I de sidste mange nyhedsbreve har vi fokuseret på de universelle, indbyggede følelser, som alle mennesker er født med. Vi beskrev, hvordan Darwins, Tomkins’, Ekmans og andres arbejde har vist, at menneskebørn fødes med forskellige reaktioner på stimuli. Disse kalder vi følelser: interesse, nydelse, overraskelse, angst, vrede, frygt, skam, væmmelse og dissmell (reaktion på skadelige lugte).

Når vi bliver ældre, kombineres disse reaktioner med erfaring for at danne vores mere komplekse følelsesliv. Vi har diskuteret, hvad følelser er, hvordan de fungerer, og hvorfor de er vigtige – følelser forårsager trods alt adfærd!

Vi er nu i stand til at diskutere det vigtige spørgsmål om fysisk afstraffelse – for fysisk afstraffelse af et barn vækker netop de følelser, man ikke ønsker. Generelt ønsker man at fremkalde interesse og glæde. Fysisk afstraffelse vækker uro, vrede, frygt og skam.

Overblik over fysisk afstraffelse

Fysisk afstraffelse er et stort folkesundhedsproblem i dette land. Omkring 65 procent af de voksne godkender stadig fysisk afstraffelse på trods af overbevisende beviser for, at det ikke virker, at det gør tingene værre, og at der findes effektive alternativer.

Fysisk afstraffelse indebærer anvendelse af fysisk magt med den hensigt at få barnet til at opleve kropslig smerte eller ubehag for at korrigere eller straffe barnets adfærd. Dette omfatter smæk, slag, knipling, padling, piskning, slag og så videre.

Sankning er en eufemisme for at slå. Det er ikke tilladt at slå sin ægtefælle eller en fremmed; disse handlinger betragtes som vold i hjemmet og/eller overfald. Man bør heller ikke have lov til at slå et mindre og endnu mere sårbart barn. Undersøgelser viser, at børn, der bliver slået, identificerer sig med aggressoren og er mere tilbøjelige til selv at blive slagtere: dvs. bøller og fremtidige voldsmænd mod deres børn og ægtefæller. De har en tendens til at lære at bruge voldelig adfærd som en måde at løse konflikter på. Hvis det ikke er forkert at slå et barn, så er intet forkert.

Forskning om fysisk afstraffelse

Dataene på dette område er for nylig blevet sammenfattet af Elizabeth Gershoff (Report on Physical Punishment in the United States, 2008) og Susan Bitensky (Corporal Punishment of Children, 2006). Beviserne viser, at fysisk afstraffelse er overvældende skadelig på alle udviklingsniveauer.

Meta-analyser af hundredvis af undersøgelser dokumenterer, at fysisk afstraffelse er forbundet med: verbal og fysisk aggression; kriminel, antisocial og kriminel adfærd; dårligere kvalitet af forældre-barn-relationer; forringet mental sundhed; og senere misbrug af egen ægtefælle og børn.

Det internationale samfund og fysisk afstraffelse

Internationalt er der stigende enighed om, at fysisk afstraffelse af børn er i strid med internationale menneskerettighedslove. Flere FN-traktater omhandler vold mod børn, og FN’s konvention om barnets rettigheder (CRC eller børnekonventionen, der blev vedtaget i 1989) udgør en af de mest omfattende sager vedrørende forbuddet mod fysisk afstraffelse af børn.

USA har ikke forbudt fysisk afstraffelse, men godkendelsen af fysisk afstraffelse i USA er faldet gradvist og støt i løbet af de sidste 40 år. USA har underskrevet, men ikke ratificeret Børnekonventionen.

Signifikant er det, at 30 lande nu har forbudt fysisk afstraffelse i alle sammenhænge, herunder i hjemmet. Blandt disse lande er Sverige, Tyskland, Spanien, Grækenland, Venezuela og Spanien. Mere end 100 lande har forbudt fysisk afstraffelse i skoler. Lovene og konsekvenserne har en tendens til at være mere pædagogiske (om udvikling) end straffende. I USA er fysisk afstraffelse i skoler stadig lovlig i 19 stater.

