‘Crossing the Bar’ handler om døden. Fortælleren siger to gange, at de ikke ønsker, at folk skal stønne eller være bedrøvede over deres situation. Digtet bruger metaforen om en rejse på havet til at beskrive rejsen fra liv til død. Selv om Tennyson er berømt for sine digte baseret på mytologi, falder dette digt ikke ind under denne paraply bortset fra en mulig henvisning til en “lods”, som jeg har teoretiseret, kan være en hentydning til et mytologisk væsen som f.eks. en “færgemand”.

Summary

Digtet begynder med, at digteren tager notits af den nedgående sol og Venus. Det føles for ham i disse øjeblikke, som om han er blevet tilkaldt. Han overvejer også havet, og hvad der vil ske, hvis han rejser dertil. Han håber, at det vil afholde sig fra at lyde sørgmodigt og i stedet vil være fuldt og ude af stand til at indeholde lyd. Taleren stræber efter at finde en form for fred i scenen.

Næst udtaler taleren, at dagen er slut, og at hans afrejse truer. Dette er naturligvis en udvidet metafor for selve døden. På trods af sin fremadskridende undergang ønsker han ikke, at nogen sørger over ham eller bekymrer sig om ham. Hans tanker er rettet mod det, han vil finde, når han har krydset sandbanken. Det er ideelt set hans “Pilot”, hvilket betyder Gud.

Temaer

I ‘Crossing the Bar’ udforsker Tennyson flere vigtige temaer. Disse omfatter døden, tiden og havet. Det første er det vigtigste og er fremtrædende diskuteret og hentydet til gennem hele digtet. Fra den første til den sidste linje forbereder taleren sig på en rejse til livet efter døden. Hvert element i landskabet har noget at sige om denne rejse, og det samme gælder hans ønske om at lindre eventuelle sørgende menneskers sorg. Tiden er et andet vigtigt element i digtet og refereres direkte og indirekte gennem beskrivelser af den nedgående sol.

Struktur

‘Crossing the Bar’ er et digt i fire strofer, der er opdelt i sæt af fire linjer, såkaldte kvatrainer. Disse kvatrainer følger et konsekvent rimskema på ABAB. Længden af linjerne varierer, men første og tredje linje har tendens til at være lidt længere end anden og fjerde linje. Ud over at det påvirker digtets rytme, giver det teksten en øget visuel interesse. Det kan også hentyde til havets op- og tilbagebevægelse.

Potiske teknikker

Tennyson gør brug af flere poetiske teknikker i ‘Crossing the Bar’. Disse omfatter allitteration, enjambement og metaforer. Sidstnævnte er det vigtigste litterære virkemiddel, der anvendes i digtet. En metafor er en sammenligning mellem to, ulige ting, der ikke bruger “like” eller “as” er også til stede i teksten. Når en digter bruger denne teknik, siger han/hun, at en ting er en anden ting, de er ikke bare ens. Når taleren beskriver havet, hans kommende afrejse og den rejse, han vil foretage, henviser han i virkeligheden til døden.

Allitteration opstår, når ord bruges efter hinanden, eller i det mindste optræder tæt på hinanden, og begynder med samme bogstav. For eksempel “clear and call” i linje to i første strofe samt “face to face” i fjerde strofe.

En anden vigtig teknik, der ofte anvendes i poesi, er enjambement. Den opstår, når en linje afbrydes før dens naturlige stoppunkt. Enjambement tvinger læseren hurtigt ned til den næste linje, og den næste igen. Man er nødt til at bevæge sig fremad for at kunne løse en sætning eller et udtryk komfortabelt op. For eksempel overgangen mellem linje tre og fire i den anden strofe.

Form og stemning

‘Crossing the Bar’ er skrevet på frie vers i fire strofer, som hver indeholder fire linjer. Den indeholder et strengt ABAB-rimmemønster. På trods af det dystre emne er stemningen aldrig kedelig eller dyster i sin tone, måske er rimmemønsteret indført for at undgå dette. Den synes at betragte døden næsten som et eventyr. Digtet er formentlig ikke selvbiografisk (Det er næsten umuligt at skrive et digt, mens man er død!), men er fortalt fra et førstepersons perspektiv.

Analyse af Crossing the Bar

Stanza et

Solnedgang og aftenstjerne,
Og et klart kald til mig!
Og må der ikke være nogen stønnen fra baren,
når jeg stikker ud på havet,

Den allerførste linje i denne strofe af ‘Crossing the Bar’ placerer digtet i et bestemt tidspunkt på dagen. Aftenstjernen, som den beskriver, er et andet navn for Venus, Venus er kendt som både aftenstjerne og morgenstjerne afhængig af, om det er vinter eller sommer, hvilket betyder, at dette digt er baseret på vinteren.

Mens Venus repræsenterer kærlighedsgudinden, er dette bestemt ikke et kærlighedsdigt, og dens medtagelse er tydeligvis blot for at pege på, hvad “tiden” er. Jeg er ikke sikker på, hvad fortælleren refererer til, når de nævner et “klart kald” digtet er ret gammeldags, men det ser ikke ud til at være et nautisk udtryk. Måske er denne linje ment til at blive taget bogstaveligt. Måske er den lavet for at antyde, at fortællers stemme bærer, måske på grund af vejret eller stedet. Eller alternativt føler han, at han føler sig kaldet af himlen.

