Slibemidler er hårde krystaller, der enten findes i naturen eller er fremstillet. De mest almindeligt anvendte af sådanne materialer er aluminiumoxid, siliciumcarbid, kubisk boronitrid og diamant.
Andre materialer som granat, zirconiumoxid, glas og endda valnøddeskaller anvendes til specielle formål.
Slibemidler anvendes primært til metalbearbejdning, fordi deres korn kan trænge ind i selv de hårdeste metaller og legeringer. Deres store hårdhed gør dem dog også velegnede til bearbejdning af andre hårde materialer som sten, glas og visse typer plast. Slibemidler anvendes også til relativt bløde materialer, herunder træ og gummi, fordi de giver mulighed for stor materialeaftagning, langvarig skæreevne, god formkontrol og fin efterbehandling.
Anvendelser for slibemidler falder generelt i følgende kategorier: 1) rengøring af overflader og grov fjernelse af overskydende materiale, f.eks. grov off-hand-slibning i støberier; 2) formning, som ved formslibning og værktøjsslibning; 3) dimensionering, primært ved præcisionsslibning; og 4) adskillelse, som ved afskæring eller skiveskæring.
Abrasivmiddel | Anvendt til |
aluminiumoxid | slibning af almindeligt og legeret stål i blød eller hærdet tilstand |
siliciumcarbid | støbt jern, ikke-jernholdige metaller, og ikke-metalliske materialer |
diamant | slibning af hårdmetal samt til slibning af glas og keramik, og hærdet værktøjsstål |
kubisk bornitrid | slibning af hærdet stål og slidstærke superlegeringer |
Slibning | Mohs hårdhed | ||
voks (0 grader C) | 0,2 | ||
grafit | 0,2 | ||
grafit | 0.5 til 1 | ||
talc | 1 | ||
kobber | 2.5 til 3 | ||
gips | 2 | ||
aluminium | 2 til 2.9 | ||
guld | 2,5 til 3 | ||
sølv | 2.5 til 4 | ||
calcit | 3 | ||
brass | 3 til 4 | ||
fluorit | 44 | ||
glas | 4.5 til 6,5 | ||
asbest | 5 | ||
apatit | 5 | ||
stål | 5 til 8.5 | ||
ceriumoxid | 6 | ||
orthoklas | 6 | ||
vitreøst siliciumdioxid | 7 | ||
beryl | 7.8 | ||
kvartz | 8 | ||
topas | 9 | ||
aluminiumoxid | 9 | ||
siliciumcarbid (betatype) | 9.2 | ||
borcarbid | 9.3 | ||
bor | 9.3 | ||
bor | 9.5 | ||
diamant | 10 |
I de sidste ca. 100 år har fremstillede slibemidler som siliciumcarbid og aluminiumoxid stort set erstattet naturlige slibemidler – selv naturlige diamanter er næsten blevet fortrængt af syntetiske diamanter. Succesen for fremstillede slibemidler skyldes deres overlegne, kontrollerbare egenskaber samt deres pålidelige ensartethed.
Både siliciumcarbid- og aluminiumoxid-slibemidler er meget hårde og skøre, og som følge heraf har de tendens til at danne skarpe kanter. Disse kanter hjælper slibemidlet med at trænge ind i arbejdsmaterialet og reducerer mængden af varme, der genereres under slibningen. Denne type slibemidler anvendes til præcisionsslibning og finslibning. Ved grovslibning anvendes hårde slibemidler, som modstår brud og holder længere, til grovslibning.
Industrien anvender slibemidler i tre grundlæggende former: 1) bundet til faste værktøjer som f.eks. slibeskiver, cylindre, ringe, kopper, segmenter eller pinde; 2) belagt på et underlag af papir eller stof i form af ark (f.eks. sandpapir), strimler eller bånd; 3) løst, holdt i en flydende eller fast bærer som ved polering eller tromling, eller drevet ved luft- eller vandtryk mod en arbejdsflade (f.eks. sandblæsning til bygninger).