DRAFT-NOT FOR IMPLEMENTATION

PDF

Juli 2013

Relateret udkast til vejledning til industrien

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion
2. Baggrund
3. Overblik over FDA Aktiviteter vedrørende arsen i æblesaft og andre fødevarer
   1. Frugtjuice Surveillance
   2. 2008 Hazard Assessment
   3. Risikovurdering for arsen i æblesaft
   4. Andre fødevarer
4. Sundhedsmæssige virkninger
5. Arsenikkilder, Analytisk metodologi, og data om arsen i juice
   1. Potentielle kilder til arsen i æblesaft og potentielle kontrolpunkter
   2. Analytisk metode
   3. Data om arsenindholdet og arsenarter i æblesaft
6. Resultater af risikovurdering og vurdering af opnåelighed
7. Konklusion

I. Indledning

Formålet med dette dokument er at præsentere baggrunden for og begrundelsen for FDA’s aktionsniveau for uorganisk arsen i æblejuice. Aktionsniveauet på 10 mikrogram/kilogram (µg/kg) eller 10 dele pr. milliard (ppb) for uorganisk arsen i æblejuice er fastsat i FDA Guidance for Industry med titlen “Arsenic in Apple Juice: Action Level”. FDA mener, at aktionsniveauet for uorganisk arsen er opnåeligt og beskytter folkesundheden.

II. Baggrund

Arsen er et grundstof, der forekommer i miljøet fra både naturlige og menneskeskabte kilder, herunder erosion af arsenholdige bjergarter, vulkanudbrud, forurening fra minedrift og smeltning af malm og tidligere eller nuværende brug af arsenholdige pesticider (Ref. 1). Arsen findes i både uorganisk og organisk form (tilsammen benævnt totalarsenik), og uorganisk arsenik anses generelt for at være mere giftigt end organisk arsenik (Ref. 2). Indtagelse af uorganisk arsen er blevet sat i forbindelse med kræft, hudlæsioner, udviklingseffekter, hjerte-kar-sygdomme, neurotoksicitet og diabetes hos mennesker (Ref. 2). I nylige vurderinger konkluderede den fælles FAO/WHO-ekspertkomité for fødevaretilsætningsstoffer (JECFA) (Ref. 2), som bl.a. omfatter deltagelse af forskere fra den amerikanske FDA, at fødevarer kan være en væsentlig årsag til eksponering for uorganisk arsen, og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (Ref. 3) konkluderede, at eksponeringen for uorganisk arsen via kosten bør reduceres. Disse resultater tyder på, at der er behov for at reducere eksponeringen for uorganisk arsen fra fødevarer.

Æblesaft er en kilde til eksponering for uorganisk arsen fra fødevarer. Æblejuice er en større potentiel kilde til eksponering for uorganisk arsen i kosten for børn end for voksne, fordi børns kostmønstre ofte er mindre varierede end voksnes, og de indtager mere æblejuice i forhold til deres kropsvægt end voksne (Ref. 4).

FDA har udført rutinemæssig overvågning for arsen i æblejuice siden 1991 og har for nylig øget sin overvågningsindsats. Resultaterne af overvågningen drøftes i dette støttedokument og det tilhørende risikovurderingsdokument (Ref. 5). Det samlede arsenindhold i æblesaftprøver har rutinemæssigt ligget under 10 ppb; f.eks. var mere end 95 % af det samlede arsenindhold i et sæt på 94 æblesaftprøver, der blev indsamlet i detailhandelen som led i en opgave i finansåret 2011, under 10 ppb (se ref. 6 og afsnit V nedenfor). De resterende fire prøver i denne opgave med et samlet arsenindhold på over 10 ppb havde et indhold af uorganisk arsen på under 10 ppb. FDA har imidlertid identificeret æblejuiceprøver med uorganisk arsenindhold på over 10 ppb i tidligere år (ref. 7). FDA mener, at det er muligt at reducere befolkningens eksponering for uorganisk arsen fra æblejuice generelt og specifikt fra æblejuice, som i øjeblikket kan indeholde uorganisk arsen på niveauer over 10 ppb. FDA udarbejder derfor et udkast til vejledning om et aktionsniveau for uorganisk arsen i æblesaft.

