Læktier. Det er et ord, der får både elever og forældre til at ryste i bukserne.

Det er også et spørgsmål, der har skabt splittelse. Nogle mener, at lektier er en effektiv måde at styrke de begreber, der blev lært i skolen, på. Andre mener, at den tid, som lektierne kræver, ville være bedre brugt på en meningsfuld aktivitet, der bringer familien sammen.

Er lektier vigtige? Er det nødvendigt? Eller gør den ekstra stress, som lektier påfører elever og forældre, mere skade end gavn? Her er nogle af de vigtigste fordele og ulemper, der skal diskuteres.

Liste over fordele ved lektier

1. Det tilskynder til disciplin i form af øvelse.
Det kan være kedeligt og svært at gentage de samme opgaver igen og igen, men det styrker også disciplinens øvelse. For at blive bedre til en færdighed er det ofte nødvendigt med gentagelse. Man bliver bedre med hver gentagelse. Ved at få lavet lektier hver aften, især med et svært emne, bliver begreberne lettere at forstå. Det giver eleven en fordel senere i livet, når han/hun søger en erhvervskarriere.

2. Det får forældrene til at involvere sig i et barns liv.
Det kan være noget forvirrende for forældre at se på Common Core-matematik. Hvis man ser matematikopgaven 5×3 udtrykt som en additionsopgave, virker 5+5+5+5 som det rigtige svar. Det korrekte svar ville imidlertid være 3+3+3+3+3+3+3+3+3. Ved at medbringe lektier at lave kan eleverne engagere deres læringsproces sammen med deres forældre, så alle kan være involveret. Mange forældre ønsker faktisk at få lektier tilsendt, så de kan se, hvad deres børn bliver undervist i i klasseværelset.

3. Det lærer tidsstyringskompetencer.
Lektier går ud over at færdiggøre en opgave. Det tvinger børnene (og forældrene til en vis grad) til at udvikle færdigheder i tidsstyring. Skemaer skal tilrettelægges for at sikre, at alle opgaver kan gennemføres i løbet af dagen. Dette skaber selvstændig tænkning og udvikler problemløsningsfærdigheder. Det opmuntrer til forskningsevner. Det sætter også forældre og børn i en situation, hvor der skal udvikles positive beslutningskompetencer.

4. Hjemmearbejde skaber et kommunikationsnetværk.
Lærere ser sjældent ind i deres elevers familieliv. Forældre ser sjældent ind i deres børns klasseværelsesliv. Hjemmearbejde er en bro, der åbner kommunikationslinjer mellem skolen, læreren og forældrene. Det giver alle mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Det hjælper lærerne til at forstå deres elevers behov bedre.

Det giver forældrene mulighed for at finde ud af deres barns stærke og svage sider. Sammen kan der udarbejdes en uddannelsesplan, der fremmer det bedst mulige læringsmiljø.

5. Det giver mulighed for et behageligt sted at studere.
Klasselokalerne har gennem årene udviklet sig til at være et varmere og mere indbydende miljø, men der er intet som den tryghed, der føles derhjemme eller i et sikkert rum. Ved at tilskynde til studier, hvor et barn føler sig mest tilpas, er det muligt at fastholde yderligere information, som måske går tabt i det almindelige klasseværelsesmiljø.

6. Det giver mere tid til at gennemføre læringsprocessen.
Den tid, der er afsat til hvert studieområde i skolen, især i K-12, er ofte begrænset til 1 time eller mindre om dagen. Det er ikke altid nok tid til, at eleverne kan forstå de centrale begreber i det pågældende materiale. Ved at lave specifikke hjemmeopgaver, der tager fat på disse mangler, bliver det muligt at modvirke virkningerne af tidsmanglen. Det kan være til stor gavn for eleverne med tiden.

