Anbefalingerne for mejeriprodukter fra Dietary Guidelines for Americans 2015-2020 er baseret på kortvarige kliniske forsøg, der har vist, at et højere indtag af calcium resulterer i små stigninger i knoglemineraltæthed. Efter et år er forskellene i knogletæthed dog ikke signifikante sammenlignet med placebo. Metaanalyser af prospektive undersøgelser har ikke fundet en sammenhæng mellem det samlede indtag af mejeriprodukter og risikoen for hoftebrud.

Virkningerne af mejeriprodukter er af særlig interesse for børn, fordi calcium og D-vitamin spiller en vigtig rolle for knoglevæksten. Disse næringsstoffer er essentielle, men det kritiske spørgsmål er den mængde, der er nødvendig for at minimere risikoen for knoglebrud.

• Et randomiseret kontrolleret forsøg fulgte 240 piger og drenge i alderen 9-16 år i 18 måneder, som havde et lavere indtag af mejeriprodukter ved baseline (mindre end 800 mg calcium dagligt). Der blev ikke fundet nogen forskelle i knoglemineraltæthed hos børn, der spiste op til 3 portioner i forhold til 2 portioner mejeriprodukter dagligt. Disse resultater tyder på, at mere end to portioner om dagen ikke vil øge knoglemineraltætheden.

• En stor kohorteundersøgelse, der fulgte 96.000 mænd og kvinder over 22 år, fandt ikke, at et større indtag af mælk i teenageårene var forbundet med en lavere risiko for hoftebrud senere i livet. Faktisk var hvert ekstra glas mælk om dagen i teenageårene forbundet med en 9 % større risiko for hoftebrud hos mænd. En del af denne risiko var forbundet med en højere højde, som er en uafhængig risikofaktor for hoftebrud. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng hos teenagepiger.

Sommetider ser forskningen på calciumindtag sammenlignet med calciumbalancen (hvor meget calcium der spises fra fødevarer og kosttilskud sammenlignet med, hvor meget calcium kroppen mister). Calciumbalancen er positiv i vækstfaser, f.eks. i barndommen og ungdomsårene. Kalciumbalancen er negativ hos ældre, hvor risikoen for knogletab stiger. Undersøgelser har vist, at den mængde calcium, der er nødvendig for at opnå en positiv calciumbalance, varierer mellem forskellige grupper af mennesker. Selv om den amerikanske anbefaling om ca. 3 kopper mælk eller mejeriprodukter dagligt giver ca. 900-1000 mg calcium, har nogle undersøgelser vist, at børn og voksne kan opnå en positiv calciumbalance med så lidt som 400 mg dagligt.

Mere end halvdelen af den type fedt i mejeriprodukter er mættet, hvilket er en kendt risikofaktor for hjertesygdomme og grunden til, at Dietary Guidelines for Americans kun anbefaler ikke-fedtsvage/fattige mejeriprodukter. At fjerne en type fødevare fra kosten betyder dog normalt, at man erstatter den med en anden. Udskiftning af mættet fedt med fedtfattige fødevarer, men muligvis også flere raffinerede kulhydrater, kan bidrage til at sænke det “dårlige” LDL-kolesterol, men kan øge triglyceriderne, som er en anden risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme. Høje triglyceridniveauer i blodet kan føre til åreforkalkning.

• Baseret på store kohortestudier synes mejeriprodukter at beskytte mod hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med tilsvarende portioner rødt kød eller raffinerede kulhydrater. Der ses dog en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme ved at spise mejeriprodukter sammenlignet med fisk, nødder eller umættede fedtstoffer. Resultaterne var de samme med fuldfede og fedtfattige mejeriprodukter.
• PURE-undersøgelsen (Prospective Urban Rural Epidemiology), en stor multinational kohorte, der følger mere end 136 000 deltagere fra 21 lande i ni år, undersøgte sammenhængen mellem indtagelse af mejeriprodukter og dødelighed og hjerte-kar-sygdomme. Undersøgelsen viste, at et højere indtag af mejeriprodukter (2+ portioner dagligt), især mælk og ost, sammenlignet med ingen indtag var forbundet med en 17 % lavere risiko for død uanset årsag og 14 % lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme og 34 % lavere risiko for slagtilfælde. Et højere indtag af mættet fedt fra mejerikilder var ikke forbundet med død eller hjerte-kar-sygdomme. PURE-undersøgelsen omfattede primært lav- og mellemindkomstlande, hvor raffinerede kulhydrater udgør en større del af kosten, og hvor mælkeprodukter er mindre udbredte. I lande, hvor fødevaresortimentet er mere begrænset, kan det derfor være en fordel for hjerte-kar-sundheden at tilføje en moderat mængde mejeriprodukter, hvis de erstatter kulhydrat i kosten.

Evidensen om mejeriprodukter og deres relation til type 2-diabetes mellitus (T2DM) er ikke entydig. Mens befolkningsundersøgelser af det samlede indtag af mejeriprodukter har tendens til at vise ringe eller ingen sammenhæng med T2DM, tyder nærmere vurderinger af specifikke fødevarer som yoghurt på en mulig beskyttende effekt. Proteinet og probiotika i yoghurt kan bidrage til at sænke blodsukkeret og påvirke tarmmikrobiotaen, som forhindrer vægtøgning.