III. Oversigt over FDA’s aktiviteter vedrørende arsen i æblejuice og andre fødevarer

a. Overvågning af frugtsaft. FDA har i mange år rutinemæssigt overvåget arsen i æblejuice gennem sin Total Diet Study (TDS)1 og Toxic Elements in Food and Foodware, and Radionuclides in Food Program (TEP)2 . TDS er en markedsundersøgelse, hvor ca. 280 spiseklare fødevarer, der er repræsentative for den amerikanske kost, undersøges fire gange om året for pesticidrester, industrikemikalier, radionuklider, næringsstoffer og giftige elementer, herunder arsenik. TEP er et målrettet overvågningsprogram, der overvåger niveauerne af visse giftige elementer, herunder arsen, i fødevarer og madvarer. De fødevarer, der udvælges til analyse, er typisk kendte eller mistænkte kilder til giftige elementer i kosten. Overvågningsresultater for arsen i æblesaft behandles i afsnit V nedenfor.

FDA foretager også målrettet screening af juiceimport gennem sit program for importvarsling. Importvarsel 20-053 omfatter overvågning af tungmetaller, herunder arsen, i frugtsaft og frugtsaftkoncentrater. Importadvarslen giver FDA’s distriktskontorer mulighed for uden fysisk undersøgelse at tilbageholde visse importerede frugtsafter og frugtsaftkoncentrater fra bestemte virksomheder. I juni 2013 omfattede importvarslingen virksomheder fra Argentina med hensyn til arsen i æblesaft og æblesaftkoncentrat og virksomheder fra Kina med hensyn til uorganisk arsen i pæresaft og pæresaftkoncentrat. Importadvarslen gør også FDA-distrikterne opmærksom på, at overvågning af tungmetalindholdet i frugtsaft og frugtsaftkoncentrater fra alle lande er berettiget. I juli 2011 udsendte FDA en importbulletin for at øge antallet af importerede juiceprodukter, der prøvetages og analyseres for arsen i henhold til TEP, betydeligt.

FDA har også for nylig øget indsamlingen og analysen af prøver af drikkeklar juice, der er købt på hjemmemarkedet. FDA udstedte i oktober 2011 en opgave, der resulterede i indsamling af 94 prøver af babymad og æblejuice til almindeligt forbrug fra detailvirksomheder i hele landet. Resultaterne af denne opgave behandles i afsnit V nedenfor. FDA udstedte en separat opgave i december 2011 om at analysere 150 andre drikkeklare juicer end æblejuice, f.eks. drue- og pæresaft. Formålet med disse opgaver var at indsamle flere data om forekomsten af arsen i frugtjuice og at øge forståelsen af de former for arsen (arsenarter), der findes i forskellige juicer. FDA overvejer, hvilke yderligere foranstaltninger der eventuelt er nødvendige for andre frugtsafter end æblejuice.

b. 2008 Hazard Assessment. I 2008 fastsatte FDA som led i en farevurdering et bekymringsniveau4 på 23 ppb for uorganisk arsen i æblejuice med enkeltstyrke (klar til at drikke). Dette risikoniveau var baseret på ikke-kræftrelaterede endepunkter, såsom kardiovaskulære og dermatologiske virkninger, som kunne opstå ved indtagelse af højere niveauer af arsen i en begrænset periode (på kort sigt, ikke i hele livet). Saftprøver, hvis der blev fundet et indhold af 23 ppb eller mere arsen i alt, skulle specialiseres for at bestemme niveauet af uorganisk arsen. For prøver, der indeholdt over 23 ppb uorganisk arsen, tog FDA hensyn til niveauet sammen med andre faktorer for at afgøre, om der var behov for lovgivningsmæssige foranstaltninger. FDA identificerede også et bekymringsniveau på 23 ppb for uorganisk arsen i pæresaft i 20085.

c. Risikovurdering for arsen i æblejuice. I 2011 indledte FDA en kvantitativ risikovurdering af arsen baseret på eksponering i barndommen, kronisk eksponering og livslang eksponering og kræft endpoints. Risikovurderingen er blevet underkastet peer review6 og er tilgængelig på FDA’s websted sammen med peer review-rapporten. FDA anvender resultaterne fra den kvantitative risikovurdering som led i sin analyse til støtte for aktionsniveauet for uorganisk arsen i æblejuice i det nye udkast til vejledning7. Yderligere oplysninger om resultaterne af risikovurderingen findes i afsnit VI nedenfor.

