Denne uptempo bashymne, der sampler Plastic Littles sang “Miller Time” fra 2001, udviklede sig hurtigt til et viralt fænomen, idet Baauers “Harlem Shake” blev soundtracket til et internetmeme af samme navn. Det er umuligt at glemme de vilde og kreative videoer, der gjorde denne kaotiske melodi til en af de sande grundpiller i dette årti.

49. Deorro – Five Hours

Kendt for sine truende Melbourne Bounce-produktioner leverede Deorro en ganske enkelt fantastisk instrumental “Five Hours”, som senere ville få en ganske radioklar makeover takket være vokal fra Chris Brown. Denne opløftende bounce-skønhed antænder stadig dansegulvene selv fem år efter den oprindelige udgivelse.

48. Duke Dumont – Ocean Drive

Duke Dumonts “Ocean Drive”, der fungerede som den første single fra hans Blasé Boys Club Part 1 EP, var en sorgløs perle af en produktion, der dominerede sommeren 2015. Den blev drevet af Boy Matthews’ svævende vokal og dominerede straks hitlisterne og blev hurtigt en af Dumonts mest kendte hitsingler til dato.

47. Martin Solveig – The Night Out (Madeon Remix)

Mens originalen var et hit i sig selv, var det Madeons remix af Martin Solveigs “The Night Out”, der satte det franske produktionsvidunderbarn på landkortet, når det kom til den elektroniske dansemusiks verden. Denne farverige, feel-good-fortolkning dominerede 2012 af den helt rigtige grund og katapulterede en ung Madeon ind i rampelyset, hvor han fortsat skinner lystigt den dag i dag.

46. Rusko – Woo Boost

Når det kommer til dubstep-verdenen, er Ruskos “Woo Boost” en tidløs spærreild af bas, der inspirerede et flertal af de basnumre, der dominerer festivalkredsen i dag. Denne beskidte bas-bæhmot, der er drevet af mavevridende womps og wobbles, er stadig en fanfavorit, når den spilles live ni år efter den oprindelige udgivelse, og den har solidificeret sig selv i dubstep-hall of fame.

45. Flume ft. Kai – Never Be Like You

Flumes drømmende “Never Be Like You” featuring Kai, der kom som den første single fra hans andet studiealbum, Skin, viste Ausutuams produktionsevner. Drevet af rumlig ambient støj og engleagtig vokal tjener denne future bass-tingede skønhed som en følelsesladet lytteoplevelse, samtidig med at den har et slag på tasken.

44. Wankelmut & Emma Louise – My Head Is A Jungle (MK Remix)

Men MK’s markante, klaverdrevne remix af Wankelmut & Emma Louises “Head Is A Jungle” dominerede klubber over hele kloden og udstrålede ren eufori, hvor end den dukkede op. Dette er et remix, der er lydmæssigt lig med ren lyksalighed, og det er et remix, der vil kunne modstå tidens tand.

43. DJ Snake, Lil Jon – Turn Down for What

Der findes ikke noget adrenalinsus som DJ Snake og Lil Jons kolossale samarbejde “Turn Down for What”, der er et af de sande festhymner i dette årti. Som det nummer, der populariserede brugen af udtrykket, vil dette knogleknusende festivalvåben stadig oplyse dansegulvet den dag i dag.

42. Gesaffelstein – Hellifornia

Gesaffelstein’s “Hellifornia”, der for nylig dukkede op igen i en imponerende Vantablack-dragt, er for de fleste let at betragte som det bedste nummer i hans diskografi. Technos franske prins af mørket’ drønende industrielt tonede single er en hårdtslående melodi, som satte tonen for hans debutalbum Aleph.

41. Pendulum – The Island – Pt. I (Dawn)

I lighed med masser af numre spredt ud over hele denne liste er Pendulums “The Island – Pt. I (Dawn)” en melodi, der fuldstændig ændrede det elektroniske landskab. “The Island” er en musikalsk rejse i to dele, og det hymniske vokaloffer fra “Dawn” er blevet en fast bestanddel af dansemusikken, som aldrig vil forsvinde.