7. Det reducerer skærmtiden.
På en gennemsnitlig skoleaften kan en elev i USA få 3-4 timers skærmtid ind om dagen. Når den pågældende elev ikke er i skole, fordobles dette tal til 7-8 timers skærmtid. Hjemmearbejde kan være uønsket og ubehageligt, men det tilskynder til bedre studievaner. Det modvirker, at man bruger tid foran fjernsynet eller spiller spil på en mobilenhed. Det kan til gengæld modvirke, at der dannes distraherende vaner, som kan gå ud over indlæringsprocessen i fremtiden.

8. Det kan behandles som enhver anden aktivitet uden for skoletiden.
Nogle familier overanstrenger sig for meget på ekstracurriculære aktiviteter. Eleverne kan nemt have mere end 40 timer om ugen, fra klubber til sport, der falder uden for den almindelige skoletid. Hjemmearbejde kan behandles som en af disse aktiviteter, der passer ind i skemaet, hvor der er ekstra tid. Som en ekstra fordel kan nogle lektier endda laves på vej til eller fra nogle aktiviteter.

Liste over ulemperne ved lektier

1. Børn har godt af at lege.
Det kan være en god ting at være i et klasseværelse, men det kan også være godt at være på en legeplads. Med for mange lektier har et barn ikke tid nok til at lege, og det kan påvirke dets læring og sociale udvikling. Et lavt niveau af leg er forbundet med et lavere akademisk præstationsniveau, lavere sikkerhedsbevidsthed, mindre karakterudvikling og et lavere generelt helbred.

2. Det tilskynder til en stillesiddende livsstil.
Lange hjemmeopgaver kræver lange perioder med siddende arbejde. En stillesiddende livsstil har mange direkte forbindelser med for tidlig død, når børn bliver voksne. Fedtmængden er allerede på eller tæt på rekordhøje niveauer i mange samfund. Lektier kan styrke visse færdigheder og fremme fastholdelse af viden, men det kan have en høj pris.

3. Ikke alle hjem er et gavnligt miljø.
Der er nogle hjem, der er meget investeret i deres børn. Forældrene kan være involveret i alle faser af lektierne, eller der kan være adgang til tutorer, der kan forklare vanskelige begreber. I andre hjem er der måske kun en lille eller ingen uddannelsesinvestering i barnet. Nogle forældre skubber ansvaret for undervisningen over på læreren og giver ingen lektiehjælp overhovedet.

Sommetider ønsker forældrene måske at være involveret og støtte deres barn, men der er barrierer, der forhindrer dette i at ske. Det er ikke alle familieliv, der er ens.

4. Skolen er allerede et fuldtidsarbejde for børn.
En dag i folkeskolen begynder måske kl. 9.00 og slutter kl. 15.20. Det er mere end 6 timers arbejde, som børn helt ned til 5 år lægger i deres uddannelse hver dag. Læg dertil de ekstra-curriculære aktiviteter, som skolerne tilskynder til, f.eks. sport, musicals og efterskoleprogrammer, og en elev kan nemt nå op på 8 timers uddannelse på en gennemsnitlig dag. Og så skal man lægge lektier oveni det? Det er meget krævet af ethvert barn, men især af små børn, at lave ekstra lektier.

5. Der er ingen beviser for, at lektier skaber forbedringer.
Undersøgelse efter undersøgelse har vist, at det eneste, som lektier gør, er at skabe en negativ holdning til skolegang og uddannelse i almindelighed. Hjemmearbejde er ikke forbundet med et højere niveau af akademiske præstationer på nationalt plan. Det kan hjælpe nogle elever, der kæmper med visse fag, hvis de har adgang til en kyndig vejleder eller forælder, men på samfundsniveau er der ingen beviser for, at der opnås forbedringer.

6. Det modvirker kreative bestræbelser.
Hvis en elev bruger 1 time hver dag på lektier, er det en time, de ikke bruger på at forfølge noget, der er vigtigt for dem. Eleverne kan måske godt lide at spille videospil eller se tv, men lektier tager også tid fra at lære et instrument, male eller udvikle fotografiske færdigheder. Selv om nogle lektier kan involvere kreative færdigheder, er det normalt ikke tilfældet.

