Fjernelse af visdomstænder betragtes af mange som et overgangsritual for teenagere og unge voksne. Det er et af de mest almindelige kirurgiske indgreb, der foretages hos unge mennesker i alderen 16 til 24 år.

Amys 16-årige søn, Felix, fik for nylig fjernet sine visdomstænder på en mundkirurgisk klinik i Quebec. Efter indgrebet rådede kirurgens assistent Felix til, at han skulle tage en Percocet med det samme for at “holde styr på smerterne”. Percocet er en kombination af det smertestillende middel acetaminophen og et opioid, oxycodon. Hun gav ham nok Percocet til at tage hver tredje time den næste dag.

Amy kendte til de mulige skader, der er forbundet med kraftig opioidmedicin, især for unge mennesker. Misbrug af opioider er en national folkesundhedskrise med et stigende antal opioidoverdoser og dødsfald.

Så hun spurgte kirurgens assistent, om der var en anden smertebehandlingsmulighed for Felix i stedet. Tylenol 3 blev foreslået (acetaminophen med opioidet kodein), hvilket stadig virkede for kraftigt. Så Amy bad om Naproxen: – et smertestillende middel i håndkøb i samme lægemiddelklasse som Aspirin og Ibuprofen. Felix tog Naproxen som anvist, da anæstesien forsvandt, og han havde ikke brug for noget stærkere. Faktisk havde han det ganske godt.

Hvordan vidste Amy, at hun skulle sætte spørgsmålstegn ved de råd, hun fik?

Amy er patientrådgiver for den nationale kampagne Choosing Wisely Canada, som samarbejder med nationale klinikerselskaber om at udarbejde lister over tests, behandlinger og procedurer, der kan forårsage utilsigtede skader. Så hun vidste, at Canadian Association of Hospital Dentists anbefaler, at ikke-opioidbaseret smertestillende medicin prioriteres efter tandkirurgi og kun at ty til opioider, hvis smerterne ikke kan håndteres.

Afhængighedsrisiko

Percocet efter mindre oral kirurgi bør ikke være en forventning for teenagepatienter. Vedvarende opioidbrug efter elektiv kirurgi, såsom fjernelse af visdomstænder, udgør en afhængighedsrisiko, især hos unge mennesker, hvis hjerne er under udvikling og er meget modtagelig over for virkningerne af opioider. Opioidrester er lige så farlige, især for teenagere, der kan blive fristet til at eksperimentere eller dele dem med venner og familiemedlemmer.

Tandlæger og kæbekirurger spiller en afgørende rolle her, da de er en af de førende ordineringsmænd af opioider til unge mennesker. En amerikansk undersøgelse, der blev offentliggjort i begyndelsen af december, viste, at tandlæger er den førende kilde til recepter af opioider til børn og unge i alderen 10 til 19 år i USA. Recepter fra tandlæger tegner sig for over 30 procent af alle recepter på opioider i denne aldersgruppe.

Denne undersøgelse viste også, at unge, der fik opioidrecepter efter visdomstandextraktion, var mere tilbøjelige til at bruge opioider tre måneder og et år senere sammenlignet med deres jævnaldrende, der ikke fik opioider.

Beviserne er klare: En kort recept på opioider udgør en reel risiko for vedvarende opioidbrug for teenagere.

Nogle patienter oplever smerter og hævelse, der varer tre til fire dage og nogle gange op til en uge efter visdomstændeoperationen. Men intensiteten og varigheden af disse symptomer varierer betydeligt afhængigt af tændernes placering, hvor dybt de er begravet i knoglen og den kirurgiske vanskelighed ved at fjerne dem. Mens mange kæbekirurger og tandlæger rutinemæssigt ordinerer opioider efter tandkirurgi, bør smertebehandling for alle patienter håndteres individuelt.

I de fleste tilfælde kan smerter efter tandkirurgi kontrolleres uden opioider ved hjælp af antiinflammatoriske lægemidler som ibuprofen i kombination med ikke-opioide smertelindringsmidler som f.eks. acetaminophen. Ved nogle mundkirurgiske indgreb, som f.eks. dybt indeklemte visdomstænder eller kæberekonstruktion, kan det være nødvendigt med et opioid til smertekontrol i kort tid.

“Kan” er nøgleordet der. Kæbekirurger og tandlæger bør ikke have en standardstrategi for smertebehandling, der passer til alle. At ændre ordinationspraksis for at undgå unødvendige opioidordinationer til teenagere er en lille måde at potentielt gøre en stor forskel i et ungt menneskes liv.