Der er ingen rigtige sejrherrer i krige, da alle involverede parter må lide under konsekvenserne med ofte et stort antal ofre på begge sider. I stedet for at beskæftige sig med konsekvenserne af en krig og dens afslutning vil denne tekst se på dens direkte virkninger på mennesker, politik, økonomi og miljø.

Krigsofre

I. verdenskrig (1914-1918) resulterede i 17-20 millioner døde. Antallet af ofre for Anden Verdenskrig (1939-1945) anslås at være mellem 50 og 56 millioner (nogle kilder nævner endda 80 millioner). Selv om afslutningen af Anden Verdenskrig markerer en afslutning på drab i et sådant omfang, og ingen anden krig siden da har ført til så store ødelæggelser, er der stadig omkring 800 000 mennesker, der er døde i voldelige konflikter mellem 1989 og 2010 siden afslutningen af den kolde krig (UCDP Battle-Related Deaths Dataset v.5-2010).

Det reelle antal ofre for en krig kan kun anslås. Det afhænger f.eks. af, om “ofre” kun defineres som dem, der døde som et direkte resultat af væbnet vold. Det ville betyde, at der ikke tages hensyn til dem, der under en krig døde som følge af eksponering, epidemier eller som følge af (seksuel) vold og sult. Det ser også bort fra dem, der år senere er døde af sår eller sygdomme, som de pådrog sig i krigen – f.eks. stråleofre i Hiroshima og Nagasaki.

Et kig på konsekvenserne af USA’s intervention i Vietnam og Cambodja (1965-1975) giver et mere klart billede af dette problem. Antallet af dødsofre i Vietnamkrigen anslås til tre millioner. Siden krigens afslutning hævder den vietnamesiske regering, at mere end 42.000 mennesker er døde som følge af dødelige ulykker forårsaget af gammel ammunition. I krigen mod de nordvietnamesiske tropper brugte de amerikanske væbnede styrker 15 millioner tons bomber og sprængstoffer, hvoraf 800.000 tons stadig forurener 20 % af landet. Et lignende scenario findes i Cambodja. Ifølge UNICEF ligger mellem fire og seks millioner landminer stadig på lur ved stier, på marker og i nærheden af skoler og brønde i landsbyerne. Det er især civilbefolkningen, der lider – hvert tredje landmineoffer er et barn. Ifølge Landmine Monitor 2009 blev mindst 19 505 mennesker dræbt og 44 024 såret mellem 1979 og udgangen af 2009.

“Krigen vil aldrig være forbi, aldrig, så længe der et eller andet sted stadig bløder et sår, som den har påført”, karakteriserede Heinrich Böll, tysk nobelpristager i litteratur, de langsigtede virkninger af krige. Krigsskadede – uanset om de er soldater eller civile – lider ofte af de fysiske skader i årtier. Ofte må de lære at leve med lemlæstelser, idet de er blevet blinde eller døve.

De psykologiske virkninger har også en indvirkning på de overlevendes hverdagsliv. Frygt og usikkerhed som følge af daglige oplevelser af krig – uanset om de er gerningsmænd eller ofre – sætter spor. Senere symptomer kan være posttraumatisk stressforstyrrelse, depression og angst. Disse følger påvirker både civile og soldater.

En anden konsekvens af krig er, at nationale borgere bliver omdannet til flygtninge. Ifølge FN er der i skrivende stund 15 millioner flygtninge på verdensplan, som har været nødt til at forlade deres hjem på grund af konflikter eller forfølgelse. Tre fjerdedele af dem bor i udviklingslandene. Krigen har taget deres hjem og deres levebrød fra dem, ofte på lang sigt. Sult, underernæring, sygdomme og lidelser er en direkte trussel mod flygtningene og deres børn. Flygtninges situation bliver endnu vanskeligere, når den internationale opmærksomhed og støtte svinder ind, mens der stadig ikke er nogen ende på deres juridiske, økonomiske og sociale uvished, og der ikke er nogen varig løsning i sigte. Når flygtninge er nødt til at bo i større “lejre”, opstår der forskellige sikkerhedsrisici både for flygtningene og deres omgivelser, hvilket kan føre til nye voldelige konflikter.

