I dette andet tilfælde modtog personen en stamcelletransplantation med celler, der ikke udtrykte CCR5-genet, som producerer et protein, der hjælper virussen med at komme ind i cellerne.

Cellerne uden CCR5-genet var en del af en knoglemarvstransplantation, som personen gennemgik som behandling for Hodgkin-lymfom.

Efter transplantationen og 30 måneder efter, at personen ophørte med antiretroviral behandling, bekræftede lægerne, at hiv-virusbelastningen fortsat var uopdagelig i blodprøver.

Dette resultat betyder, at uanset hvilke spor af virusets genetiske materiale der stadig måtte være i systemet, er de såkaldte fossile spor, hvilket betyder, at de ikke kan føre til yderligere replikation af viruset.

Specialisterne bekræftede, at hiv heller ikke kunne påvises i prøver af cerebrospinalvæske, sæd, tarmvæv og lymfoidt væv.

“Vi foreslår, at disse resultater repræsenterer det andet tilfælde nogensinde af en patient, der er blevet helbredt for hiv”, siger undersøgelsens hovedforfatter, professor Ravindra Kumar Gupta fra University of Cambridge i Storbritannien.

“Vores resultater viser, at den succes med stamcelletransplantation som helbredelse af hiv, der første gang blev rapporteret for ni år siden hos Berlin-patienten, kan gentages.”

– Prof. Ravindra Kumar Gupta

Hvorimod mener prof. Gupta understreger, at “det er vigtigt at bemærke, at denne kurative behandling er højrisiko og kun anvendes som en sidste udvej for patienter med hiv, der også har livstruende hæmatologiske maligniteter.”

“Derfor er dette ikke en behandling, der vil blive tilbudt bredt til patienter med hiv, der er i succesfuld antiretroviral behandling,” fortsætter forskeren med at advare.

I en kommentar til disse resultater udtrykker andre forskere, der har deltaget i undersøgelsen, håb om, at forskerne i fremtiden kan være i stand til at bruge de nyeste genredigeringsværktøjer som en del af interventioner, der skal behandle og helbrede hiv.

Dr. Dimitra Peppa, der er fra University of Oxford i U.S.A., er en af de mest erfarne forskere i verden.K. og medforfatter til undersøgelsen, bemærker, at “ene redigering ved hjælp af CCR5 har fået meget opmærksomhed for nylig.”

Der er dog stadig lang vej igen, påpeger hun, før sådanne terapier kan blive levedygtige.

“Der er stadig mange etiske og tekniske barrierer – f.eks, genredigering, effektivitet og robuste sikkerhedsdata – der skal overvindes, før en tilgang, der anvender CCR5-genredigering, kan betragtes som en skalerbar behandlingsstrategi for HIV”, siger hun.