d. Andre fødevarer. FDA har også truffet eller planlægger at træffe følgende foranstaltninger vedrørende arsen i andre fødevarer:

1. 1. Vand i flasker: FDA fastsatte et tilladt niveau for arsen i flaskevand på 10 ppb (0,010 mg/l) i 2005 (70 Fed. Reg. 33694, 9. juni 2005), i overensstemmelse med afsnit 410 i Federal Food, Drug and Cosmetic Act (FD&C Act) (21 U.S.C. 349). FDA har evalueret og vedtaget et maksimalt forureningsniveau på 10 ppb for arsen i vand på flaske, hvilket er det samme niveau, som det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur (EPA) fastsatte i 2002 for arsen i offentligt drikkevand.
   2. Fjerkræ: 3-Nitro® (roxarsone) er et godkendt dyrelægemiddel, der indeholder en organisk form af arsen. Som reaktion på videnskabelige rapporter om, at det organiske arsen i roxarson kan omdannes til uorganisk arsen i roxarsonbehandlede kyllinger, udviklede FDA-forskere en analysemetode, der er i stand til at påvise meget lave niveauer af uorganisk arsen i spiseligt væv. I 2011 rapporterede FDA-forskere, at de havde fundet forhøjede niveauer af uorganisk arsen i leveren af kyllinger, der var behandlet med 3-Nitro®. Som reaktion herpå indstillede Alpharma, der er et datterselskab af Pfizer, Inc. frivilligt salget af 3-Nitro® i USA i 2011. Der findes flere oplysninger om disse foranstaltninger på FDA’s websted8.
   3. Ris og risprodukter: Sammenlignet med andre vegetabilske fødevarer har ris et relativt højere indhold af samlet og uorganisk arsen. Ris kan være en vigtig kilde til uorganisk arsen i kosten, især for forbrugere, der spiser store mængder ris (Ref. 2). FDA har undersøgt det samlede og uorganiske arsenindhold i ris og risprodukter i USA for at hjælpe med at fastsætte eksponeringsniveauer for den amerikanske befolkning via kosten9. FDA vil overveje, hvilke yderligere foranstaltninger der eventuelt er nødvendige for ris efter at have gennemgået undersøgelsesresultaterne.

   FDA kan tage prøver af fødevarer for et forurenende stof eller træffe håndhævelsesforanstaltninger, når forurening kan udgøre en sundhedsrisiko. I henhold til afsnit 402(a)(1) i FD&C Act (21 U.S.C. 342(a)(1)) anses en fødevare for at være forfalsket, hvis den bærer eller indeholder et giftigt eller skadeligt stof, som kan gøre den skadelig for sundheden, og for stoffer, der ikke er tilsatte stoffer, hvis mængden af stoffet normalt gør fødevaren skadelig for sundheden.

   IV. Sundhedseffekter

   Uorganisk arsen, summen af arsenit (As+3) og arsenat (As+5), anses generelt for at være mere giftigt end organisk arsen, og nogle organiske arter i fødevarer (som f.eks. arsenobetain, der almindeligvis findes i fisk og skaldyr) anses for at være ugiftige (Ref. 3). Kortvarig eksponering for høje niveauer af uorganisk arsen kan forårsage gastrointestinale, kardiovaskulære, hæmatologiske, nyre- og neurologiske virkninger hos mennesker (Ref. 1-2). Kronisk eksponering for uorganisk arsen er blevet forbundet med kræft, hudlæsioner, udviklingseffekter, hjerte-kar-sygdomme, neurotoksicitet og diabetes hos mennesker (Ref. 2-3).

   Evidensen for arseninduceret kræft hos mennesker er baseret på epidemiologiske undersøgelser af oral arseneksponering, primært gennem uorganisk arsen i drikkevand (Ref. 3, 8-9). Især er oral eksponering for uorganisk arsen blevet forbundet med hud-, urinvejs- og lungekræft hos mennesker (Refs. 1-3). Selv om høje doser af arsen kan påvirke flere systemer, er kræft det primære problem i forbindelse med kronisk eksponering. Derfor er kræft – specielt kræft i lunger og urinveje – det slutpunkt, der giver anledning til bekymring, og som anvendes i nyligt offentliggjorte risikovurderinger (ref. 2-3) og i FDA’s risikovurdering (ref. 5).