40. Sub Focus ft. Alpines – Tidal Wave

Sub Focus’ “Tidal Wave” var den tredje single, der blev udgivet fra hans andet studiealbum, Torus. Dette kraftfulde vokaldrevne drum ‘n’ bass-våben, der stadig giver genlyd hos folkemængderne den dag i dag, fortsætter med at fungere som en peak-time spærreild af bas, der tager enhver fest til det næste niveau, ligesom den gjorde for syv år siden.

39. Kaskade – Atmosphere

Med ingen oplagring af udgivelser gennem det seneste årti har Kaskades sjælfulde single “Atmosphere” skilt sig ud fra resten af flokken og er en sand fan-favorit. Denne feel-good produktion er drevet af smukke klaverakkorder og anthemisk vokal hook, det er umuligt ikke at blive fejet væk af den bevægende skønhed.

38. Cash Cash ft. Bebe Rexha – Take Me Home

Da progressiv house dominerede sendefladerne, tog Cash Cashs opløftende crossover-hit “Take Me Home” med Bebe Rexha verden med storm. Denne smukke sang, der hurtigt blev uundgåelig (af alle de rigtige grunde), vil for altid pumpe seriøs energi ind i et rum.

37. Duck Sauce – Barbra Streisand

Avidente dansemusikfans vil huske, at A-Trak og Armand Van Helden var gået sammen om Duck Sauce. “Barba Streisand” sprængte højttalerne i luften tilbage i 2010 ved hjælp af et sample fra Boney M.’s 1979-melodi “Gotta Go Home” og er en ægte nu-disco klassiker, der er i en liga for sig selv.

36. Otto Knows – Million Voices

Som en af de mere følelsesladede mainstage-hymner uden tekst er Otto Knows’ “Million Voices” ganske enkelt en ekstatisk sangdrevet sang, der taler stort. Dette nummer, der udstråler en aura af eufori hele vejen igennem, er garanteret til at vende op og ned på enhver panderynke.

35. Armin van Buuren ft. Trevor Guthrie – This Is What It Feels Like

Der var allerede en sand trance-titan og en legende i det elektroniske rum, men “This Is What It Feels Like” var Armin van Buurens første radioklare crossover. Da det var Armin Buurens første top 10-hit i hele verden og endda blev nomineret til Grammy Award 2014 for bedste danseindspilning, er det svært at argumentere for, at dette melodiske mesterværk ikke er en af hans bedste produktioner til dato.

34. Knife Party – Internet Friends

Som en hån mod de sociale medier og den stigende popularitet af Facebook på det tidspunkt, tog Knife Party’s “Internet Friends” scenen med storm med sin hjemsøgende robotsang og ubestridelige elektroenergi.

33. Dirty South & Alesso – City Of Dreams

De progressive kraftcentre Dirty South og Alesso satte deres kreative hjerner sammen til deres salige samarbejde, “City Of Dreams”. Denne euforiske og opløftende mesterligt udformede skønhed indeholder svævende vokal fra Ruben Haze. “City of Dreams” har vist sig at være forud for sin tid og er i sandhed en tidløs klassiker.

32. Alison Wonderland – I Want U

Alison Wonderland’s “I Want U” var den første single fra hendes Calm Down EP og senere med på hendes anmelderroste debutalbum Run, og den var den drønende hymne, der straks blev en fanfavorit i det elektroniske samfund og blandt hendes ligesindede. Wonderlands fremragende single, der også er med i videospillene “NBA 2K17”, “Forza Horizon 3” og Netflix’ “The Haunting of Hill House”, blomstrede hurtigt op til at blive noget af et crossover-hit.

31. Eric Prydz – Every Day

En anden tilføjelse til Eric Prydz’ stadigt voksende diskografi, “Every Day”, kom som den første single fra hans debutstudiealbum Opus. Denne energibold af energi vil for altid blive betragtet som et af Prydz’ virkelig ikoniske numre……..og der er masser at vælge imellem.

