Her er det trick, der gør denne historie værd at fortælle. Medicin forsvinder hurtigere i starten, når koncentrationen er høj. Senere drænes de langsommere ud, når der er mindre til stede, som kroppen kan metabolisere og fjerne.

Resultatet er en relativt jævn kurve med faldende mængder i blodstrømmen. Den falder stejlt i begyndelsen og meget langsomt helt til sidst (“eksponentiel henfald”, hvis du kender det udtryk). Vi måler forsvindingshastigheden ved hjælp af halveringstiden, som er det tidsrum, det tager for mængden af medicin i din blodstrøm at falde med halvdelen. Vent lidt, det her bliver lidt tricky.

Det viser sig, at faldhastigheden er konsistent, på en sjov måde. Den tid, det tager for koncentrationen (mængden af medicin i en given mængde blod) at falde med halvdelen, forbliver den samme, selv om faldhastigheden er hurtig i begyndelsen og langsom senere, som vist i grafen nedenfor.

Halvlivssufflen

Her er, hvordan det fungerer. Forestil dig, at du har en medicin i din blodstrøm, der starter med 100 enheder i hver milliliter blod. Når du holder op med at tage den, fortsætter din krop med at metabolisere den, så koncentrationen vil falde. Lad os sige, at der er tale om en medicin, der forsvinder hurtigt, som f.eks. methylphenidat (Ritalin). Ritalin har en halveringstid på ca. 3 timer, så efter 3 timer er halvdelen af det væk.

Så efter 3 timer senere har du 50 enheder af Ritalin i hver milliliter blod. Da leveren nu får sværere ved at finde de 50 enheder at fjerne (sammenlignet med dengang der var 100 enheder i hver milliliter), bliver forsvindingshastigheden langsommere. Om yderligere 3 timer (6 timer fra begyndelsen af denne proces) vil du være nede på 25 enheder. 3 timer senere vil du være nede på 12,5 enheder. 3 timer senere er der 7,25 enheder, derefter 3,125 enheder og så videre. Som du kan se, nærmer tallene sig meget langsomt nul. (Dette kaldes en “asymptotisk” kurve).

Så, tilbage til spørgsmålet: Hvornår forsvinder medicinen eller kommer ned på nul? Tja, der er ikke noget klart nulpunkt, for den kommer hele tiden tættere og tættere på nul, men rammer det faktisk aldrig. Men på et tidspunkt er niveauet praktisk talt nul, og i medicin har vi en meget praktisk grænseværdi for det: 5 halveringstider. Efter 5 halveringstider er niveauet tæt nok på nul, til at vi kan sige, at det stort set er ude af systemet. For Ritalin er 5 halveringstider = 5 x 3 timer = 15 timer.

De fleste lægemidler har en halveringstid på ca. 24 timer, så de er væk – eller tæt på – i løbet af 4-5 dage. Nogle få medikamenter har meget lange halveringstider. Fluoxetin (Prozac) tager f.eks. næsten en uge om at falde til det halve, så det vil ikke være ude af dit system før omkring en måned efter, at du er holdt op med at tage det.

Hvornår forsvinder virkningen?

Men måske er det, du virkelig gerne vil vide, hvor lang tid det tager for virkningen af din medicin at forsvinde. Når det drejer sig om hjernemedicin i psykiatrien, afhænger svaret af, om det er et hurtigtvirkende eller et langsomtvirkende lægemiddel.

Hurtigt virkende psykofarmaka:

• Benzodiazepiner (alprazolam, diazepam, lorazepam, clonazepam osv.)
• Søvnmedicin
• Stimulerende midler (methylphenidat, amfetamin, modafinil osv.)
• Esketamin og ketamin

Slow acting psych meds:

• Antidepressiva
• Antipsykotika
• Modestabilisatorer

Shurtigt virkende medikamenter virker som koffein. De har direkte kemiske virkninger, som kun mærkes, mens de er i din blodstrøm. Og ligesom koffein har de fleste af de hurtigtvirkende stoffer et vist afhængighedspotentiale. Du kan finde halveringstiden for benzoer, sovemedicin og andre beroligende midler her.

De fleste psykofarmaka er langsomtvirkende. De tager 2-4 uger før de viser deres virkning, og endnu længere tid for disse virkninger at aftage. Det skyldes, at langsomt virkende medikamenter ikke virker gennem direkte kemiske virkninger på hjernen. De udløser snarere komplekse cellulære ændringer, f.eks. ved at øge hjernens beskyttende faktorer og styrke forbindelserne mellem hjernecellerne. Disse fordele forsvinder ikke, så snart lægemidlet forlader dit system, hvilket er grunden til, at du sandsynligvis ikke føler dig deprimeret 5 dage efter at du er stoppet med et antidepressivt middel. Det kan tage uger eller måneder for hjernen at falde til ro igen.

Hjernen “falder naturligvis ikke altid til ro” med depression. Om den gør det, og hvor lang tid det tager at gøre det, afhænger af mange faktorer. Her er de vigtigste spørgsmål, du skal stille dig selv

1. Har du været fri for depression i et godt stykke tid (mindst 6 måneder)?
2. Håndterer du stress godt?
3. Har du opbygget en antidepressiv livsstil, f.eks. motion, regelmæssig søvn og aktiviteter, der giver dig en følelse af formål og forbindelse til andre?
4. Er dine depressioner ret sjældne, f.eks. færre end 3 i din levetid (eller, hvis du har levet mange år, sker de kun en gang hvert 5-10 år?)

Hvis du har svaret “ja” på alle disse spørgsmål, er du i god hjerneform, og der skal meget til at skubbe dig tilbage i en depression. Men du skal ikke risikere det. Du bør ikke stoppe nogen medicin uden at tale om det først med din læge. Selv hvis du har 4 ja’er, er der stadig en risiko for, at problemet kommer tilbage, eller at du får nogle slemme abstinenserproblemer, hvis du forsøger at stoppe medicinen på egen hånd.

Målet er ikke at komme ud af medicinen, men at komme ud af den med succes, og din læge ved, hvordan han/hun kan hjælpe dig med at planlægge det. Nogle gange indebærer denne plan, at medicinen skal sænkes langsomt med meget små mængder. Få mere at vide om, hvordan du kan mikrodosere medicin i små mængder.

Arbejde: The Long Wait, Rosemary Gabrielle Davies (1922-2016)

(opdateret 11/2020)