Bibelens betydning af hellighed har at gøre med det moralske aspekt og henviser til anstændighed og oprigtighed over for Gud. Bibelen lærer kristne, at de skal reproducere Guds hellighed i deres eget liv med hjælp fra Helligånden.
Det handler om at følge et religiøst ideal og er forbundet med at komme tættere på Gud og opnå et tæt forhold til ham for at danne en mere autentisk og virkelig kristen karakter.
Hellighed er også relateret til vores daglige liv, hvor denne kristne værdi bør omsættes til praksis i familien og i ægteskabet. På denne måde vinder den troende sig andres respekt.
Helligdomsbegrebet i Bibelen
I Bibelen er begrebet hellighed blevet fremhævet siden exodus, hvor Gud ophøjes ved sin hellighed, og det er netop dette, der kendetegner handlinger, løfter og ord. Desuden er steder kun helliget ved Guds tilstedeværelse. Som det kan ses i følgende bibelcitat:
I denne forstand er det vigtigt at fremhæve forskellige aspekter, der definerer betydningen af hellighed i Bibelen, såsom:
1.- Guds navn “Jehova”
Det vigtigste træk ved hellighed ligger i Guds navn ” Jehova”, som det fremgår af dette citat: “De lavede også pladen til det hellige diadem af purt guld og skrev på den som en seglgravering: HELLIGT FOR HERREN” (2 Mos 39:30 )
I denne forstand tilhører den ultimative fremstilling af hellighed Jehova og er overlegen over alle andre. Og ordet “allerhelligste” betegner fortræffelighed og majestæt.
En sådan plade blev kaldt “det hellige tegn på indvielse”, hvilket afslørede, at ypperstepræsten var afsondret på grund af en særlig helliggørelsestjeneste. Dette kan ses i følgende citat: “Og du skal lave en plade af fint guld og indgravere på den som et segl indgravering: HELLIGT FOR HERRENS Åsyn” (2 Mos 28:36)
I denne forstand er Guds navn helligt og er afsondret fra al bespottelse. Jehova skal holdes som hellig, helliget frem for alle andre, og manglende respekt for hans navn fortjener dødsstraf:
“Da bespottede den israelitiske kvindes søn navnet og forbandede det, og de bragte ham til Moses. Hans Moder hed Sjelomit, en Datter af Dibri af Dans Stamme. “Og de satte ham i fængsel, indtil de fik det at vide efter HERRENs ord. Og HERREN talte til Moses og sagde: “Før bespotteren ud af lejren, og alle, der hørte ham, skal lægge hænderne på hans hoved, og hele menigheden skal stene ham.” (Le 24:11-14)
Jehova Gud er altså den, der har skabt alle retfærdige principper og love og repræsenterer al hellighed, således at enhver person eller ting, der er hellig, bliver det, fordi de er forbundet med ham og hans tilbedelse.
Ingen har evnen til at have visdom og forståelse, hvis han ikke besidder indsigt i det Allerhelligste.
Der er derfor kun tilbedelse af Jehova gennem hellighed, og hvis en person gør opmærksom på, at han praktiserer urenhed, er han afskyelig i den Højestes nærvær.
Så da Jehova profeterede, at han ville åbne en vej for sit folk til at vende tilbage til Jerusalem fra eksilet i Babylon, sagde han følgende: “Den skal kaldes hellighedens vej. Den urene må ikke gå igennem den.” (Es 35:8.)
2.- Guds hellige ånd
Ånden er Jehovas aktive kraft, som er underlagt hans kontrol og altid fuldfører hans hensigt. Den er ærværdig, yndefuld og ren og er af Gud afsat til en brug af stor gavn. Derfor siges hans ånd at være “hellig” og kaldes “hellighedens ånd”.
I denne forstand, når den hellige ånd er over en person, tvinger den ham til at handle i hellighed. Derfor forudsætter al uren adfærd, at man “bedrøver” denne ånd. Dette påpeges i følgende bibeltekst: “Men de var genstridige og krænkede hans hellige ånd; derfor blev han deres fjende, og han kæmpede selv imod dem” (Es 63:10.)