   Der er fundet flere organiske arsenarter i lave niveauer i æblejuice (dimethylarsinsyre, DMAV, og monomethylarsonsyre, MMAV). Disse arter har vist toksicitet i dyreforsøg (Ref. 3). DMAV er et kendt kræftfremkaldende stof i rotteundersøgelser, men disse resultater er muligvis ikke relevante for mennesker på grund af metaboliske forskelle mellem rotter og mennesker (Ref. 2-3).

   V. Arsenkilder, analysemetode og data om arsen i saft

   a. Potentielle kilder til arsen i æblesaft og potentielle kontrolpunkter. FDA har ingen specifikke data om kilder til arsen i æblesaft, der sælges i USA. Mulige kilder er bl.a. forarbejdningshjælpemidler, tidligere brug af arsenholdige pesticider på arealer, der i øjeblikket anvendes til æbleplantager, nuværende brug af arsenholdige pesticider i andre lande, naturligt høje arsenindhold i jord eller vand og atmosfærisk deposition fra industrielle aktiviteter. Det kan i nogle tilfælde være muligt for producenter, der har fundet uorganisk arsen i æbler eller æblesaftkoncentrat, at reducere eller begrænse indholdet af uorganisk arsen i æblesaft ved at vælge kilder til æbler eller æblesaftkoncentrat med et lavere indhold af uorganisk arsen eller uden påviseligt uorganisk arsen. En anden potentiel kilde til uorganisk arsen i æblesaft er det vand, som producenterne bruger til at fortynde koncentratet for at fremstille drikkeklar juice. Kommunale vandforsyninger i USA skal overholde et maksimalt forureningsniveau på 10 ppb arsen, som er fastsat af den amerikanske EPA. Brøndvand fra områder i USA med naturligt høje arsenikniveauer i grundvandet kan indeholde højere niveauer af arsenik. Det kan i nogle tilfælde være muligt for producenter, der har fundet arsen i det vand, der anvendes til fortynding af koncentrat, at reducere eller begrænse indholdet af uorganisk arsen i drikkeklar æblejuice ved at undersøge og kontrollere arsenindholdet i det vand, der anvendes til fortynding af saftkoncentrat.

   b. Analysemetode. FDA-forskere anvender en induktivt koblet massespektrometri (ICPMS) metode til total arsen10 og en højtydende væskekromatografi-induktivt koblet massespektrometri (HPLC-ICPMS) metode til speciationsanalyse11. Måling af total arsen anses for at være enklere og lettere at udføre end speciationsanalyse, hvor de uorganiske og organiske former af arsen, der findes i en prøve, identificeres og kvantificeres. På grundlag af FDA’s erfaringer er total arsenanalyse også mere følsom ved lave arsenkoncentrationer (<10 ppb) i de fleste juiceprøver end speciationsanalyse. Derfor har FDA tidligere screenet æblesaftprøver for total arsen og derefter specialiseret prøver med forhøjet total arsenindhold for at bestemme indholdet af uorganisk arsen. FDA har til hensigt at fortsætte denne praksis med det nye aktionsniveau.

   c. Data om arsenindholdet og arsenarter i æblejuice. Som nævnt ovenfor har FDA historisk set undersøgt arsenindholdet i æblesaft, og agenturet har for nylig iværksat nye undersøgelser for at forbedre sin database over arsenindholdet i æblesaft (ref. 6-7). De kombinerede undersøgelser omfatter prøver, der indeholder juice til salg i USA fra Argentina, Brasilien, Kina, Chile, Mexico, Sydafrika, Sydafrika, Tyrkiet og USA. Det resulterende datasæt (253 prøver) viser samlede arsenkoncentrationer i æblesaft i enkeltstyrke, der varierer fra ikke påvist til 45 ppb. Mere end 90 % af prøverne ligger på eller under 10 ppb arsen i alt.

   FDA rapporterede for nylig om artsbestemmelsesresultater for 94 prøver af æblesaft fra detailhandelen, der blev indsamlet i FY11 (Ref. 6). Af de 94 prøver havde 90 et samlet arsenindhold på 10 ppb eller mindre; de øvrige fire prøver havde et samlet arsenindhold på mellem 11 og 36 ppb. Alle prøver havde et indhold af uorganisk arsen på under 10 ppb. Kun tre af de 94 prøver havde et MMAV- eller DMAV-indhold på over sporstofniveau (dvs. over 2 ppb, ref. 6). Da langt størstedelen af prøverne indeholdt ikke påviselige eller sporniveauer af MMAV- og DMAV-arter af organisk arsen, og da uorganisk arsen anses for at være mere giftigt end organisk arsen (se afsnit IV), konkluderede FDA, at aktionsniveauet for arsen i æblesaft skulle baseres på uorganisk arsen.