Effektive alternativer til fysisk afstraffelse

Der findes en række programmer og alternativer, som giver forældre en større forståelse af deres børns udvikling, præsenterer strategier, der kan føre til mindre voldelig adfærd hos børn og voksne, og mindsker den frustration og hjælpeløshed hos forældre, som ofte fører til fysisk afstraffelse.

En af de mest nyttige måder at opnå en sund udvikling hos børn på er at fremme ord i stedet for handlinger. Som Anny Katan veltalende opsummerede det: “Hvis et barn ville verbalisere sine følelser, ville det lære at udskyde handling.” Hvis man øger barnets evne til at sætte ord på følelser og handlinger, resulterer det i øget spændingsregulering, selvbevidsthed og gennemtænkt beslutningstagning. Denne proces kan opnås ved:

• Tal og brug ord i stedet for handlinger – tal i stedet for at slå. Tal med barnet om, hvilken adfærd der er acceptabel eller ej, hvad der er sikkert eller farligt, og hvorfor.
• Lyt til barnet – find ud af, hvorfor han/hun gjorde eller ikke gjorde noget.
• Forklar dine grunde; dette vil styrke barnets beslutningsevne.
• Ordet “disciplin” kommer fra det latinske ord for “undervisning” eller “læring”. Børns adfærd har en mening, og adfærd er direkte forbundet med indre følelser. Disciplin er således en proces, der omhandler adfærd og de følelser, der forårsager den.
• Hjælpe barnet med at mærke sine følelser med ord så tidligt som muligt. De ni medfødte følelser (interesse, glæde, overraskelse, sorg, vrede, vrede, frygt, skam, afsky og ildelugtende) bør mærkes med ord. Dette vil lette spændingsregulering og hjælpe overgangen til mere modne måder at håndtere følelser på.
• Positiv forstærkning – belønninger og ros – vil styrke barnets selvværd, når passende standarder er opfyldt. Positiv forstærkning er mere effektiv til at opnå langsigtet adfærdsoverholdelse end skræmmende og skamfulde afstraffelser.
• Sæt et godt eksempel for barnet. Barnet ønsker at være som forældrene. Børn identificerer sig med deres forældre, og de vil sætte følelser og handlinger i ord, når de ser deres forældre gøre det. Hvem forældrene er, og hvordan de opfører sig, vil have en dybtgående indflydelse på deres børns udvikling. Dit barn vil følge dit eksempel.

Summary

The American Academy of Pediatrics og American Psychoanalytic Association er blandt de mange nationale og internationale organisationer, der har omfattende holdningstilkendegivelser, der opfordrer til et forbud mod fysisk afstraffelse og beskriver effektive alternativer.

Den amerikanske pædiatriske akademi konkluderer bl.a: “Korporlig afstraffelse er af begrænset effektivitet og har potentielt skadelige bivirkninger. American Academy of Pediatrics anbefaler, at forældre opmuntres og hjælpes til at udvikle andre metoder end smæk til at håndtere uønsket adfærd end smæk.”

Fra et folkesundhedsmæssigt perspektiv er tre spørgsmål afgørende for at mindske fysisk afstraffelse: uddannelse (om spædbørns og børns udvikling); lovgivning (for at hjælpe forældre, der er i farezonen, og for at beskytte børnene); og fortsat forskning (især i alternativer).”

En samordnet indsats for at mindske rygning i USA blev indledt i 1960’erne med det resultat, at udbredelsen af rygning er blevet halveret. Vi har brug for et lignende folkesundhedsinitiativ for at gøre det samme med fysisk afstraffelse.

Folkesundhedsmæssige mål om at forebygge problemer og øge potentialet er ideelt egnede til at håndtere dilemmaet med fysisk afstraffelse af børn. Hvis vi virkelig ønsker et mindre voldeligt samfund, er det et godt sted at starte, hvis vi ikke slår vores børn.