Hvis jeg har valget, vil jeg ALTID vælge naturlige ingredienser i stedet for kemiske – og solcreme er ingen undtagelse.

Du har måske hørt udtryk som fysisk, mineralsk, naturlig, kemisk, organisk og uorganisk til at beskrive solcremeformler…

Men hvad betyder det egentlig? Og hvordan vælger du den sikreste og bedste beskyttelse?

Hjælpen er her! I denne artikel finder du ud af:

• Den forskel der er på de to typer solcremeformuleringer
• Hvordan de hver især virker
• De sikkerhedsproblemer, du bør kende til
• Mine foretrukne SPF-formuleringer

Hvad er en fysisk solcreme?

Fysiske solcremeprodukter er også kendt som mineralske, naturlige eller uorganiske solcremeprodukter.

De er alle det samme – alle disse udtryk henviser til solcremer, der indeholder et eller begge af disse mineralfiltre:

• zinkoxid
• titandioxid

Disse ingredienser beskytter dig mod solen ved at virke som en fysisk blokering. De ligger oven på din hud og virker ved at reflektere sollyset væk.

Hvad er en kemisk solcreme?

Kemiske solcremeprodukter er også kendt som økologiske solcremeprodukter – hvilket er forvirrende, fordi det normalt betyder “naturligt”, mens disse ingredienser er alt andet end det!

Nogle af de mest almindelige kemiske solcremefiltre omfatter:

• oxybenzon
• avobenzon
• octisalat
• oktocrylen
• homosalat
• oktinoxat

Sædvanligvis findes disse i en kombination snarere end som en enkelt aktiv ingrediens i en formel.

Den nemmeste måde at vide, om en SPF er kemisk eller ej, er dog at kigge efter zinkoxid og/eller titandioxid. Hvis de ikke er på ingredienslisten, ved du, at der er tale om en kemisk formel!

Fysiske vs. kemiske solcremeforskelle

Her er de vigtigste forskelle mellem de to typer solcreme – og hvorfor du måske ønsker at skifte fra kemisk til fysisk solcreme!

Kemisk solcreme absorberes i din blodbanen

Mineral solcreme er den sikreste, fordi den forbliver på hudoverfladen, din hud, og virker ved at reflektere sollyset væk.

Kemisk solcreme trænger derimod faktisk* direkte ind i din blodbanen. Den virker ved at absorbere UV-strålerne og omdanne dem til varme, som frigives gennem huden. Men vidste du, at kemiske ingredienser som oxybenzon kan blive hængende i vores krop i fem dage efter en enkelt påføring? Det er blevet påvist i modermælk, blod og urin. I denne undersøgelse blev det fundet i urinen hos 96 procent af 6-8-årige piger.

Jeg ved ikke med dig, men hvis jeg har valget, vil jeg meget hellere undgå produkter, der kommer ind i og bliver i min krop. Desuden har disse forskere opdaget noget andet: Kemiske solcremeingredienser kan fungere som penetrationsforstærkere og hjælpe andre kemikalier, du bruger, med at trænge ind i huden.

* En undtagelse er indkapslet octinoxat (som findes i CyberDerm Every Morning Sun Whip SPF 25). Indkapsling får det til at virke som de store molekyler i mineralfiltre, som forbliver på det ydre lag af død hud i stedet for at blive absorberet i kroppen. Da denne teknologi er dyrere, finder du den ikke i solcremeprodukter på massemarkedet.

Kemisk solcreme er forbundet med hormonforstyrrelser

En af de største bekymringer ved kemisk solcreme er, at den kan efterligne, blokere eller ændre hormonniveauerne – også kendt som hormonforstyrrelser.

Og selv om der endnu ikke er nogen endegyldige svar, fandt disse forskere, at oxybenzon, homosalat og octinoxat påvirkede skjoldbruskkirtel- og reproduktionshormoner i flere dyre- og celleundersøgelser. I år rapporterede en undersøgelse fra Endocrine Society om beviser for, at otte kemiske solcremeingredienser forstyrrer menneskers sædcellefunktion. Så det er ikke så svært at konkludere, at kemisk solcreme kan påvirke vores fertilitet.

Der er ingen beviser for hormonforstyrrende virkninger ved at bruge zinkoxid eller titandioxid.

Kemisk solcreme kan forårsage celleskader

Et andet problem med kemisk solcreme er, at den er forbundet med oxidative skader, takket være utilstrækkelig beskyttelse mod UVA-stråler.

Du har uden tvivl hørt ordene “frie radikaler” før og ved, at de er fjende nummer et, når det gælder hudens ældning. Men hvad betyder dette udtryk egentlig? Det henviser til stærkt reaktive iltmolekyler – kemiske biprodukter, der dannes ved udsættelse for miljøfaktorer som rygning, forurening og (du gættede det!) UV-stråling. Frie radikaler fremmer for tidlig aldring ved at angribe cellestrukturer og nedbryde kollagen- og elastinfibre.

Da nogle solcreme-kemikalier ikke er særlig fotostabile, kan de forstærke produktionen af frie radikaler og frigive disse skadelige biprodukter, når de absorberer UVA-energi. Faktisk viste denne undersøgelse, at nogle kemiske filtre kan medføre, at der dannes flere frie radikaler end slet ingen solcreme!

