Kreatinin: Et kemisk affaldsmolekyle, der dannes ved muskelmetabolisme. Kreatinin dannes af kreatin, et molekyle af stor betydning for energiproduktionen i musklerne. Ca. 2 % af kroppens kreatinin omdannes til kreatinin hver dag. Kreatinin transporteres gennem blodbanen til nyrerne. Nyrerne filtrerer det meste af kreatinin ud og bortskaffer det i urinen.

Selv om det er et affaldsstof, tjener kreatinin en vigtig diagnostisk funktion. Kreatinin har vist sig at være en ret pålidelig indikator for nyrefunktionen. Efterhånden som nyrerne bliver svækkede, vil kreatininen stige. Unormalt høje niveauer af kreatinin advarer således om mulig fejlfunktion eller nyresvigt i nyrerne, nogle gange endda før en patient melder om symptomer. Derfor kontrolleres mængden af kreatinin i blodet rutinemæssigt ved standardblod- og urintest.

Normale niveauer af kreatinin i blodet er ca. 0,6 til 1,2 milligram (mg) pr. deciliter (dl) hos voksne mænd og 0,5 til 1,1 milligram pr. deciliter hos voksne kvinder. (I det metriske system er et milligram en vægtenhed, der svarer til en tusindedel af et gram, og en deciliter er en volumenenhed, der svarer til en tiendedel af en liter). Muskuløse unge eller midaldrende voksne kan have mere kreatinin i deres blod end normen for den almindelige befolkning. Ældre personer kan på den anden side have mindre kreatinin i blodet end normen. Spædbørn har normale niveauer på omkring 0,2 eller mere, afhængigt af deres muskeludvikling. En person med kun én nyre kan have et normalt niveau på omkring 1,8 eller 1,9. Kreatininniveauer, der når 2,0 eller mere hos spædbørn og 10,0 eller mere hos voksne, kan indikere, at der er behov for en dialysemaskine til at fjerne affaldsstoffer fra blodet.

Visse lægemidler kan undertiden forårsage unormalt forhøjede kreatininniveauer.

SLIDESHOW

Nyresten: Symptomer, årsager og behandling Se diasshow