   VI. Resultater af risikovurdering og vurdering af opnåelighed

   a. Risikovurdering. For at lette udarbejdelsen af et aktionsniveau for uorganisk arsen i æblesaft har FDA foretaget en kvantitativ vurdering af den kræftrisiko, der er forbundet med eksponering for uorganisk arsen i æblesaft. Detaljerede oplysninger om risikovurderingsprocessen kan findes i risikovurderingsdokumentet (Ref. 5). Kort fortalt anvendte FDA data om tilfælde af kræft i lunger og urinveje fra en taiwanesisk befolkning, der var udsat for høje niveauer af uorganisk arsen i drikkevand (Ref. 8-9), til at udvikle en dosis-respons-model for uorganisk arsen og kræft. Til at modellere forbruget anvendte FDA data fra National Health and Nutrition Examination Survey til at estimere æblejuiceforbruget for børn (0-6 år) og for alle personer (0-50 år og for hele livet), både for gennemsnitligt forbrug og for højt forbrug (tre gange det gennemsnitlige forbrug). FDA modellerede derefter arsenkoncentrationerne i æblejuice ud fra FDA’s prøvetagningsdata. Med henblik på at evaluere potentielle vejledende værdier for uorganisk arsen i æblesaft har FDA vurderet, at det mest hensigtsmæssige datasæt var 94 prøver af drikkeklar æblesaft (ikke koncentrat), der blev indsamlet i detailhandlen som led i en opgave i regnskabsåret 2011. Den mest realistiske saftmodel anslog de gennemsnitlige koncentrationer af uorganisk arsen i saften, idet det blev antaget, at en af tre hypotetiske maksimumsgrænser (3, 5 og 10 ppb) var gældende, og at saft med arsenkoncentrationer over disse maksimumsgrænser blev fjernet fra fødevareforsyningen. Endelig blev dosis-responsmodellen anvendt til at modellere sygdomsrater baseret på de estimerede gennemsnitlige uorganiske arsenkoncentrationer i æblejuice.

   Baseret på FDA FY11 prøvetagningsdata og under antagelse af kronisk eksponering (0-50 år) varierede de modellerede sygdomsrater for urinvejs- og lungekræft ved de hypotetiske maksimumsgrænser fra 2,5 til 8,0 tilfælde pr. million mennesker for den gennemsnitlige forbruger og fra 7,7 til 24,9 tilfælde pr. million mennesker for forbrugere på højt niveau (se ref. 5 og tabel 1 i dette støttedokument). Sammenligning af risikoestimater mellem livslang eksponering og eksponering i barndommen viser, at en stor del af risikoen opstår i barndommen, fordi størstedelen af eksponeringen finder sted i barndommen (Ref. 5).

   b. Vurdering af gennemførlighed. For at vurdere opnåeligheden, dvs. producenternes evne til at overholde de hypotetiske grænseværdier for uorganisk arsen, fastlagde FDA den procentdel af de æblejuiceprøver, der blev undersøgt i 2011, som lå på eller under sådanne grænseværdier. Tabel 1 viser, at henholdsvis 31, 54 og 100 % af prøverne fra FY11 lå på eller under de modelberegnede grænseværdier på 3, 5 og 10 ppb uorganisk arsen. Disse data tyder på, at det vil være vanskeligt for fabrikanterne at opnå aktionsniveauer på 3 eller 5 ppb uorganisk arsen, da kun 31 % af prøverne lå på eller under 3 ppb og kun 54 % af prøverne lå på eller under 5 ppb. Det forekommer langt mere sandsynligt, at fabrikanterne kan nå et aktionsniveau på 10 µg/kg eller 10 ppb uorganisk arsen, da 100 % af prøverne fra FY11 lå på eller under grænsen på 10 µg/kg eller 10 ppb. Da der i tidligere år er blevet konstateret prøver med et indhold af uorganisk arsen på over 10 ppb (ref. 7), vil grænsen på 10 µg/kg eller 10 ppb reducere befolkningens eksponering for uorganisk arsen fra æblejuice, der i fremtiden kan indeholde uorganisk arsen i niveauer over 10 µg/kg eller 10 ppb.

