Er det bare noget, der hører fortiden til?

Fra tid til anden hører vi om moderne tilfælde af menneske-kannibalisme. F.eks. dræbte og spiste den tyske kannibal Armin Meiwes Bernd Brandes, en mand, der i 2001 havde lagt en annonce på nettet, hvor han tilbød at spise ham levende, og han fortærede ham. Og i 2012 blev en japansk mand opereret for at få fjernet sine kønsorganer og derefter tilberedt dem til fem betalende middagsgæster. Der er generelt tale om engangstilfælde, og det menes generelt, at de er drevet af psykologiske lidelser.

Kannibalisme var almindeligt blandt forhistoriske mennesker, og praksis fortsatte ind i det 19. århundrede i nogle få isolerede kulturer i det sydlige Stillehav, især på Fiji alias “Kannibal Island”. I 1950’erne førte traditionen med rituel kannibalisme blandt Fore-folket, der lever i Papua Ny Guinea, til en epidemi af en neurologisk sygdom kaldet Kuru, som efterlod omkring 1000 døde.

SÅ OGSÅ: 5 af verdens mest skandaløse alderdomsritualer

Der er efter sigende stadig nogle få steder i verden, hvor kannibalisme praktiseres som en kulturel praksis. Selv om beviserne i de fleste tilfælde er sparsomme, er to grupper blevet undersøgt nærmere: Korowai og Aghori.

I Vestpapua, tæt på grænsen til Papua Ny Guinea, bor Korowai-stammen – “blandt de sidste mennesker på jorden, der praktiserer kannibalisme”, hedder det i en rapport i Smithsonian Magazine, som fastslog: “De fleste Korowai lever stadig med ringe kendskab til verden uden for deres hjemland og er ofte uvenner med hinanden. Det siges, at nogle dræber og spiser mandlige hekse, som de kalder ‘khakhua’.” Det er dog blevet hævdet, at stammemedlemmer hævder, at denne praksis stadig finder sted for at fremme turismen, selv om de ikke længere rent faktisk udøver kannibalisme.

Aghori-munke, der er kendt i hele Indien, siges at spise menneskekød og drikke af menneskekranier som en del af deres ritualer, der har til formål at opnå overnaturlige kræfter, øge levetiden og forberede sig til overgangen til guddommen Shiva efter døden. De dræber ikke mennesker specifikt til disse ritualer, men henter snarere lig, der er blevet begravet i floden, og får uforbrændte rester af uopgjorte lig fra krematoriepladser. De bor bekvemt i huler omkring kremeringsstederne og er udstødt af det indiske samfund.

I modsætning til andre dyr, der praktiserer kannibalisme, er formålet hos mennesker sjældent at tilfredsstille sulten. Selv om denne praksis stort set er ophørt, gør de få grupper, som stadig menes at udføre kannibalisme, det som en del af et kulturelt ritual.

Du vil måske også kunne lide: Beviser for, at belgiske neandertaler kannibaliserede deres døde og lavede redskaber af deres knogler