Spørgsmål: “Hvem var Noa i Bibelen?”
Svar: “Hvem var Noa i Bibelen? Vi hører første gang om Noa i 1. Mosebog 5, som begynder med “dette er Adams slægtsbog”. Dette er en tilbagevendende sætning i 1. Mosebog, og kapitel 5 beskriver den gudfrygtige slægt af Seth i modsætning til den verdslige slægt af Kain (1. Mosebog 4:17-24). Hvis man antager, at der ikke er nogen generationsbrud, repræsenterer Noa den tiende generation fra Adam. I den genealogiske beretning om Noa står der: “Da Lemek havde levet 182 år, fik han en søn. Han gav ham navnet Noa og sagde: ‘Han skal trøste os i det arbejde og den smertefulde slid, som vore hænder har forårsaget af den jord, som HERREN har forbandet'” (1. Mosebog 5:28-29).
Ret fra starten ser vi, at Noa bliver noget særligt, da han er det eneste medlem af denne slægtsbog, hvis navn forklares. Hans far, Lamech, erklærer, at hans søn, Noa, vil bringe lindring (“Noa” lyder som det hebraiske ord for “hvile eller lindring”). Vi får hurtigt at vide, hvad Noa skulle lindre dem fra i 1. Mosebog 6:1-8, hvor vi ser de uhæmmede resultater af syndefaldet, hvor uretfærdigheden tager til i hele verden. Gud anklager menneskeheden med disse ord: “HERREN så, hvor stor menneskets ugudelighed på jorden var blevet, og at alle dets hjertes tanker kun var onde hele tiden” (1. Mosebog 6:5). Gud besluttede at “udslette den menneskeslægt, som jeg har skabt, fra jordens overflade – og med dem dyrene, fuglene og de væsener, der bevæger sig på jorden – for jeg fortryder, at jeg har skabt dem” (1. Mosebog 6:7). Men selv i denne situation er der håb: “Men Noa fandt nåde for HERRENs øjne” (1. Mosebog 6:8). På trods af den uhæmmede ondskab, der voksede eksponentielt på jorden, er der én mand, der skiller sig ud – en mand, hvis liv var præget af Guds nåde over ham. Noa fandt nåde hos Herren. Gud var ved at sende dom over verden for dens ugudelighed, men han udvider sin frelsende nåde til Noa og hans familie.
Genesis 6:9 markerer begyndelsen på fortællingen om syndfloden, og det er her, at vi lærer mest om Noas liv. Vi lærer, at Noa var en retfærdig mand, ulastelig i sin generation, og at han vandrede med Gud. Man kan næsten se en udvikling af åndelighed i denne beskrivelse af Noas liv. Når vi siger, at Noa var retfærdig, ved vi, at han var lydig over for Guds befalinger (så godt som han var i stand til og forstod dem på det tidspunkt). Han var ulastelig i sin generation og skilte sig ud blandt folk på sin tid. Mens de var i gang med udskejelser, levede Noa et eksemplarisk liv. Endelig vandrede Noa med Gud, hvilket placerer ham i samme klasse som hans tipoldefar, Enok (1. Mosebog 5:24); dette indebærer ikke blot et lydigt liv, men også et liv med et levende og intimt forhold til Gud.
Vi ser Noas lydige liv demonstreret i hans villighed til uden at stille spørgsmålstegn at adlyde Herrens befalinger om arken (1. Mosebog 6:22; 7:5, 9; 8:18). Tænk på, at Noa og hans generation højst sandsynligt aldrig havde set regn før, og alligevel siger Gud til Noa, at han skal bygge et stort søgående fartøj, som ikke er i nærheden af et vandområde. Noas tillid til Gud var så stor, at han straks adlød. Noas ulastelige liv bliver åbenbart, da han adlyder Herren i lyset af den forestående vredesdag. Apostlen Peter fortæller os, at Noa var en “retfærdighedens forkynder” (2. Peter 2:5), og forfatteren til Hebræerbrevet siger, at han “fordømte verden” (Hebræerne 11:7) gennem sine retfærdige handlinger. Under hele den lange forsinkelse af den kommende dom fortsatte Noa med at adlyde Herren trofast. Som et bevis på hans vandring med Gud byggede Noa efter syndfloden et alter og ofrede ofre til Gud (1. Mosebog 8:20). Tilbedelse var en central del af Noas liv.