• En metaanalyse af 22 kohortestudier med mere end 579.000 personer fandt en svag sammenhæng mellem et højere samlet indtag af mejeriprodukter (både fuldfede og fedtfattige typer) og en lavere risiko for T2DM. Når man specifikt kiggede på yoghurt, fandt undersøgelsen en stærkere sammenhæng med reduceret diabetesrisiko ved moderat indtag.
• En prospektiv undersøgelse af tre store kohorter på 194.458 mænd og kvinder fra Health Professionals Follow-up Study og Nurses’ Health Study I og II fandt, at det samlede indtag af mejeriprodukter, herunder mejeriprodukter med højt og lavt fedtindhold, ikke var forbundet med risikoen for T2DM. En portion yoghurt dagligt var dog forbundet med en 17 % reduceret risiko for diabetes.

Typerne af mættede fedtstoffer i mejeriprodukter har også fået større opmærksomhed, da nogle typer af mættede fedtsyrer i mejeriprodukter er forskellige fra dem i rødt kød og kan have en mere neutral virkning på kolesterol i blodet. I en undersøgelse af 3.333 voksne fra Nurses’ Health Study og Health Professional’s Follow-up Study blev deltagernes blodniveauer af forskellige mælkefedtsyrer vurderet. Den viste, at højere blodniveauer af disse mættede fedtsyrer var forbundet med færre tilfælde af T2DM. Det er dog muligt, at de metaboliske abnormiteter, der går mange år forud for diagnosen T2DM, kan have påvirket blodniveauet af disse fedtsyrer.

Det er blevet spekuleret i, at selv om fuldfede mejeriprodukter indeholder flere kalorier og mere fedt end fedtreducerede mejeriprodukter, kan de fuldfede versioner smage bedre og mætte mere. Dette kan igen forhindre, at man spiser ekstra snacks mellem måltiderne eller endda spiser mindre i løbet af en dag. Randomiserede kliniske forsøg har dog ikke vist en generel effekt af mælkeprodukter på vægttab eller ændringer i kropsvægt. I en stor prospektiv undersøgelse af tre kohorter af mænd og kvinder var der ingen sammenhæng mellem indtag af fedtfattig og sødmælk og ost og vægtændringer, selv om yoghurt i kosten var forbundet med mindre vægtøgning over tid.

Fedtet i mejeriprodukter indeholder østrogene hormoner, der er forbundet med en højere risiko for nogle hormonrelaterede kræftformer. Store mængder mejeriprodukter i kosten er blevet forbundet med visse kræftformer, herunder endometrie- og prostatakræft, men med en lavere risiko for kolorektal cancer. Resultaterne for brystkræft har ikke været konsekvente .

• En prospektiv undersøgelse af 68.019 kvinder viste, at det samlede indtag af mejeriprodukter var forbundet med en større risiko for endometriecancer blandt postmenopausale kvinder, der ikke modtog hormonbehandling, et resultat, der muligvis hænger sammen med mejeriprodukternes indhold af kønshormoner.
• I en prospektiv undersøgelse af 926 mænd fra Physicians’ Health Study, der blev diagnosticeret med ikke-metastatisk prostatakræft og fulgt i op til 10 år, blev der set på indtagelse af mejeriprodukter i forhold til kræftdødsfald. Mænd, der spiste tre eller flere portioner dagligt af samtlige mejeriprodukter, havde en 76 % øget risiko for at dø af alle årsager og 141 % øget risiko for at dø af prostatakræft sammenlignet med dem, der spiste mindre end én mælkefødevare om dagen. Der var kun lille forskel i risikoen mellem fedtholdige og fedtfattige mejeriprodukter.
  • En metaanalyse fra 2014 viste, at et højt indtag af mejeriprodukter, mælk, fedtfattig mælk, ost og total, diæt- og mælkecalcium, men ikke supplerende eller ikke-mælkecalcium, kan øge den samlede risiko for prostatakræft. Ifølge forfatterne tyder resultaterne på, at andre komponenter i mejeriprodukter snarere end fedt og calcium kan øge risikoen for prostatakræft.
• Verdenskræftforskningsfonden rapporterer stærke beviser for, at mejeriprodukter mindsker risikoen for kolorektal cancer. Dette skyldes sandsynligvis, i det mindste delvist, deres høje indhold af calcium. I en undersøgelse, der fulgte 477 122 mænd og kvinder i 11 år, blev der set på fuldfede og fedtfattige mejeriprodukter og kolorektal cancer; der blev ikke fundet nogen forskel i den tilsyneladende beskyttende virkning af mejeriprodukter baseret på fedtindholdet.
• I en prospektiv undersøgelse af 52.795 nordamerikanske kvinder var et højere indtag af mælk (men ikke ost eller yoghurt) forbundet med en større risiko for brystkræft. I en anden undersøgelse af kostvaner hos unge blev det imidlertid påvist, at mælkeindtaget ikke var relateret til en fremtidig risiko for brystkræft.

Oste

Lande over hele verden har eksperimenteret med ostefremstilling og varieret med mælketyperne, hvor længe osten får lov til at lagre og modne, og ved at bruge forskellige tilsætningsstoffer som salt eller syre for at frembringe unikke teksturer og smagsvarianter.

Brugsbetingelser

Indholdet af dette websted er til uddannelsesmæssige formål og er ikke beregnet til at give personlig medicinsk rådgivning. Du bør søge råd hos din læge eller en anden kvalificeret sundhedsperson med alle spørgsmål, du måtte have vedrørende en medicinsk tilstand. Du må aldrig se bort fra professionel lægelig rådgivning eller vente med at søge den på grund af noget, du har læst på dette websted. The Nutrition Source hverken anbefaler eller støtter nogen produkter.