30. Diplo ft. Nicky Da B – Express Yourself

Diplo’s “Express Yourself” featuring Nicky Da B er en twerktasisk partyhymne, der har gjort sin vej ind i mainstream, og er en ildsjæl og genrebøjning, der aldrig vil blive benægtet. Dette er en højttaler-scortcher, der blev avlet til at antænde dansegulvet.

29. Galantis – Runaway (U & I)

Med en diskografi fyldt til randen med livlige, feel-good-produktioner er Galantis’ “Runaway (U & I)” utvivlsomt den svenske duos største hitsingle til dato. Førstesinglen til deres debutstudiealbum Pharmacy tog hurtigt dansemusikmiljøet med storm på grund af det hymniske omkvæd.

28. Rüfüs Du Sol – Innerbloom (What So Not Remix)

What So Not’s remix af Rüfüs Du Sol’s “Innerbloom”, som har været en fast bestanddel af hans sæt i næsten fire år nu, er en følelsesladet lyksalighed fra start til slut. Da denne perle er et af de mere følelsesladede numre fra dette årti, har de fleste ivrige dansemusikfans et blødt punkt for dette simpelthen fantastiske stykke produktion.

27. Steve Aoki, Chris Lake & Tujamo – Boneless

Det er ikke hver dag, vi modtager et track opkaldt efter et skateboardtrick i elektronisk musik, men Chris Lake, Steve Aoki og Tujamo fik det helt sikkert til at fungere. “Boneless” blev straks en festival-fanfavorit med dette hårdtslående våben, der var en fast bestanddel i hele 2013, og som stadig får en hel del publikumsreaktioner den dag i dag.

26. Afrojack ft. Eva Simons – Take Over Control

I hvad der nemt kan betragtes som den ultimative klubhymne i dette årti, er Afrojacks “Take Over Control” featuring Eva Simons den typiske definition af tidløs med denne elektrificerende elektrobombe, der fortsat lyser op i æteren på klubber, barer og fitnesscentre over hele verden.

25. Nero – Promises

Nero’s “Promises” dominerede hitlisterne lige fra starten og blev straks en festivalhymne og er stadig en klassiker på dansegulvet alle disse år senere. Takket være Alana Watsons æteriske vokal, der leverer et af de mest ikoniske omkvæd, som elektronisk musik nogensinde har set, vil “Promises” for altid være en tidløs klassiker.

24. Skrillex – Scary Monsters And Nice Sprites

Hvor Skrillex blev det kendte navn, han er i dag, var det hans album Scary Monsters and Nice Sprites, der fuldstændig vendte dansemusiklandskabet på hovedet og vrangen ud og indad. Titelnummeret, der er drevet af gennemtrængende synths og benhård bas, vandt en Grammy for bedste danseindspilning og viste de gutturale lyde til dubstep frem for masserne.

23. Alesso vs OneRepublic – If I Lose Myself (Alesso Remix)

Det er meget sjældent, at der kommer et remix, der overstråler originalen, men det er sikkert at sige, at Alessos remix af OneRepublics “If I Lose Myself” er et godt eksempel på det. Denne opløftende, progressive house-fortolkning blev senere nomineret til en Grammy, mens den fortsat er en af de bedste i hans diskografi den dag i dag.

22. Flux Pavilion – I Can’t Stop

I en tid, hvor dubstep var ved at blæse fans af elektronisk dansemusik omkuld, smed Flux Pavilion den bombe, der kom i form af hans brutale bashymne “I Can’t Stop”. Han udfolder sit raseri med denne melodiske, men alligevel ødelæggende bæst, og der er ingen tvivl om, at denne slemme dreng har solidificeret sin plads i bass hall of fame.

