Mongolsk, et makrosprog, er det mest kendte og største medlem af den mongolske sproggruppe. Det har to hovedmedlemmer: Mongolsk halh (centralmongolsk) og perifer mongolsk (indermongolsk).

Status

• Mongolsk halh tales af over 2,35 millioner mennesker i Den Mongolske Folkerepublik, hvor det har status som nationalsprog. Det tales i alle livssfærer og af alle aldersgrupper. Der undervises i det på grundskoler og gymnasier og det bruges i trykte og elektroniske medier.
• Perifert mongolsk tales af 3,38 millioner mennesker. Det er et medofficielt sprog sammen med mandarin-kinesisk i Folkerepublikken Kina i den autonome region Indre Mongoliet og flere tilstødende provinser i det nordvestlige Kina. Det tales også i Den Mongolske Folkerepublik.

Dialekter

Mongolsk khalh og perifert mongolsk er gensidigt forståelige, på trods af visse fonologiske og leksikale forskelle. Til gengæld har begge en række gensidigt forståelige varieteter. Ethnologue opregner følgende:

Khalh	Inder
Dariganga Darkhat (Darhad, Darkhad) Halh (Khalkha) Khotogoit Sartul Tsongol	Chahar Ejin Jirim Jirim Jostu Jo-Uda Ordos Shilingol Tumut Ulanchabol

Opbygning

Nedenfor følger en beskrivelse af den grundlæggende opbygning af mongolsk Halh.

Lydsystem

Vokaler

Lydsystemet i mongolsk halh har følgende grundlæggende træk:

• Der er 7 vokalfonemer, dvs, lyde, der adskiller ords betydning. Disse er /i/, /e/, /a/, /u/, /ʊ/, /o/, /ɔ/ . Alle vokaler kan være enten lange eller korte. Vokallængden gør en forskel i ordets betydning. Lange vokaler kan kun forekomme i indledende stavelser.
• Der findes fire diftonger: /ui, ʊi, ɔi, ai/.
• Mongolsk har harmoni mellem forreste og bageste vokal. Der er to slags vokaler – forreste vokaler, der produceres foran i munden, f.eks. /i/, /e/, og bageste vokaler, der produceres bagest i munden, f.eks. /u/, /o/. Mongolske ord kan kun indeholde alle forreste eller alle bageste vokaler, og alle suffikser og tillægsord skal være i overensstemmelse med vokalen i den stavelse, der går forud for dem i ordet.
• Nogle ikke-initiale stavelser har ikke en vokal. I sådanne tilfælde indsættes en epentetisk vokal mellem konsonanterne. Dens form kan forudsiges ud fra den foregående vokal.

Konsonanter

Mongolsk har et komplekst konsonantsystem med 29 konsonantfonemer, dvs. lyde, der gør en forskel i ords betydning.

• Nogle konsonanter kan skelnes ved tilstedeværelsen eller fraværet af palatalisering og aspiration. I nedenstående tabel (Wikipedia) er palatalisering markeret med et lille hævet j efter konsonanten.
• Der er ingen kontrast mellem stemmeløse og stemmeløse konsonanter.
• Der er en kontrast mellem stemmeløse aspirerede og ikke-aspirationerede konsonanter. I tabellen nedenfor er aspiration markeret med et lille hævet h efter konsonanten
• Mongolsk mangler et fonem /l/; i stedet har det et stemmet lateralt frikativ /lž/.
• Konsonantklumper forekommer ikke i begyndelsen eller slutningen af ord.

		Palataliseret	Plaataliseret	Plaataliseret	Palataliseret		Plain	Palataliseret		Plain
Stop	stemmeløs aspireret	pʰʲ	pʰ	tʰʲ	tʰ	x	kʰʲ	kʰ
	stemmeløs	pʲ	p	tʲ	t	t	x	x	x	x
	stemme	x	x	x	x	x	x	gʲ	g	G
Affrikat	stemmeløs aspireret	x	x	x	tsʰ	tʃʰ	x	x	x
	stemplet	x	x	x	x	ts	tʃ	x	x	x
Frikvativer		f	x	x	s		ë	x	x	x
Lateralt frikativ		x	x	ɮʲ	ɮ		x	x	x	x
Nasaler		mʲ	m	nʲ		x		ŋ
Anæringsstoffer		wʲ	w	rʲ	r	j	x		ŋxx

ʃ	sh i butik
tʃ	ch i chop
ts	ts i cats
x	ingen ækvivalent på dansk
ŋ	ng i sang
ɮ	ingen ækvivalent på engelsk

Stress

Stress alene påvirker ikke ordets betydning. Dens placering afhænger af stavelsens struktur. Der er ingen generel enighed blandt lingvister om, hvilke faktorer, der er forbundet med stavelsesstrukturen, der påvirker stressens placering i mongolske ord.

Grammatik

Mongolsk er et agglutinerende sprog. Et agglutinerende sprog er et sprog, hvor hvert affix repræsenterer en betydningsenhed, f.eks. ‘fortid’ eller ‘singular’. I et agglutinativt sprog bliver affixer ikke smeltet sammen med hinanden, men bliver blot tilføjet efter hinanden. Dette resulterer lejlighedsvis i ret lange ord. Et andet kendetegn ved mongolsk er, at det bruger postpositioner i stedet for præpositioner.

