Vi har kategorier til at beskrive vores opfattelser af smag, farver og lyde. Men tingene er ikke så entydige, når det kommer til vores lugtesans. I forsøget på at overvinde denne overraskende begrænsning har et hold forskere foreslået en liste over 10 grundlæggende lugte.

I virkeligheden er vi helt på plads, når det gælder om at beskrive, hvordan vores andre sanser fungerer. Vores 100.000 smagsløg fremkalder fem forskellige fornemmelser, nemlig sødt, bittert, surt, salt og umami (et japansk ord for en behagelig velsmagende smag, der dog adskiller sig fra ren salthed). Når vi taler om synet, er vi i stand til at skelne mellem bølgelængder ved at henvise til dem efter farve, f.eks. rød, grøn og gul. Og når det drejer sig om lyd, kan vi tale om klangfarve, dynamikområde og frekvensrespons.

Lugtopfattelsen

Men indtil denne nye undersøgelse, var forskerne ikke i stand til at forklare de karakteristiske perceptuelle kvaliteter ved olfaction – vores lugtesans.

Lugtfornemmelsen opstår ved stimulering af specialiserede celler i vores næsehule – celler, der svarer til sansecellerne i antennerne hos hvirvelløse dyr. Menneskets lugtesystem fungerer, når lugtmolekyler binder sig til specifikke steder på lugtreceptorerne, som bruges til at registrere tilstedeværelsen af lugt.

Og det hele samles i glomerulus, en struktur, der sender signaler til lugtespiralen – en del af hjernen lige over næsehulen og under frontallappen. Slutresultatet er den subjektive oplevelse, som vi kalder lugt.

Som vi alle ved, kan lugte være rige og komplekse. Og vi har mange måder at beskrive lugte på (f.eks. røget, sød, sød, skarp osv.). Men det, vi ikke har gjort, er at skabe en endelig liste, der organiserer lugte i deres grundlæggende eller essentielle kategorier.

Odor Profiling

For at overvinde denne begrænsning analyserede et forskerhold bestående af Jason Castro, Arvind Ramanathan og Chakra Chennubhotla 144 forskellige lugte for at se, om de kunne identificere konsistente lugtprofiler. Disse 144 lugte stammer fra et olfaktorisk “atlas”, der blev oprettet i 1985 på Institute of Olfactory Sciences i Park Forest, Illinois.

For at hjælpe dem med deres opgave brugte forskerne avancerede statistiske teknikker (en matematisk teknik kaldet non-negativ matrixfaktorisering ) til at udvikle en tilgang til systematisk beskrivelse af lugte. Forskerne sammenlignede processen med digital datakomprimering, når en digital lyd- eller billedfil reduceres i størrelse; de grundlæggende elementer bevares på minimal bekostning af kvaliteten eller essensen.

Deres analyse viste, at det olfaktoriske rum er meget dimensionelt – 10 dimensioner for at være helt præcis.

De er som følger:

• Duftende (f.eks. blomster og parfume)
• Frugtagtig (alle ikke-citrusfrugter)
• Citrus (f.eks. citron, lime, appelsin)
• Træagtig og harpiksagtig (f.eks.f.eks. fyrretræ eller friskklippet græs)
• Kemisk (f.eks. ammoniak, blegemiddel)
• Sødt (f.eks. chokolade, vanilje, karamel)
• Mint og pebermynte (f.eks. eukalyptus og kamfer)
• Ristet og nøddeagtig (f.eks. popcorn, jordnøddesmør, mandler)
• Skarpt (f.eks. blåskimmelost, cigarrøg)
• Forrådnet (f.eks.f.eks. rådnende kød, sur mælk)

De to sidste elementer, skarp og rådnet, får deres egen slags metakategori, som forskerne beskriver som “kvalmende”.”

Andre aromaer, som f.eks. bagt brød eller friskbrygget kaffe, er amalgamer af to eller flere af disse 10 elementer.

Lugter det af fisk?

Denne undersøgelse er bestemt interessant og nyttig, men den mangler på flere områder.

Først taler vi om noget, der er meget subjektivt. Tag f.eks. skarp lugt, en lugt, som forskerne har placeret i kategorien “kvalmende”. Selv om den er stærk og skarp, er det ikke nødvendigvis en ubehagelig lugt. Desuden er vores vurdering og forståelse af lugte både kulturelt indpodet og et resultat af processer som f.eks. udvikling af en “erhvervet smag” for noget.

Også de 144 lugte, som forskerne har taget i betragtning, stammer fra en meget lille gruppe af prøver. Og faktisk anerkender forskerne dette i deres artikel og foreslår, at fremtidige undersøgelser bør udvide omfanget af data.

Sidst, undersøgelsen skelner ikke mellem perceptuelle og kognitive påvirkninger på organiseringen af menneskets lugtrum. Dette ville hjælpe med at afhjælpe nogle af de subjektivitetsproblemer, der er indbygget i undersøgelsen, ved at vise de forskellige autonome reaktioner, der er involveret i olfektion.

Læs hele undersøgelsen på PLoS One: “Categorical Dimensions of Human Odor Descriptor Space Revealed by Non-Negative Matrix Factorization” (Kategoriske dimensioner af menneskeligt lugtbeskrivelsesrum afsløret ved ikke-negativ matrixfaktorisering).

Billeder: nrt/ , Sunny Forest/.