21. Major Lazer & DJ Snake ft. MØ – Lean On

Major Lazer & DJ Snakes “Lean On” er en af de bedst sælgende sange nogensinde og topper desuden listen over flest streams nogensinde på et tidspunkt og kan derfor sagtens placeres i en liga for sig selv. Dette berusende samarbejde, der kommer som en farverig, moombahton-farvet perle, blev en global kommerciel succes. Det er vanvittigt at tro, at Rihanna og Nicki Minaj gik glip af denne her.

20. Disclosure ft. Sam Smith – Latch

I en tid, hvor dance-pop syntes at dominere radiobølgerne, fungerede Disclosure’s “Latch” featuring Sam Smith som broderens gennembrudshit. Den kom som lead single fra deres debutstudiealbum, Settle, og var et sandt sleeper hit, der klatrede på hitlisterne over hele verden.

19. Bastille – Pompeii (Audien Remix)

Et andet sjældent tilfælde af et remix, der overstråler en original, er Audiens hymniske remix af Bastilles “Pompeii”, som senere blev nomineret for bedste remixede indspilning ved den 57. årlige Grammy-uddeling. Audiens opløftende fortolkning blev den ultimative feel-good festivalhymne hele sommeren 2014 og vil for altid være en fanfavorit.

18. Kid Cudi – Pursuit Of Happiness (Steve Aoki Remix)

Som det ultimative festvåben takket være at være med på soundtracket til Project X, er Steve Aokis højoktanede remix af Kid Cuddis “Pursuit Of Happiness” et nummer, der aldrig vil forsvinde. Uanset om du er en ivrig elsker af elektronisk dansemusik eller en tilfældig fan, vil denne elektrificerende gengivelse for altid antænde enhver feststemning.

17. Mat Zo & Porter Robinson – Easy

Mat Zo og Porter Robinsons “Easy” udstråler ren eufori hele vejen igennem og er den lydlige ækvivalent til ren lykke. Med sin uimodståelige sing-a-long-kvalitet og sin trang til at slå hænderne i vejret, er dette et feel-good-samarbejde, der virkelig legemliggør musikkens kraft.

16. Afrojack & Steve Aoki ft. Miss Palmer – No Beef

Et andet tidløst våben er Afrojack og Steve Aokis “No Beef”, der fungerer som et kolossalt samarbejde, der simpelthen var forud for sin tid. Denne elektrificerende elektrobombe er en toppræstation fra to af årtiets powerhouse-producere.

15. Avicii – Wake Me Up

Avicii brugte Ultra Music Festival i Miami som testområde for sin sjælfulde hitsingle “Wake Me Up” og ændrede det elektroniske landskab for altid, hvilket vil være et øjeblik, som den elektroniske dansemusik aldrig vil glemme. Dette melodiske mesterværk med Aloe Blacc, der vovede at være anderledes, viste produktionens styrke, når det gælder om at tænke ud af boksen.

14. Ivan Gough & Feenixpawl ft. Georgi Kay – In My Mind (Axwell Mix)

Mens der bestemt ikke var noget galt med originalen, blev Ivan Gough og Feenixpawls “In My Mind” taget til nye højder takket være den svenske legende Axwell. Denne adrenalinpumpende progressive hymne er en lynhurtig bold af energi, der for altid vil modstå tidens test.

13. Sebastian Ingrosso, Tommy Trash & John Martin – Reload

Et tilbagevendende tema på denne liste er en række progressive house-fanfavoritter, der overtog festivalkredsløbet, og Sebastian Ingrosso, Tommy Trash og John Martins “Reload” passer bestemt ind i den kategori. Denne euforiske skønhed er virkelig tidløs og omfatter kraften i progressiv house.

12. Benny Benassi ft. Gary Go – Cinema (Skrillex Remix)

Efter at have gjort sin tilstedeværelse mærkbar noget nær som en nedbrydningskugle med udgivelsen af hans album Scary Monsters and Nice Sprites fortsatte Skrillex med at slippe sit raseri løs med et remix af “Cinema”, der var absoulty mental. Mens originalen er en boblende og opløftende perle af en produktion, blev den fuldstændig forvandlet til en guttural growler. Bedre end originalen? Det er op til dig at afgøre!

