Definition/beskrivelse

Den stående flexionstest er en test, der kan bruges til at vurdere dysfunktion af sacroiliacaleddet. Den anvendes bedst i kombination med andre specifikke test. Et synonym er Vorlauf-testen.

Klinisk relevant anatomi

Denne test involverer det sacroiliacale led (SIJ). Det er leddet mellem bækkenets iliakalknogler og korsbenet (figur 1), et led, hvor der kun sker meget lidt bevægelse (nutation og contranutation). Det er et stærkt synovialled med både hyalin (på sacraloverfladen) og fibrøst brusk (på ilialoverfladen). Desuden er ledbåndet forstærket af mange ledbånd, der forbinder korsbenet og lårbenet, og som har tendens til at slappe af under graviditeten. “Det sacroiliacale led er blevet impliceret som en mulig årsag til lænderygsmerter af mange forfattere (Grieve 1976; Erhard & Bowling 1977; Weismantel 1978; Mitchell et al. 1979; DonTigny 1985; Bernard & Kirkaldy 1987; Bourdillon et al. 1995; Schwarzer et al. 1995; Shaw 1992, Maigne et al. 1996).” Nogle forfattere hævder, at det er en væsentlig årsag til lænderygsmerter, mens andre snarere mener, at det er en ualmindelig kilde til lænderygsmerter. Derfor evalueres SIJ ofte af klinikere, der undersøger patienter med lumbosakrale smerter. Det er vigtigt at vurdere dysfunktion af SIJ.

Fig. 1: Anatomi af SIJ.

Kilde: http://www.coretherapy.com/health_news/articles_sacroiliac_joint_dysfunction.html

Formål

Formålet med den stående fleksionstest er at vurdere dysfunktion af sacroiliacaleddet. Denne tilstand kan skyldes en række forskellige årsager, herunder slidgigt, gigt, reumatoid arthritis, graviditet, ankyloserende spondylitis, … Det er en tilstand med ændret mobilitet inden for sacroiliacaleddets bevægelsesområde, hvilket medfører ændringer i det strukturelle forhold mellem sacrum, ilium og det ene eller begge ben. Den er karakteriseret ved en nedsat bevægelighed i det berørte led, hvilket vil være mærkbart, når man udfører den stående fleksionstest. Den stående fleksionstest alene er dog ikke nok til at diagnosticere SIJD. Yderligere test er at foretrække.

Teknik

Patienten står oprejst, med fødderne i skulderbredde. Terapeuten står eller går på hug bag patienten og placerer sine tommelfingre direkte under hver posterior superior iliac spine (PSIS). Patienten bøjer sig fremad, idet han starter med at bøje nakken, derefter den øvre brysthvirvelsøjle til lænderyggen og så langt som muligt, mens knæene holdes strakte. Terapeuten observerer hver enkelt PSIS og deres bevægelse. Hver PSIS skal bevæge sig lige meget i en overordnet retning, og hvis den ene PSIS bevæger sig længere kranielt end den anden, er testen positiv. Den side med den største bevægelse er den ramte side, fordi der opstår en ledforsnævring mellem ilium og sacrum. Sacrum vil bøje sig fremad sammen med lænderyggen, og hvis der er en artikulær restriktion i SIJ, vil der ske mindre nutation i dette led end på den anden side.

Da lignende fund kan forekomme ved kontralateral stramhed i hamstrings, bør denne tilstand også undersøges for at udelukke en effekt af stramhed.

Evidens

Der er kun fundet lidt evidens om pålideligheden og validiteten af den stående fleksionstest. De fleste undersøgelser har endda fundet, at testens pålidelighed og validitet er ret ringe til diagnosticering af sacroiliacaled dysfunktion. I 1999 gennemførte Vincent-Smith og Gibbons en undersøgelse med bevisniveau C vedrørende inter- og intra-examiner reliabiliteten af den stående fleksionstest og konkluderede, at der er en ringe signifikant reliabilitet både inter- og intra-examiner. Dette betyder, at brugen af testen til indikation af sacroiliacaledssyndrom fortsat er tvivlsom, og at den skal undersøges yderligere. For at undersøge SIJD er det at foretrække en kombination af forskellige test, f.eks. siddende fleksionstest, Gillett-test, Rücklauf, …. “Cibulka et al. (1988) undersøgte pålideligheden af en kombination af fire palpationstests til påvisning af SIJ-dysfunktion. Dette er en af de eneste undersøgelser på området, der rapporterer en høj grad af pålidelighed (k=0,88) for sådanne tests. Forfatterne konkluderer, at kombinationen af den stående fleksionstest, den liggende knæfleksionstest, den lange siddetest på ryggen og palpation af højden af den bageste øverste iliacal rygsøjle i siddende stilling gør det muligt for en undersøger at påvise tilstedeværelsen af dysfunktion af SIJ.” Alle artikler fandt, at pålideligheden af denne test er tvivlsom, og at yderligere tests er nødvendige for at give afgørende beviser.

Klinisk bundlinje

Denne test er indikativ for sacroiliacaled dysfunktion (SIJD), men kun når den kombineres med andre specifikke tests med samme resultat. Medicinsk billeddannelse (CT-scanning, MRT) kan være nødvendig for at give yderligere bevis for SIJD.

Ressourcer

tilføj eventuelle relevante ressourcer her