Vigtigheden af at undervise i afkodningsstrategier og stavelsesdeling | IMSE – Journal

, Author

Vigtigheden af at undervise børn i afkodningsstrategier

20. juli, 2020

  • #Eksperternes indsigt
  • #Featured
  • #Nøgler til læsning

På et eller andet tidspunkt har vi alle mødt elever, der har svært ved at læse et ord med flere stavelser. Som undervisere forstår vi, at lange ord kan virke skræmmende, selv for elever, der har fået undervisning i fonik.

Hvordan styrker vi vores elever og indgyder dem selvtillid, når de bliver konfronteret med lange ord? At springe ordet over og stole på konteksten er ofte en ineffektiv strategi.

Det udfordrende ord, som eleven springer over, kan være et ord, der er vigtigt i kontekstmæssig sammenhæng. Derfor er eleven ikke i stand til at se på sætningens betydning for at finde ud af det ord, som han/hun har svært ved at afkode.

Afkodning er en vigtig komponent i forståelsesligningen. For at en elev kan blive en flydende læser, skal afkodningen også være automatisk og flydende. Ved stavelsesopdeling anvendes direkte, systematisk instruktion til at opdele fonetiske ord med flere stavelser i små håndterbare stykker ved at identificere stavelsesmønsteret.

Baseret på stavelsestyperne og -mønstrene er eleven derefter i stand til at lytte ordet ud. Når en elev kan afkode ordet, registrerer hjernen, om ordet har betydning for eleven. Stavelsesdivisionsstrategier, der undervises isoleret, vil give den direkte instruktion, som vil sætte eleverne i stand til at overføre disse ordangrebskompetencer, når de selvstændigt læser tekst.

Disse færdigheder er ikke kun gavnlige for børn, der har svært ved at læse flerstavelsesord, men de er også en vigtig læsestrategi for elever med ordblindhed.

En stavelse er en enhed af sproglig struktur, der består af et stavelseselement, som regel en vokal, og eventuelle segmenter, der er knyttet til det. Der findes fire stavelsesinddelingsmønstre og syv stavelsestyper. Der undervises i stavelsesmønstre i den rækkefølge, hvor hyppigt de forekommer i flerstavelsesord. Stavelsesdivisionsstrategier er et af de elementer, der er indeholdt i Structured Literacy.

Syllable Division: Regler og mønstre

Det første stavelsesmønster, og det mest almindelige af de fire mønstre, er VC/CV. VCCV er en forkortelse for vokal-konsonant/konsonant-vokal. Andre undervisningsressourcer kan også identificere dette mønster som VCCCV eller VCCCCCCV. Et ord med to stavelser som f.eks. cac/tus følger VC/CV-mønsteret.

Det andet og tredje mønster til instruktion er VCV-mønsteret. VCV er en forkortelse for vokal/konsonant/vokal. De to opdelinger, der falder inden for VCV, er V/CV og VC/V. Instruktionen af disse to mønstre kan finde sted samtidig. Eleverne skal have en vis dybde i det mundtlige ordforråd for at kunne identificere, hvor de skal opdele ord, der er i VCV-mønsteret.

V/CV-mønsteret er det mest almindelige af de to mønstre og vil indeholde en åben stavelse som den første stavelse. Et ord som lo/tus er et eksempel på et V/CV-mønster.

Når eleverne undervises sammen kan de øve sig med både V/CV-mønsteret og VC/V-mønsteret. VC/V-mønstret vil indeholde en lukket stavelse som første stavelse som i ordet rad/ish.

Coffee stirrers er et godt redskab til at hjælpe eleverne med at prøve det på begge måder, før de bestemmer divisionen. Hvis eleven ikke kan genkende ordet med begge delinger, er det et oplagt tidspunkt til at berige elevens ordforråd.

V/V er det fjerde mønster i stavelsesundervisningen og er forkortelsen for vokal/vokal. Det er det mindst almindelige mønster og forekommer, når to vokalkombinationer deles. For eksempel: Ord som me/te/or eller vi/o/lin indeholder vokal/vokal-stavelsesmønstre.

De syv stavelsestyper er Lukket, Åben, Magisk E, Bossy-R, Vokalhold, Diphthonger og Konsonant-le. To yderligere typer, som vi kan inddrage i vores instruktioner, er Schwa og Suffixer.

De to første stavelsestyper, som ofte undervises i forbindelse med hinanden, er lukkede og åbne stavelser. En lukket stavelse indeholder en enkelt kort vokal. Vi kan lære eleverne at genkende, at vokalen er en kort vokal, hvis den efterfølges af en konsonant. Konsonanten lukker i vokallyden. F.eks. i ordet hap/pen. Begge stavelser er lukkede stavelser, hvilket indikerer, at de indeholder korte vokallyde.

Den næste stavelsetype, som vi lærer, er en åben stavelse. En åben stavelse er, når den enkelte vokal står alene og forekommer i slutningen af en stavelse. En åben stavelse producerer den lange vokallyd af den enkelte vokal. For eksempel: I ordet lo/tus er den første stavelse en åben stavelse. Vokalen afslutter stavelsen. Her er en vidunderlig multi-sensorisk video om undervisning i dette begreb lavet af Institute for Multi-Sensory Education.

