Bahasa Indonesia er det nationale sprog i Indonesien. Sproget er klassificeret som austronesisk sprog og også den standardiserede fra af malayisk sprog. Bahasa Indonesia tales i hele landet og forener mere end 245 millioner mennesker i Indonesien, hvis modersmål kan være et af de over 300 regionale sprog eller dialekter.

Ifølge undersøgelser taler omkring 30 millioner mennesker i Indonesien bahasa Indonesia som første sprog, mens mere end 140 millioner taler bahasa som andet sprog. Find ud af, hvor mange sprog der tales i Indonesien.

Sprogets oprindelse

Det indonesiske skriftsystem blev første gang indført af Charles Adriaan van Ophuijsen i 1902. Skriftsystemet blev senere navngivet som van Ophuijsen-systemet og blev det standardiserede skriftsystem og den romanske stavemåde for bahasa Indonesia. Stave- og skrivesystemet blev derefter ændret til Soewandi eller republikansk system i 1947.

Nogle af de nederlandske stave- og skrivesystemer blev ændret, f.eks. oe til u. Staveændringerne påvirkede også skrivesystemet, f.eks. reduplikation af ord. De sidste ændringer, der blev foretaget i stave- og skrivesystemet, blev kaldt det fuldendte stavesystem eller Ejaan yang Disempurnakan i 1972. Lær mere om indonesisk udtalevejledning.

Indonesisk alfabetsystem

Mange mennesker anerkender Bahasa Indonesia som et let sprog at lære. Det skyldes, at Bahasa Indonesia bruger latinsk skrift eller rumi, som også bruges på engelsk og andre sprog.

Dertil kommer, at Bahasa Indonesia er et fonetisk sprog i naturen. Det betyder, at alfabeterne skrives som den måde, det tales på med få undtagelser.

Læs mere om, hvad de indonesiske alfabeter er.

Skriftsystemet

Bahasa Indonesia er meget forskelligt fra engelsk. Indflydelsen fra javanesisk er meget stærk, og det er derfor, at sproget har forskellige toner til forskellige målgrupper og situationer. F.eks. erstattes brugen af anden person “you” normalt med andre referencer, medmindre både taler og publikum kender hinanden godt.

En anden ting ved bahasa Indonesiens skriftsystem er, at sproget næsten ikke har nogen tider. Sproget bruger tidsangivelser som f.eks. i går, i morgen, i aften osv. i sætningen for at angive det tidspunkt, der tales om. Der er heller ingen grammatik for kønsforskelle og kasus fulgte navneord. For at angive flertal behøver man kun at gentage navneordet som f.eks. piring-piring (betyder mere end én piring eller plader).

Sætningsstrukturen på bahasa Indonesia ligner også engelsk med mønster subjekt + verbum + objekt. I bahasa Indonesia er nogle ord normalt efterfulgt af præfiks, suffiks og infiks for at give en helt anden betydning.

For eksempel betyder ordet masak madlavning, men masakan (masak+ suffiks an) betyder måltid, masak-masakan (gentagelse af masak og suffiks -an for det sidste ord betyder at lege madlavning). Se, et ord med præfiks, suffiks, infiks eller gentagelse kan have forskellig betydning. Lær mere om typer af indonesiske verber præfikser fonologi.

Skriftsystemet i bahasa Indonesia er ret simpelt uden køn, komplicerede tider og også grammatiske regler. Både sprogets skrift- og stavesystem får udenlandske folk til at betragte er indonesisk som et let sprog at lære.