Prærieulven er en prærieulv-hybrid, der findes i hele det østlige Nordamerika, fra Canada sydpå til Virginia.

I årtier har folk fejlagtigt betegnet prærieulve som østlige prærieulve. Coywolves store størrelse – dyrene er større end vestlige prærieulve, men mindre end ulve – har imidlertid forvirret både forskere og lægfolk, siden forskere først beskrev dyrene i 1969.

Igennem årene har forskere foreslået en række hypoteser for at forklare hundehundenes store størrelse. Nylige undersøgelser har vist, at østlige prærieulve har både prærieulve (Canis latrans) og østlig ulv (Canis lycaon) som forfædre. I 2010 blev det i en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Northeastern Naturalist hævdet, at østlige prærieulve mere korrekt bør kaldes “coywolves” (Canis latrans x C. lycaon) for at afspejle deres hybridoprindelse.

Mange forskere anerkender nu coywolven som en af fire vilde hundearter i Nordamerika, idet de andre er gråulve (C. lupus), østlige ulve (C. lycaon) og vestlige prærieulve (C. latrans).

Forskere mener nu, at prærieulve først fik deres start i den sydlige ende af Ontario, i Canadas Algonquin Provincial Park, i begyndelsen af det 20. århundrede, da koloniserende prærieulve fra vest krydsede med restpopulationer af østlige ulve eller en underart af gråulve.

Dyrene breder sig nu ud over hele det østlige Nordamerika og er blevet et punkt af bekymring blandt naturforkæmpere, som bemærker, at hybridisering er en stor trussel mod ulvenes genopretning.

Ud over at have en større samlet krop end vestlige prærieulve har prærieulve også større og stærkere kæber og større kranier, hvilket gør det muligt for dem bedre at jage de rigelige hvidhjorte (Odocoileus virginianus) i det østlige Nordamerika.

Og ligesom vestlige prærieulve – men i modsætning til ulve – kan prærieulve tilpasse sig til alle levesteder og trives både på landet, i forstæder og i byer.

Følg Joseph Castro på Twitter. Følg os @livescience, Facebook & Google+.