Baren, som fysisk er en sandbarre, repræsenterer grænsen mellem at leve og dø. Når fortælleren siger, at der ikke skal være nogen jamren ved baren, siger de, at der ikke må være nogen sorg eller klager over deres bortgang. Igennem hele digtet laver fortælleren henvisninger til at være på havet. At rejse på havet bruges som en metafor for rejsen fra livet videre ind i døden.

Stanza to

Men en sådan tidevand som bevæger sig synes at sove,
Tå fuld for lyd og skum,
Når det, der trak fra det grænseløse dyb
Vender igen hjem.

Denne strofe i ‘Crossing the Bar’ har en finurlig klang. Den beskriver strømmen som meget minimal, ikke særlig kraftig, og den gør det smukt. Betyder denne linje, at fortællerens rejse til livet efter døden er en fredelig rejse? At dø i sin søvn måske? Ideen om fuld tidevand antyder, at det metaforiske skib, der sejles, befinder sig på dybt vand.

Den manglende lyd og skum indikerer, at skibet befinder sig på dybt vand. Dette kunne få en til at tro, at det ikke er i starten af rejsen, men nærmere slutningen. Bemærk, hvordan fortælleren ikke siger dette, men subtilt antyder det og efterlader ledetråde til læseren, ligesom Hans og Grete efterlader et spor af brødkrummer.

Den tredje linje i denne strofe er endnu mere nuanceret. Den trækker fra det “grænseløse dyb”, havet. Disse linjer er ikke helt klare, men det er sandsynligt, at fortælleren stadig refererer til tidevandet, da dette synes at være temaet for denne strofe. Derefter fortsætter den med at sige, at den vender igen hjem. Dette antyder, at tidevandet er ved at vende; betyder det, at det bliver mindre roligt? Det er tvivlsomt, men det tyder bestemt ikke på, at fortælleren ikke vil krydse over, tidevandet vil trods alt ikke bære dem “tilbage til kysten”.

Den tredje strofe

Skumringen og aftenklokken,
og derefter mørket!
Og må der ikke være nogen tristhed ved afskeden,
når jeg går om bord;

Eventyret foregår igen i skumringen. Dette er med til at skabe et visuelt billede af omgivelserne. Brugen af aftenklokken fremkalder billeder af den begravelsesklokke, der ofte forbindes med døden. Den næste linje vil helt sikkert underbygge denne idé, da der efter klokken er mørke. Er dette et tegn på, at fortælleren endelig er gået bort? Én ting står klart, og det er, at fortælleren ikke ønsker, at folk skal gøre et stort nummer ud af deres bortgang, da de gentager følelsen fra første strofe i “Crossing the Bar” ved at sige, at de ikke ønsker sorg.

Deres overgang til den anden side omtales som “at gå om bord”. Dette passer fint ind i det nautiske tema. Det lyder næsten som om, at oplevelsen er et eventyr, hvilket holder sin kontrast til de beskrivelser, der har fået episoden til at virke fredfyldt og fredfyldt.

Stanza fire

For tho’ from out our bourne of Time and Place
The flood may bear me far,
I hope to see my Pilot face to face
When I have crost the bar.

Temaerne om tid og sted er fremtrædende i hele ‘Crossing the Bar’. Det kan man se, da de er blevet brugt flere gange i løbet af fortællingen. Denne strofe synes nærmest at fungere som et resumé, der beskriver en meget forkortet version af den rejse, der har ført fortælleren fra hans fødsel og frem til hans endelige død. Når de taler om syndfloden, tror jeg, at det er en anden måde at beskrive det “endeløse hav”, der har ført dem mod deres destination, deres overgang til døden.

Når fortælleren taler om piloten, henviser han i realiteten til den person, der har styret deres rejse. Det kunne være den onde mand eller færgemanden! (Det er figurer fra mytologien, der hjælper folk med at gå over til livet efter døden), men det kunne også være en henvisning til gud. Måske ønsker fortælleren at “møde deres skaber”. Crossing the bar er en sætning, der i bund og grund betyder at gå over fra livet til døden. Det er også navnet på digtet, der slutter på denne linje giver det en fremtrædende plads.

Om Alfred, Lord Tennyson

Alfred Lord Tennyson er en af de mest berømte digtere, der har levet. Han døde i 1892 i en moden alder af 83 år. I en stor del af dronning Victorias regeringstid fungerede han som Storbritanniens poet laureate. Mange af hans mere berømte værker var baseret på mytologi, som f.eks. Ulysses. Hans digte er ofte rige på billedsprog, hvilket viser romantikkens indflydelse på hans poesi. Han er også kendt for at have opfundet flere vendinger, som er blevet indgroet i det britiske folkemunde. Disse omfatter: “‘Tis better to have loved and lost / Than never to have loved at all”.