Bortset fra fortællingen om syndfloden og den vignet om hans beruselse, der er optegnet i 1. Mosebog 9:20-27, ved vi ikke meget om Noas liv. Sikkert er det, at beruselsen ikke var det eneste tilfælde af uanstændighed i Noas liv. Som alle os andre blev Noa født med en syndig natur. Episoden med hans beruselse blev medtaget i fortællingen, mere end sandsynligt, for at forklare fjendskabet mellem kana’anæerne og israelitterne. På trods af denne hændelse ser vi, at Noa blev æret som en af de få usædvanligt retfærdige mænd i Guds folks historie. To gange i Ezekiel 14 siger Gud gennem profeten, at selv om Noa, Daniel og Job var til stede i landet, ville Gud ikke skåne folket fra dommen. Det er noget af et retfærdigt selskab at være i (Daniel og Job). Vi ved også, at Noa er medtaget som et eksempel på tro i Hebræerne 11, hvilket er endnu et tegn på, at Noa blev betragtet som et forbillede for trofasthed, og at han havde den slags tro, der behager Gud (Hebræerne 11:6).
Med alt dette sagt, hvem var Noa i Bibelen? Rent praktisk er Noa et eksempel på et liv i tro. I Hebræerbrevet 11:7 står der om Noa: “Ved tro byggede Noa, da han blev advaret om ting, som endnu ikke var set, i hellig frygt en ark for at redde sin familie. Ved sin tro fordømte han verden og blev arving til den retfærdighed, som kommer af tro.” Noa havde ikke brug for at “teste” Gud, før han gik i aktion; Gud befalede, og han adlød. Dette var typisk for Noahs liv. Noa var en del af den gudfrygtige slægt af Seth, om hvem det blev sagt: “På den tid begyndte menneskene at påkalde HERRENs navn” (1. Mosebog 4:26). Noa var resultatet af generationers lydighed og trofasthed mod Gud. Hvis vi skulle tage vores liv som forbillede for Noa, er der ingen bedre regel at følge end at være “retfærdige, ulastelige i vores slægt og vandre med Gud”. Med andre ord, at være retfærdig over for Gud, at være retfærdig over for andre og at have et ærbødigt og tilbedende forhold til Gud. Man kan næsten høre Jesu ord give genlyd her, når han svarer på advokatens spørgsmål om det største bud (Matthæus 22:37-39).
Teologisk set kan vi også drage nogle erfaringer fra Noas liv. Først og fremmest viser Noas liv os den evige sandhed, at vi bliver frelst af nåde ved tro (Efeserne 2:8). Noa var ikke et eksemplarisk individ, fordi han på en eller anden måde var i stand til at omgå den faldne syndenatur, som vi alle har. Guds nåde var over ham, og bortset fra det ville Noa være omkommet sammen med alle de andre onde syndere i syndfloden. Noa er også et godt eksempel på, at Gud redder sine udvalgte. Vi ser, at Gud var tålmodig med hensyn til den kommende dom, mens Noa byggede arken (1. Peter 3:20; 2. Peter 2:5). Herren ved, hvordan han kan redde de gudfrygtige fra prøvelser. Denne sandhed er udtrykkeligt anført i 2 Peter 3:8-9, da vi lærer, at Herren vil udskyde den endelige dom, indtil alle de udvalgte når til omvendelse.
Sluttelig tjener Noas liv som en påmindelse om, at dommen over synden vil komme. Herrens dag vil komme (2 Peter 3:10). Jesus bruger Noas liv som en forsmag på, hvordan det vil være, når Menneskesønnen vender tilbage i den endelige dom (Matthæus 24:37-38; Lukas 17:26-27). Som sådan er vi nødt til at følge Noas eksempel og være “retfærdighedens budbringer” og lytte til Paulus’ ord: “Derfor er vi ambassadører for Kristus, idet Gud appellerer gennem os. Vi bønfalder jer på Kristi vegne om at blive forsonet med Gud” (2. Korinther 5:20). Ligesom Noa er vi Kristi ambassadører i disse sidste dage. Guds dom er på vej, men han tilbyder forsoning gennem Jesus Kristus. Vi må bringe dette budskab om forsoning til andre.