Navneord

• Navneord er ikke markeret for køn.
• Antal er valgfrit.
• Der er otte kasus markeret med suffikser: nominativ, genitiv, dativ, akkusativ, lokativ, ablativ, instrumental og komitativ.
• Navneord kan tage suffikser, der angiver, at det markerede navneord er besat af sætningens subjekt.

Pronouns

• Personlige pronominer findes for 1. og 2. person.
• Proximale og distale demonstrative pronominer bruges til at angive 3. person.

Verbord

Mongolsk har et udførligt verbalsystem, der er karakteriseret ved følgende træk:

• Verbord er ikke markeret for person eller tal.
• Der er fem stemninger: indikativ, dubitativ, imperativ, konditional, konjunktiv, optativ,
• Der er tre nutids- og tre fortidsstemninger i indikativstemningen.
• Imperativ kan antage forskellige former, f.eks, instruktioner, høflige anmodninger osv.
• Mongolsk har en passiv og en kausativ stemme. I en passiv sætning tager agenten (udøveren af handlingen) enten dativ eller instrumental kasus. I kausativ har den person, der er foranlediget til at gøre noget, instrumental- eller akkusativ kasus.
• Evidens er altid påkrævet. Den angiver, om der findes beviser for et givet udsagn. Mongolsk modstiller direkte oplysninger (direkte rapporteret) og indirekte oplysninger (indirekte rapporteret).
• Der er ret komplekse regler for interrogative og negative former.

Vordrækkefølge

Den normale ordrækkefølge i mongolske sætninger er Subjekt – Objekt – Verbum, selv om nogle permutationer er mulige, afhængigt af kontekstuelle faktorer.

Vokabularium

Mongolsk har lånt ord fra mange sprog, herunder sanskrit (via uryghur),tibetansk og i nyere tid fra kinesisk, russisk og engelsk. Desuden har regeringens sprogkommissioner skabt nye ord baseret på indfødte elementer for at udfylde huller i ordforrådet og/eller for at erstatte lån fra andre sprog, f.eks. har det russiske låneord pivo ‘øl’ nu en indfødt mongolsk pendant shar ayrag ‘gul kumys’. Låneoversættelser er også almindelige, f.eks, det kinesiske udtryk renkou ‘befolkning’ (bogstaveligt talt ‘person’ + ‘mund’) er erstattet af mongolsk hun am (hun ‘person’ + am ‘mund’).

Her er nogle få almindelige mongolske ord og vendinger.

	Sain baina uu, Сайн баййна уу	Hej
Bayartai, Баяртай	Goodbye
Bayarlalaa, Баярлалалаа	Dank dig
Uuchlaarai, Уучлалаарай	Det gør mig ondt
Tiim, Тийм	Ja
Ugui, Үгүй	Nej
Khin	Man
Emergtei khin	Kvinde

Nedenfor er tallene 1-10 i mongolsk kyrillisk og romersk translitteration.

1	2	3	4	5	6	7	8	9	10
нэг	хоëp	гурав	дерев	тав	зургаа	долоо	найм	ес	арав
neg	khoyor	gurav	doröv	tav	zurgaa	doloo	naym	yös	arav

Skrift

Over de sidste 800 år, Mongolsk er blevet skrevet med en række forskellige skrifter, men den første af disse og den mest varige er den, som mongolerne har lånt fra uighurerne, der selv havde overtaget denne skrift fra sogdierne, et gammelt folk i Iran, som igen havde lånt deres skrift fra syrisk. Mongolsk skrift var et alfabetisk system, der blev skrevet vertikalt fra top til bund og fra venstre til højre. Alle mongolske ord er skrevet omkring en enkelt lige linje, kaldet rygsøjlen. De enkelte bogstaver repræsenteres derefter af streger og streger væk fra rygsøjlen.

I 1943 blev den mongolske skrift erstattet af et let modificeret kyrillisk alfabet (med to ekstra bogstaver), som stadig er den mest anvendte skrift i Republikken Mongoliet i dag. Det bruges i dagligdagen og på internettet. I det indre Mongoliet er man under pres fra den kinesiske regering ved at erstatte den traditionelle mongolske skrift med et skriftsystem baseret på det romerske alfabet.

А а

Б б

В в

Г г

Д д

Е е

Ë ë

Ж ж

З з

И и

Й й

К к

Л л

М м

Н н

О о

Θ θ

П п

Р р

С с

Т т

У у

Ф ф

Х х

Ц ц

Ч ч

Ш ш

Щ щ

Ъ ъ

Ы ц

Ы ы

Ь ь

Э э

Ю ю

Я я

Klik her for en detaljeret beskrivelse af mongolske alfabeter.

Se artikel 1 i verdenserklæringen om menneskerettigheder på mongolsk i kyrillisk ortografi.

Vidste du det?

Det engelske sprog har indirekte eller direkte lånt nogle få ord fra mongolsk. Her er to af dem.

Mogul	‘magtfuld person’, fra persisk og arabisk mughal, mughul, ændring af mongolsk
Kumys	en alkoholholdig drik fremstillet af moder- eller kamelmælk