I bibelen kan det ses, at en person, der krænker eller gør den hellige ånd ondt, er en fornærmelse mod ham og udgør en synd, som ifølge Jesus er utilgivelig. Som det ses i dette citat: “Derfor siger jeg jer: Alle former for synd og bespottelse skal tilgives menneskene, men bespottelse af Ånden skal ikke tilgives dem” (Mt 12:31)
3.- Jesus Kristus, Guds Søn
Jesus Kristus er repræsentationen af Guds Hellige, og denne hellighed er givet af Faderen, som formede ham som den enbårne Søn og opretholder hans hellighed som den, der er tættest på den himmelske Fader.
Da hans liv blev overført til jomfru Marias livmoder, blev han født som Guds hellige og menneskelige søn og har været det eneste menneske, der har opnået fuldkommen hellighed og syndfrihed, og som, da hans jordiske liv var slut, stadig var “trofast, uden svig, ubesmittet, ubesmittet, adskilt fra syndere”. (Hebr 7:26.)
4.-Christelig hellighed
Jesu Kristi hellighed var fuldkommen, komplet og manifesteret i hans handlinger og i hans ord. Det lykkedes ham at bevare denne hellighed på trods af at han måtte lide en offerdød, og det lykkedes ham at føre andre til hellighed. Derfor tilhører helligheden dem ikke ved deres egen fortjeneste, men kommer til dem gennem Jesus Kristus.
5.-Ren adfærd
De, hvis adfærd er ren og hellig for Jehova, stræber med Guds ånds hjælp efter at opnå Guds og Kristi hellighed. For at gøre dette må man studere Guds ord og anvende det i sit liv, have et kursus i hellighed, renlighed og moralsk integritet.
I denne henseende indebærer det at være hellig et af budene: “I overensstemmelse med den hellige, som har kaldt jer, skal I også være hellige i al jeres adfærd, for der står skrevet: ‘I skal være hellige, for jeg er hellig’.” (1Pe 1:15, 16.)
De, der bliver medlemmer af Kristi legeme, bliver et helligt tempel af levende sten for Jehova og udgør “et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et folk til en særlig besiddelse”. (1Pe 2:5, 9.) De skal derfor rense sig selv for “al besmittelse af kødet og ånden og fuldføre hellighed i Gudsfrygt.” (2. Kor. 7:1.)
6.-Gud tildeler dem hellighed
Gud betragtede de troende mænd og kvinder, som eksisterede længe før Jesus kom til jorden og viste dem vejen til det himmelske liv, som hellige. Som illustreret i følgende citat: Derfor, brødre, har vi frihed til at gå ind i det Allerhelligste ved Jesu Kristi blod, ved den nye og levende vej, som han åbnede for os gennem forhænget, det vil sige hans kød, og vi har en ypperstepræst over Guds hus (Hebr 10:19-21)
På samme måde kan en “stor skare”, som ikke tilhører de 144.000, der blev “forseglet”, modtage hellighed for Gud. Disse ses i rene klæder, vasket med Kristi blod, og alle, der bor i himlen og er på jorden, vil være hellige, for “også skabningen selv skal blive befriet fra fordærvelsens trældom og få Guds sønners herlige frihed”. (Rom 8:20, 21.)
7.- Jehova belønner hellighed med velsignelser fra det høje
Hellighed skænkes en person som en fortjeneste, der tilbydes ham af Gud, og som straks påvirker hans familie, for hvis et medlem af kernefamilien er troende, stoler på Gud og følger hans planer, kan han velsigne sin familie og gavne dem på mange måder. Derfor råder apostlen Paulus:
“Hvis en broder har en vantro hustru, og hun alligevel går med til at bo hos ham, skal han ikke forlade hende; og hvis en kvinde har en vantro mand, og han alligevel går med til at bo hos hende, skal hun ikke forlade sin mand. For den vantro mand er helliget i forhold til sin hustru, og den vantro hustru er helliget i forhold til sin bror; ellers ville hendes børn jo være urene, men nu er de hellige”. (1. Kor. 7:12-14.)
Så i et hjem kan den vantro ægtefælle blive helliget af sin troende ægtefælle, og der kan ses velsignelser i det hjem, fordi Guds barmhjertighed beskytter de troendes familie, selv om de ikke er hellige eller rene. På denne måde er én persons hellighed et lys i en husstand af vantro, og dette lys kan udvides i en sådan grad, at alle vil komme til Herrens fødder.