   VII. Konklusion

   FDA har tidligere identificeret 23 ppb som det problematiske niveau for uorganisk arsen i æblejuice med henblik på en risikovurdering baseret på kortvarig eksponering og ikke-cancer endpoints. På grundlag af en ny kvantitativ risikovurdering ved hjælp af kronisk eksponering (0-50 år) og kræfteffektmål samt overvejelser, herunder nye data om det samlede og uorganiske arsenindhold og producenternes opnåelighed, fastsætter FDA et aktionsniveau for uorganisk arsen i æblejuice af enkeltstyrke på 10 µg/kg eller 10 ppb. Indsatsniveauet på 10 µg/kg eller 10 ppb, der er baseret på kronisk eksponering, vil beskytte mod skadelige virkninger i forbindelse med kortvarig eksponering, som var grundlaget for det problematiske niveau på 23 ppb.

   FDA har konkluderet, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte et indsatsniveau for uorganisk arsen, fordi FDA’s prøvetagningsdata viser, at uorganisk arsen er den vigtigste form for arsen i æblesaft, og fordi uorganisk arsen anses for at være mere giftigt end organisk arsen. FDA vil fortsætte sin nuværende praksis med at screene æblesaftprøver for total arsen, før der foretages en specialisering for uorganisk arsen i prøver med et total arsenindhold på over 10 µg/kg eller 10 ppb.

   FDA har konkluderet, at et niveau på 10 µg/kg eller 10 ppb uorganisk arsen kan opnås under god fremstillingspraksis på grundlag af en evaluering af nyere FDA-data om arsenindholdet i prøver af æblejuice købt i detailhandelen. FDA har også konkluderet, at et aktionsniveau på 10 µg/kg eller 10 ppb er tilstrækkeligt til at beskytte folkesundheden på grundlag af sin risikovurdering.

   VIII. Referencer

   1. Agency for Toxic Substances and Disease Registry (ATSDR), 2007, Toxicological Profile for Arsenic, U.S. Department of Health and Human Services, Public Health Service, tilgængelig online på http://www.atsdr.cdc.gov/toxprofiles/tp2.pdf.
   2. WHO/FAO Joint Expert Committee on Food Additives (JECFA), 2010, Evaluation of Certain Contaminants in Food, 72nd Report of the World Health Organization/Food and Agriculture Organization of the United Nations Joint Expert Committee on Food Additives (72. rapport fra Verdenssundhedsorganisationen/Food and Agriculture Organization of the United Nations Joint Expert Committee on Food Additives), online på http://whqlibdoc.who.int/trs/WHO_TRS_959_eng.pdf.
   3. Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), 2010, Scientific Opinion on Arsenic in Food, EFSA Journal 2009, 7(10): 1351, tilgængelig online på http://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/doc/1351.pdf.
   4. National Research Council (NRC), 1993, Pesticides in the Diets of Infants and Children, National Academy Press, Washington, D.C.
   5. U.S. FDA, 2013, A Quantitative Assessment of Inorganic Arsenic in Apple Juice (Kvantitativ vurdering af uorganisk arsen i æblesaft). http://www.fda.gov/downloads/Food/FoodScienceResearch/RiskSafetyAssessment/UCM360016.pdf
   6. U.S. FDA, 2011a, Results of Arsenic Analysis in Single-Strength Apple Juice, 2011 (ORA Sampling Assignment 2011102701), opdatering af 16. december 2011, tilgængelig online på http://www.fda.gov/Food/FoodborneIllnessContaminants/Metals/ucm283725.htm.
   7. U.S. FDA, 2011b, Arsenic in Apple Juice Analytical Results, 2005-2011 Toxic Elements Food and Foodware Program, opdatering af 16. december 2011, tilgængelig online på http://www.fda.gov/Food/FoodborneIllnessContaminants/Metals/ucm273328.htm.
   9. Chen C-L, et al, 2010a, Arsen i drikkevand og risiko for kræft i urinvejene: en opfølgende undersøgelse fra det nordøstlige Taiwan. Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, 19(1):101-110.
   10. Chen C-L, et al., 2010b, Ingested arsenic, characteristics of well water consumption and risk of different histological types of lung cancer in northeastern Taiwan. Environmental Research, 110(5):455-462.