7. Det er svært at håndhæve lektier.
Nogle elever er bare ligeglade med lektier. De kan opnå tilstrækkelige karakterer uden at lave dem, så de vælger at lade være med at lave dem. Der er ingen grad af motivation, som en forælder eller lærer kan skabe, der inspirerer nogle elever til at engagere sig i lektier. Det er ikke til at benægte, at lektier kræver en vis indsats. Nogle gange har et barn bare ikke lyst til at gøre den indsats.

8. Ekstra tid i skolen er ikke ensbetydende med bedre karakterer.
Studenter i USA bruger allerede mere end 100 timers ekstra tid i skolen sammenlignet med højt præsterende lande rundt om i verden, men det har ikke lukket den uddannelsesmæssige kløft mellem disse lande og USA. På nogle uddannelsesområder falder USA endda på den globale rangliste på trods af den ekstra tid, som eleverne bruger i skolen. Når det drejer sig om lektier eller enhver anden form for læring, er kvalitet meget vigtigere end kvantitet.

9. Præcise øvelser er måske ikke mulige.
Hvis der gives lektier, er der en afhængighed af, at eleven, dennes forældre eller værger finder ressourcer, der kan hjælpe dem med at forstå indholdet. Lektier handler ofte om øvelse, men hvis kernebegreberne i denne information ikke forstås eller forstås unøjagtigt, bliver resultatet det modsatte af det, der er hensigten. Hvis der udføres unøjagtig praksis, bliver det nødvendigt for læreren først at rette problemet og derefter undervise det igen, hvilket forlænger indlæringsprocessen.

10. Det kan tilskynde til snyd på flere niveauer.
Nogle elever kan beslutte, at snyd i klasseværelset for at undgå at tage lektier med hjem er et kompromis, som de er villige til at indgå. Med internetressourcer er det også en konstant fristelse at finde svarene på lektierne i stedet for at finde ud af svarene selv. For familier med flere børn kan de beslutte at kopiere fra hinanden for at minimere tidsinvesteringen.

11. Der bliver ofte givet for mange lektier til eleverne.
Der er generel enighed om, at eleverne ikke bør have mere end 10 minutters lektier pr. dag pr. klassetrin. Det betyder, at en elev i første klasse ikke bør have mere end 10 minutters lektier om aftenen. Alligevel får den gennemsnitlige første klasseselev i de offentlige skoler i USA 20 minutters lektier med hjem og bliver derefter bedt om at læse 20 minutters lektier oven i det. Det betyder, at nogle elever laver fire gange flere lektier end anbefalet hver aften.

Samtidig er den tid, som børn bruger på at lege udendørs, faldet med 40 % i løbet af de sidste 30 år.

For gymnasieelever er det endnu værre på skoler med gode resultater i USA, hvor 90 % af de færdiguddannede går videre til college, hvor den gennemsnitlige mængde lektier pr. aften var 3 timer pr. elev.

12. Hjemmearbejde er ofte orienteret mod benchmarks.
Lektier bliver ofte givet for at forbedre testresultaterne. Selv om dette kan give positive resultater, herunder bedre studiekompetencer eller -vaner, er det en kendsgerning, at når børn er trætte, optager de ikke meget information, når de er trætte. Når børn har flere lektier end anbefalet, falder testresultaterne faktisk. Stressniveauet stiger. Der opstår udbrændthed på pensum.

Resultaterne for mange elever er ifølge forskning fra Ruben Fernandez-Alonso i Journal of Educational Psychology et fald i karakterer i stedet for en stigning.

For- og ulemperne ved lektier er ganske vist vidt forskellige. Mange forældre og lærere følger deres personlige perspektiver og skaber læringsmiljøer omkring dem. Når forældre og lærere støder sammen om lektier, bliver eleven ofte efterladt i midten af dette tovtrækkeri. Ved at diskutere disse nøglepunkter kan hver side arbejde på at finde et fælles grundlag, så vores børn kan drage fordel af et klart og præcist budskab.

Kvantitet kan være vigtig, men kvalitet skal prioriteres i forbindelse med lektier, hvis en elev skal have succes.