Dubstep kan karakteriseres ved halvtakts tromme-beats, mørke lyde og en svingende grundlinje (wub-wub-wub-wub). Her er nogle ideer, der kan hjælpe dig i gang med at lave et dubstep-spor.

Hvor du skal starte

Vælg et dubstep-spor, du elsker, eller gå ud og køb et hitlisteførende spor fra Beatport, hvis lyd du kan lide. Eksempler på kunstnere kan være Excision, Skrillex eller Zomboy. Importer sangen i din foretrukne Digital Audio Workstation (DAW) (Ableton, FL Studio, Pro Tools osv.) som et nyt spor, og sæt dette spor til -6db. Gå nu igennem og læg markører ud for at angive sangens arrangement (vers, build, drop). Du kan bruge denne guide som udgangspunkt for dit eget arrangement.

Hvilken toneart og hvilket tempo skal jeg bruge?

Dubstep er generelt omkring 140 beats per minut (BPM), selv om den har en langsommere fornemmelse på grund af dens halvtaktsrytme (mere om dette senere).

Dubstep er skrevet med store klubsystemer i tankerne: det er meningen, at det skal føles lige så meget som det skal høres. Mange af disse systemer ruller ultra-lave frekvenser af, så hvis du bruger tonearter som E, F eller G, bør dine grundtoner (den laveste tone i en akkord, som ofte udgør grundlinjen) ramme dette sweet spot. Fordi dubstep ofte har en dyster stemning, er det ofte skrevet i moltoner.

Hvordan man laver dubstep-rytmer

Dubstep-beats har tendens til at være langsommere og enklere end andre EDM-genrer. Generelt skal du have dit kick til at slå på det første beat (downbeat) i en takt og snare på det tredje beat for at give det en halvtaktsrytme.

Mange gange i dubstep er det den almindelige snare, der giver danseren rytmen, og kick og high-hats vil bevæge sig omkring denne snare. For eksempel:

På trods af den øgede kompleksitet i det andet eksempel kan du bemærke, hvordan snaren rammer pålideligt på det tredje beat i hver takt.

Hvordan man laver dubstep-baslinjer

Tænk på dubstep-basser i to lag: din mid-bass og din sub-bass. Fordobl din baseline og arbejd med to spor hver for sig. Du er dog velkommen til at tilføje lidt kompression og mætning til basgruppen efter smag og behag.

Til mid-bassen ser jeg en masse anbefalinger til FM-synthesizere som Serum. Jeg har ikke personligt Serum, så jeg vil sandsynligvis vælge en patch fra Wavetable, Massive eller Sylinth. Et nøgleelement er modulation: Automatisér filtrene for fanden for at give disse mellemlyde en masse bevægelse. Prøv at bruge makroer til at automatisere flere parametre på samme tid. Ableton Live 10.1 har nu nogle rigtig gode automationskurver indbygget, hvis du højreklikker på et klip.

Når du har fået nogle gode squelchy-lyde, så sæt et nyt spor til at optage og indstil indgangen til dit synthesizerspor og re-sample de lyde, du laver. Du kan derefter hakke disse lydfiler op og bruge dem kreativt.

Med hensyn til arrangement kan du prøve et call-response mellem 2-4 elementer. Du kan høre et godt eksempel i Knife Party’s Bonfire omkring :55. Giv hver lyd plads til at ånde i mixet ved at checker-boarding dem, så hver enkelt har mulighed for at skille sig ud. ill Gates kalder dette en “vertikal” komposition. Hvis det gøres rigtigt, er det det, der giver den op- og nedadgående bevægelse, som får folk til at få lyst til at bryde skinnen. Prøv kortere lyde og skær de fleste af dine melodiske, mere horisontale elementer væk. Mange dubstep-drops er alligevel ret atonale (mangler melodisk struktur).

Subbassen bør generelt være en sinusbølge: det giver dig den maksimale mængde resonans uden en masse ekstra overtoner. Det giver dig de vibrationer, som dit publikum er ude efter. Abletons Operator har en forudindstilling kaldet Sine Waveforms, som fungerer fint. Husk at lavpasse den, så den ikke forstyrrer din mid-bass.

Sådan mixer du Dubstep

Som du går igennem denne proces, kan du lave grove justeringer af dine lydstyrkeniveauer. Her er nogle gode niveauudgangspunkter for EDM-spor:

• Kick og snare= -6 db
• Sub = -12 db
• Leads/vokal = -18 db
• Risers/Crashes/Hats = -18 db
• 30 db

Hvor du går videre til mastering af dit spor (det må vi gemme til et andet indlæg), skal du stille dig selv følgende mixing-spørgsmål, mens du sammenligner frem og tilbage med dit referencespor:

• Hvordan lyder sparket på mit spor i forhold til referencesporet?
• Hvad er den relative lydstyrke af basen i forhold til sparket i hvert spor?
• Hvor meget sub-bass er der i hvert spor?
• Hvisker sparket gennem bassen, eller lyder det mudret?
• Er bassen virkelig høj, eller sidder den bare i mixet under sparket?
• Hvor lyst (hvor meget high-end) lyder hvert mix?
• Er den øverste ende skarp (hård) eller glat?
• Hvor fremtrædende er instrumenterne i mellemtoneområdet i hvert mix i forhold til bassen?

Har du skrevet nogle dubstep-spor? Hvad kan du anbefale?