   Tabel 1. Virkninger af tre foreslåede grænseværdier for arsen i æblesaft: modellerede sygdomsrater og producenternes opnåelighed12

   	Grænseværdi (uorganisk arsenik, ppb)	Gennemsnitligt indhold af uorganisk arsen i saft under den fastsatte grænseværdi13	Sygdomsrater14 baseret på gennemsnitligt forbrug af saft 15	Sygdomsrater baseret på tre gange gennemsnitligt juice forbrug (storforbruger)	Procentdel af 94 FY11 prøver med uorganisk arsenindhold på eller under den fastsatte grænse16
   3	1.4	2.5 (0.0, 6.8)	7.7 (0.0, 20.3)	31 %
   5	2.7	4.8 (0.0, 12.8)	14.9 (0.1, 38.5)	54 %
   10	4.4	8.0 (0.0, 21.3)	24.9 (0.2, 63.8)	100 %

   Total Diet Study

   Toxic Elements in Foods & Foodware

   Import Alert 20-05

   Risikovurdering og bekymringsgrad – æblesaft

   Risikovurdering og bekymringsgrad – pæresaft

   Peer Review Report: Risikovurdering af arsen i æblesaft

   Udkast til retningslinjer for industrien: Arsen i æblesaft – aktionsniveau

   3-nitro (roxarson) og kylling. I overensstemmelse med 21 CFR 109.6 er risikoen for arsenrester i æblesaft blevet vurderet i forbindelse med fastsættelsen af et aktionsniveau for at reducere eksponeringen for arsen i æblesaft som følge af den uundgåelige forekomst af arsen i miljøet. Risikoen for arsenrester i spiseligt væv som følge af anvendelsen af et nyt dyrelægemiddel vurderes inden for en anden lovgivningsmæssig ramme (se 21 U.S.C. 360b). Der må ikke forekomme kræftfremkaldende rester af et nyt dyrelægemiddel i spiseligt væv fra behandlede dyr eller i fødevarer fra behandlede dyr (afsnit 512(d)(1)(I) i FD&C Act (21 U.S.C. 360b(d)(1)(I))). Den kræftfremkaldende risiko ved restkoncentrationer af lægemidler til dyr vurderes udelukkende med henblik på at bestemme følsomheden af den reguleringsmetode, der skal anvendes til at påvise ingen restkoncentrationer i fødevarer fra dyr, der er behandlet med det nye veterinærlægemiddel (21 CFR 500 subpart E). Derfor kan den risikovurdering, der er foretaget for roxarson i fjerkræ, ikke sammenlignes med risikovurderingen for arsen i æblejuice.

   Arsen i ris

   Analyse af fødevarer for As, Cd, Cr, Hg og Pb ved induktivt koblet plasma-massespektrometri (ICP-MS), Analyse af fødevarer for As, Cd, Cr, Hg og Pb ved induktivt koblet plasma-massespektrometri (ICP-MS).

   High Performance Liquid Chromatography-Inductively Coupled Plasma-Mass Spectrometric Determination of Four Arsenic Species in Fruit Juice (Elemental Analysis Manual: Section 4.10).

   Sygdomsrater for lungekræft og urinvejskræft i alt er fra A Quantitative Assessment of Inorganic Arsenic in Apple Juice (Ref. 5). Sygdomsfrekvenserne er baseret på kronisk (0-50 år) eksponering. Arsenindholdet er baseret på FY11-data for æblejuice i detailhandelen (ref. 6).

   Gennemsnitligt restindhold baseret på 94 prøver. Med henblik på beregning af de gennemsnitlige niveauer blev niveauer under kvantificeringsniveauet antaget at være 1,4 ppb.

   Antal tilfælde pr. million. Tallene i parentes repræsenterer den nedre og øvre grænse.

   Gennemsnitligt juiceforbrug: 4,1 g juice/kg lgv/dag for børn i alderen 0-6 år; 0,83 g juice/kg lgv/dag for alle personer i alderen 0-50 år; 0,62 g juice/kg lgv/dag for alle personer.

   Procentdele beregnet ved at dividere antallet af prøver med et indhold af uorganisk arsen på eller under den foreslåede grænseværdi med 94 det samlede antal prøver.