Provence er en vinregion i det sydøstlige hjørne af Frankrig, der er bedst kendt for kvaliteten (og kvantiteten) af sine rosévine og for sit varme, milde klima.
Den modernisering, der finder sted i så mange sydfranske, traditionelle vindyrkningsområder, har ikke taget så fast et greb i Provence, men der er tydelige tegn på forandring. Især regionens druesorter har været under kraftig kontrol i de seneste årtier.
Traditionelle druesorter som Carignan, Barbaroux (Sardiniens Barbarossa) og Calitor er blevet erstattet af mere kommercielt levedygtige druer som Grenache, Syrah og endda Cabernet Sauvignon. Udtrykket cépages améliorateurs (“forbedrede sorter”) er ved at vinde indpas i Provence, ligesom det er tilfældet i naboområdet Languedoc-Roussillon. De mere vellykkede lokale sorter Mourvèdre, Tibouren og Vermentino (lokalt kendt som Rolle) har bevaret deres popularitet, hvilket viser deres værdi i henholdsvis Provence’s rød-, rosé- og hvidvine.
Vinmarkerne i Provence dækker et område af Frankrigs sydøstlige kystlinje, der måler ca. 200 kilometer fra øst til vest. I dette klare middelhavsklima – ingen provencalsk vinmark ligger mere end 55 km fra Middelhavet – nyder vinstokkene godt af ca. 3 000 solskinstimer om året og en årlig gennemsnitstemperatur på 14,5 °C (58 °F). De lange, tørre somre giver ideelle høstbetingelser de fleste år, og de fleste af regionens vinbønder behøver ikke at bekymre sig om uønsket råd og sygdomme i vinstokkene.
De vinde, der præger det sydfranske klima (som f.eks. den kolde mistral, der blæser ned ad Rhône), er en vigtig faktor her; de reducerer yderligere forekomsten af svampesygdomme, men øger risikoen for strukturelle skader på druer og endda på selve vinplanterne. Desuden opvejes de ideelle forhold om sommeren i nogen grad af de voldsomme storme, der rammer om foråret og efteråret, og som bringer det meste af de 30 tommer (760 mm) årlige nedbør.
Provence har et relativt lille antal appellationer i forhold til sin størrelse, hvoraf den største er Côtes de Provence. I 2005 tegnede den sig for lidt over 20.000 hektar (49.500 acres) med vinmarker. Disse er koncentreret i den østlige halvdel af Provence (som de deler med Côteaux Varois), selv om der er lommer af Côtes de Provence-vinmarker så langt mod vest som regionens hovedstad, Marseille.
Den vestlige del af Provence er lidt mere varieret. Den er domineret af regionens næststørste appellation, Côteaux d’Aix-en-Provence, som dækker ca. 4.000 ha jord nord og vest for Aix-en-Provence by (hvor den lille Palette-titel er hjemmehørende). Appellationerne Ventoux (tidligere Côtes du Ventoux) og Luberon ligger lige nordpå. Administrativt indgår de i regionen Provence-Alpes-Côte d’Azur, men i vinmæssig henseende forvaltes de som en del af Rhône.
Selv om den arketypiske vin fra Provence er en Côtes de Provence rosé, er det de mindre, mere perifere appellationer, der virkelig gør regionen interessant for vinentusiaster. I den fjerneste østlige del af Provence fremstilles de parfumerede vine fra den lille appellation Bellet i de tætbevoksede bakker over Nice. Langt mod vest er hjemsted for de økologiske rød- og rosévine fra de geologisk særprægede Les Baux-de-Provence.
De to mest berømte enkeltnavne fra regionen ligger lige ved Middelhavskysten mellem Marseille og Toulon. Her produceres Bandols dybt farvede, rigt aromatiserede røde vine kun 20 km fra de urteagtige, fyldige hvide vine fra Cassis. Sidstnævnte må ikke forveksles med den solbærbaserede likør af samme navn.
Disse mindre appellationer udgør sammen med underappellationerne Côtes de Provence (Fréjus, Sainte-Victoire og La Londe) kun ca. 15 % af Provence’s årlige vinproduktion. Regionen er fortsat domineret af den sprøde, forfriskende rosévin, som har givet den et internationalt ry.