Politik og økonomi

Den mest vidtrækkende politiske effekt af en krig er, at den kan tilintetgøre stat og samfund. Under en krig bliver borgernes frihedsrettigheder indskrænket. Under undtagelsestilstand eller krigsret er ytringsfriheden og valgfriheden samt politiske og andre samfundsgruppers aktiviteter ofte betydeligt begrænset. Både internt og eksternt skabes der fjendebilleder. Mistilliden vokser mellem borgere med forskellige holdninger , mens forbindelserne med modstående eller “fjendtlige” stater ødelægges og forgiftes i årevis.

“Denne verden i våben bruger ikke penge alene. Den bruger sine arbejderes sved, sine videnskabsfolks genialitet og sine børns håb”, beklagede Dwight D. Eisenhower, USA’s 34. præsident og øverstkommanderende for de allierede styrker under Anden Verdenskrig. Ifølge de internationalt anerkendte ngo’er Oxfam International, Saferworld og International Action Network on Small Arms (IANSA) er følgende også blandt omkostningerne ved krig:

• Stigning i militærudgifterne, som andre sektorer af økonomien mangler;
• Destruktion af levebrød og infrastruktur (f.eks. vandforsyning og transportsystem);
• Begrænsninger vedrørende økonomiske aktiviteter gennem usikkerhed, begrænset mobilitet og allokering af civil arbejdskraft til militæret samt kapitalflugt.
• Makroøkonomiske virkninger som inflation, begrænsninger vedrørende opsparing, investeringer og eksport samt øget gæld.
• Tab af udviklingsbistand;
• Overførsel af aktiver til den illegale økonomi.

Erobringen af fremmede territorier og den tvungne omfordeling af jord, produktionsmidler og arbejdskraft, der følger med, har også økonomiske konsekvenser.

Miljø

I 2001 erklærede FN den 6. november hvert år for “den internationale dag for forebyggelse af udnyttelse af miljøet i krig og væbnede konflikter”. FN’s daværende generalsekretær Kofi Annan ønskede at øge bevidstheden om de ødelæggende økologiske og langsigtede miljømæssige bivirkninger af krige, som er lige så skadelige for menneskeheden som direkte vold. Skader forårsaget af olie, kemikalier, landminer eller ueksploderet ammunition tager ofte lang tid, før de er repareret; forureningen af vand, luft og jord truer mange menneskers levebrød og får hele befolkninger til at flygte.

Også nye teknologier, som f.eks. ammunition med forarmet uran, truer miljøet. Selv de mindste mængder radioaktivt uran kan forårsage kræft eller skade nyrer og andre organer. Dette bringer os til et andet aspekt af krigens virkninger på miljøet. Ud over de “umiddelbare” bivirkninger ødelægges naturressourcerne undertiden af taktiske årsager. Kendte eksempler er bombardementet af olieproduktionsanlæg i Golfkrigene for at skade økonomien, den bevidste minedrift på græsningsarealer for at berøve fjenden dens grundlæggende fødevareforsyning eller brugen af kemiske kampmidler som f.eks. agent orange, der blev brugt af USA i Vietnamkrigen som et afblomstringsmiddel og til at ødelægge afgrødeplanter. “Undertiden ødelægges naturressourcer bevidst som en taktik. Men oftest er miljøet blot endnu et uskyldigt offer, der er fanget i krydsilden. De fattige lider som sædvanlig uforholdsmæssigt hårdt, da de er mest afhængige af miljøet, ikke kun for at få mad, men også for at få medicin, levebrød og materialer til beskyttelsesrum og boliger”, advarede Kofi Annan om krigens miljøvirkninger.

Kilder og yderligere oplysninger:

• Institut für Friedenspädagogik Tübingen e.V. (tysk)
• Landmine and Cluster Munition Monitor
• Oxfam – Africa’s Missing Billions: International arms flows and the cost of conflict
• Universität Gießen – Folgen von Krieg (tysk)
• UNRIC (Vereinte Nationen: Regionales Informationszentrum der UNO)
• Uppsala University Department of Peace and Conflict Research