11. Porter Robinson – Language

Hvor han lavede sit fejlfrie mesterværk “Worlds”, var det “Language”, der viste Porter Robinsons upåklagelige produktionsevner. Denne salige skønhed fungerer som en følelsesladet perle, der vil efterlade lytterne fanget i deres følelser indtil tidens ende.

10. Swedish House Mafia ft. John Martin – Don’t You Worry Child

Som den ultimative følelsesmæssige singalong var Swedish House Mafias “Don’t You Worry Child” soundtracket til deres afskedsturné, som overgik deres hitlistehymne “Save the World” som deres største hit. Denne sentimentale melodi fungerede som det perfekte farvel, der førte til deres opløsning og ramte dansemusikfansene, hvor det gør ondt….. indtil de blev genforenet fem år senere.

9. Calvin Harris – Feel So Close

Calvin Harris’ “Feel So Close” er en af hans mange hitliste-topnumre, der dominerede sendefladerne, og det var Calvin Harris’ vokaldrevne, guitarfyldte pophymne “Feel So Close”, der katapulterede ham ind i dansemusikkens rampelys. Han blev stadig betragtet som en “new kid on the block” på det tidspunkt, men han kunne hurtigt cementere sig selv som dansemusikkens få powerproducer.

8. Krewella – Alive

Krewellas “Alive”, der kommer som et af de få platinhits på denne liste, var den tidligere trios gennembrudshit, der overtog radiobølgerne og kom som en elektrificerende singalong, der hurtigt gjorde dem til de hotteste navne i spillet.

7. Rihanna ft. Calvin Harris – We Found Love

I lighed med Afrojacks “Take Over Control” er Rihanna og Calvin Harris’ “We Found Love” endnu en ubekymret synth-drevet dansehymne, der fortsat vækker opsigt på dansegulvene i klubber og barer næsten otte år efter udgivelsen.

6. Swedish House Mafia – Save The World

Supergruppen Swedish House Mafia modtog en Grammy-nominering for bedste danseindspilning, og deres hymniske “Save the World” overtog det elektroniske dansemusikrum og radiostationer over hele verden og steg på hitlisterne med det samme. Et af de mange singalongs-hits på denne liste er bad boy vil altid servere en dødbringende dosis nostalgi.

5. deadmau5 – Raise Your Weapon

Med deadmau5, der har en ganske lang diskografi, er der en håndfuld, der er værdige til at komme på denne liste, men “Raise Your Weapon” er sejrherren af alle de rigtige grunde. Denne følelsesladede basbomber er i en liga for sig selv takket være den markante vokal sammen med en grumset spærreild af bas.

4. Zedd ft. Foxes – Clarity

Der var ingen mangel på “mainstream”-dancehymner, der overtog radiobølgerne hele sommeren 2013, men Zedd og Foxes’ Grammy Award-vindende “Clarity” var i en liga for sig selv. Den sjælfulde, electro-farvede skønhed er uden tvivl den tyske producents mest succesfulde single til dato.

3. Sebastian Ingrosso & Alesso ft. Ryan Tedder- Calling (Lose My Mind)

De svenske sværvægtere Sebastian Ingrosso og Alesso slog sig sammen med Ryan Tedder om den opløftende festivalbrandstarter “Calling (Lose My Mind)”. Dette euforiske samarbejde anses for at være en af de mest populære progressive house-sange nogensinde og leverer en energi, der ikke ligner nogen anden.

2. Martin Garrix – Animals

Mens de fleste dansesange har et pop-præget touch, der finder vej til radioen, var Martin Garrix’ gennembrudshit “Animals” en boomende big room-hymne med øjeblikkelig kommerciel succes. Med sin både kaotiske og unikke karakter i forhold til alt andet derude tog det daværende lovende produktionsvidunderbarn verden med storm (bogstaveligt talt!) og så sig aldrig tilbage.

1. Avicii – Levels