsforløb, der passer bedst til dine individuelle behov, så du kan håndtere din tilstand og forbedre din livskvalitet.

Brug disse oplysninger omhyggeligt og tal altid med din praktiserende læge eller sundhedspersonale, de kan forklare, hvad der er årsag til dit problem, og hvordan de forskellige behandlinger kan hjælpe dig. De vil også tale med dig om eventuelle bivirkninger, det er ekstra problemer, som behandlingen kan medføre.

I fællesskab kan I beslutte, hvilken behandling der er den mest hensigtsmæssige.

Der er fire muligheder at overveje:

1. Gør ingenting – hvis prolapsen ikke forårsager nogen forstyrrelser i det daglige liv. Hvis man dog undgår tunge løft eller længerevarende stående arbejde, vil det reducere symptomerne.
2. Fysioterapi kan hjælpe med brug af bækkenbundsøvelser og udstyr, der har til formål at stimulere og styrke bækkenbundsmusklerne. Målet vil være at lindre eventuelle gener og i milde tilfælde muligvis at helbrede prolapsen. Yderligere oplysninger om bækkenbundsøvelser kan findes via linkboksen for konservative behandlinger nedenfor.
3. Brug af en mekanisk anordning kaldet et pessar. Denne bruges til at “holde prolapsen op” og mindske symptomerne. Pessarerne helbreder ikke prolaps, men kontrollerer blot prolapsen, mens pessaret er på plads. Der findes en række forskellige pessarer, men det mest almindeligt anvendte er ringpessaret.
4. Endeligt kirurgi – Den mest almindelige operation for prolaps er en reparation af bækkenbunden. Dette er et udtryk, der bruges til at beskrive grundlæggende reparationer af bækkenbunden. Mere specifikt henviser udtrykket anterior reparation til korrektion af vaginaens forvæg og posterior reparation til korrektion af vaginaens bagvæg. Hvis livmoderen er prolapserende, kan den fjernes ved en hysterektomi. Hvis du allerede har fået foretaget en hysterektomi, så kan den øverste del af skeden genudvides.

Kirurgi for prolaps

I nogle tilfælde vil den operation, du får for prolaps, ændre sig i forhold til den oprindelige plan, enten på grund af hvilken vurdering lægen foretager i begyndelsen af operationen for at overveje, hvad der prolapses og hvor meget, eller vanskeligheder, der opleves under operationen. I så fald vil din læge gøre, hvad han eller hun mener er bedst for dig på det tidspunkt.

Hvis der anvendes et net eller ekstra væv ved en prolapsoperation, er der risiko for, at nettet kan blive inficeret, selv om der gives antibiotika i operationsstuen og i en periode efter operationen for at forhindre dette, eller at nettet kan skære igennem (erodere) det omkringliggende væv. Dette kan kræve en yderligere operation for at fjerne en del af nettet eller reparere eventuelle skader.

Omkring en tredjedel af de kvinder, der får foretaget en prolapsoperation, har brug for mere end én operation, fordi der er en 25-30 % risiko for, at prolapsen kan vende tilbage, eller at der udvikles en anden type prolaps. For eksempel kan der opstå en prolaps i livmoderen efter en operation for prolaps i skeden og omvendt.

Prolapsoperation forbedrer eller helbreder normalt symptomet på “noget, der kommer ned under” eller knuden i skeden. Symptomer, der vedrører blære- og tarmproblemer, herunder forstoppelse eller inkontinens, bliver ikke altid forbedret. Tilsvarende forbedres problemer med dit sexliv måske ikke med operationen.

I nogle tilfælde udvikles der nogle nye tarm- eller blæresymptomer efter prolapsoperation, hvilket kan kræve yderligere behandling i fremtiden, herunder yderligere operation. Nogle kvinder udvikler inkontinens efter prolapsoperation, og nogle kvinder har problemer med at tømme deres blære og skal bruge et kateter efterfølgende. Dette problem bliver normalt bedre med tiden. Der er en lille risiko for venetrombose (blodpropper, der dannes i dine ben og lunger) ved enhver bækkenoperation. For at mindske denne risiko får du en indsprøjtning hver dag og nogle strømper mod blodpropper, som du skal have på.

Hvor lang tid vil det tage at komme sig?

Mange kvinder får indsat en vaginal pakning (båndgaze-materiale) i slutningen af en prolapsoperation for at forhindre blødning. Der anvendes også et urinvejskateter til at hvile blæren umiddelbart efter operationen. Begge disse fjernes normalt dagen efter operationen.

Det er sandsynligt, at du vil være på hospitalet i 2-3 dage, afhængigt af typen af prolapsoperation og eventuelle medicinske tilstande, du har. Herefter er rekreationsperioden 2 -3 måneder, og du skal undgå tunge løft og udstrækning i tre måneder.