Magisk E er den tredje af de syv stavelsestyper. Ord med én stavelse som f.eks. like eller take indeholder det magiske E-mønster. “E’et” i slutningen af stavelsen hopper over en enkelt konsonantlyd og fortæller den første vokal, at den skal sige sit navn. Vokalnavnet er også det samme som den lange vokallyd. I “like” hopper “e’et” over k’et og siger til “i’et” at sige sit navn.

Vokalhold er, når man har et vokalpar, der producerer den lange vokallyd, der er forbundet med den første vokal i parret. Selv om stavelsen kan se ud til at være lukket på grund af konsonanten, er det vokalholdet, der indikerer for en elev, at en stavelse vil indeholde en lang vokallyd. I ordet team/mate er den første stavelse identificeret som et vokalhold, og den anden stavelse er identificeret som et magisk E.

En Bossy R-stavle indeholder et r-kontrolleret vokalpar. Ord, der indeholder de r-kontrollerede vokalmønstre er, ir, ur, vil ofte antage /er/lyden. /ar/ og /or/ er også kategoriseret under stavelsestypen Bossy R.

En diphthong-stavelse indeholder en vokalkombination, der indeholder en vokalglidsekvens. Engelske diftonger viser ændringer i lyden på grund af tungens bevægelse væk fra den indledende vokalartikulation mod en glideposition. Ved nogle diftonger er ændringen lettere at høre end ved andre. Et ord som down/town indeholder /ow/-dif-tongmønsteret.

Konsonant-le er en anden stavelsetype, og den optræder altid i slutningen af et ord. Konsonant-le-mønsteret adskiller sig fra det magiske E. Mens begge stavelsestyper indeholder et tavse-e i slutningen, indeholder konsonant-le-stavelsesmønsteret to individuelle konsonantlyde før tavse-e’et. Der findes tre typer af konsonant-le-ord: Der findes tre typer af stavelsesord: lukkede stavelser med en konsonant-le endelse som f.eks. grum/ble; åbne stavelsesord med en konsonant-le som f.eks. ta/ble; og lukkede stavelsesord, hvor konsonant-le i midten er fordoblet eller en tvilling, som f.eks. fid/dle.

Når eleverne bevæger sig gennem de stavelsestyper og -mønstre, der findes i vores engelske sprog, vil de støde på nogle yderligere stavelsestyper. En af disse er schwa. Schwa’en er den mest almindelige talte vokallyd i vores sprog. Den repræsenteres af det omvendte e-symbol.

Det schwa-fonem vil typisk danne en kort u- eller kort i-lyd. Det forekommer i flerstavelsesord og kun i ubetonede stavelser. Schwa-fonemmet omtales som en reduceret vokal. Kodning af ord, der indeholder et schwa, kan være mere udfordrende end afkodning.

Effektiviteten af stavelsesopdeling

Når man anvender en systematisk struktureret tilgang, er det en fordel for yngre elever at lære stavelsestyperne i forbindelse med undervisningen i fonik. Hvis eleverne f.eks. kodning (stavning) af magiske E ord med én stavelse foregår sammen med eleverne, vil en lagdeling af afkodning af flerstavelsesord med det samme mønster forbedre elevernes læseafkodningsfærdigheder i tekst. Eleverne kan stave med én stavelse, mens vi lærer dem at læse det samme stavelsesmønster med flerstavelsesord. Dette giver en lettere overgang til kodning af to-stavelsesord med det magiske E-mønster.

Når vi overgår eleverne til mere selvstændig praksis med stavelsesdivisionsstrategier, kan vi indføre centre, spil og andre interaktive aktiviteter.

Stavelsesdivisionsstrategier kan åbne op for en verden af læsning for ældre elever, der har svært ved at afkode ord. Ældre elever kan have et stærkt mundtligt ordforråd, og når de kan afkode ordet, er de derefter i stand til at sætte dette ord ind i konteksten for deres læsning.

Når vi fortsætter med at udforske sprogets struktur med vores elever, kan vi instruere eleverne i at opdele morfemer i ord. Vi kan gå fra stavelsesopdeling til at identificere præfikser, suffikser og baser, der indgår i ord. Dette vil gøre det muligt for eleverne at gå fra afkodning af stavelser til afkodning og indlæring af morfemer i ord. Denne undervisning vil forbedre elevernes ordforråd og forståelse.

Om forfatteren

Shari Schukraft er en Level 4 Master Instructor hos Institute for Multi-Sensory Education. Hun har givet lærerundervisning i Orton-Gillingham-metodikken med IMSE i 13 1/2 år.

Hun har en bachelorgrad i sekundær uddannelse/engelsk og en kandidatgrad i pædagogik med speciale i læsning, begge fra Indiana University. Hun har undervist i engelsk på gymnasiet og i 5. klasse samt givet vejledning til elever på alle aldersniveauer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.