Det, der er endnu mere foruroligende, er, at kemisk solcreme kan forårsage genmutationer. Flere undersøgelser (se her, her, her, her og her) har vist, at visse SPF-ingredienser skaber DNA-skader i menneskelige hudceller ved UV-eksponering. Det betyder potentiel kræftfremkaldende virkning. SCARY.

For at undertrykke denne kaskade af dannelse af frie radikaler skal du bruge en solcreme med stærke UVA-filtre. Zinkoxid er den bedste løsning, fordi det giver bredspektret beskyttelse mod både UVA- og UVB-stråler. (Stol ikke på titandioxid, da det i sig selv er utilstrækkeligt til at beskytte mod UVA-stråler).

Kig på tabellen ovenfor via U.S. Environmental Protection Agency for at se, hvordan ingredienserne sammenlignes. Jeg ville ønske, at Health Canada havde et så brugervenligt skema!

Kemisk solcreme kan udløse hudreaktioner og akne

Hvis du har følsom hud eller er tilbøjelig til at være allergisk, er en fysisk solcreme helt sikkert den rette vej at gå. (Selv om jeg altid siger, at det er godt at være forsigtig med din hud generelt, uanset hvilken hudtype du har).

Kemiske solcremeprodukter er meget mere tilbøjelige til at udløse kontaktdermatitis; symptomerne kan omfatte udslæt, kløe, blærer og hævelse. Oxybenzon er den værste synder, men avobenzon, octinoxat og octocrylen er også kendt for at forårsage allergiske hudreaktioner.

Der er ingen tilfælde af hudallergi fra zinkoxid eller titandioxid.

Hvis du er tilbøjelig til at få akne, er mineralfiltre også bedst, fordi de er mindre komedogene (poretilstoppende) end kemiske ingredienser. Zinkoxid og titandioxid kan endda være lidt udtørrende for huden, hvilket gør dem ideelle til normale til fede typer – eller alle, der ønsker at undgå en fedtet fornemmelse. (Bemærk: Du skal selvfølgelig tjekke de andre ingredienser i enhver mineralformel for komedogene egenskaber.)

Kemisk solcreme beskytter dig ikke med det samme og skal påføres ofte igen

Husk du, hvordan jeg sagde, at fysisk solcreme sidder oven på din hud, mens kemisk solcreme skal absorberes? Tja, det betyder, at mineralerne begynder at beskytte dig mod solen med det samme, så snart du påfører dem. Med kemisk solbeskyttelse skal du vente ca. 20 minutter, før du anses for at være beskyttet.

Mange kemiske solcremer er også ustabile, så de virker ikke i særlig lang tid. De begynder hurtigt at blive nedbrudt i solen og mister deres effektivitet – det er derfor, dermatologer insisterer så meget på, at vi skal genpåføre dem ofte. Selv om der findes alternativer, der ikke ødelægger din makeup, skal vi være ærlige: Det er ret besværligt at påføre dem igen!

Fysisk solcreme holder derimod længere, forudsat at du ikke bliver våd eller overdrevent svedig (hvilket kan få den til at forsvinde). Hver anden time er den “gyldne regel” for genpåføring af solcreme, men hvis du har påført en grundig fysisk solcreme om morgenen og derefter tilbragt det meste af dagen indendørs, er du sandsynligvis stadig tilstrækkeligt beskyttet (som Dr. Cynthia Bailey foreslår her). For at være på den sikre side ville jeg dog stadig genpåføre fysisk SPF, når du er udendørs i længere tid.

Fysisk solcreme kan føles tungere og kan efterlade en hvid støbning

Nu er her de potentielle ulemper ved fysiske solcremer. De aktive ingredienser zinkoxid og titandioxid er i sagens natur tungere og kan føles tykke og lidt fedtede på huden. Kemiske filtre har derimod ofte en konsistens, der ikke kan skelnes fra en let fugtighedscreme.

Det, folk klager mest over, er det hvide skær, som zinkbaserede solcremeprodukter kan efterlade på huden (i modsætning til kemiske formler, som forsvinder). Hvis du har tid til at vente, har dette tendens til at forsvinde efter et stykke tid, efterhånden som solcremen synker ind i huden. Jeg ville prøve at vente mindst 15 minutter.

Alternativt findes der farvede formler som Drunk Elephant Umbra Tinte Physical Daily Defense SPF 30, som slet ikke bliver hvid på huden. Flere muligheder her!

Relateret: Redaktørens valg: Redaktørens valg: Du kan måske også kopiere den samme effekt ved at blande noget foundation eller tonet fugtighedscreme i din SPF. (Du skal bare ikke fortynde det for meget, ellers mindsker du beskyttelsesniveauet!)

Selv med disse æstetiske problemer mener jeg stadig, at fysiske filtre er et bedre valg end kemiske, som har meget mere alvorlige risici!

Dertil kommer, at fysiske formler bliver bedre og bedre – mere lette og mindre blegende. Det skyldes nanopartikler (bittesmå partikler af zinkoxid på mellem 1 og 100 nanometer), som gør formlen mere gennemsigtig. Ifølge Environmental Working Group trænger nanopartikler i solcreme ikke ind i huden og forårsager ikke skade.

Anbefalinger til fysisk solcreme

Her er et par af de fysiske solcremer i min rotation. Husk på, at jo højere koncentration af zinkoxid, jo bedre! For mere om, hvordan du vælger en god solcreme, se her.

• CyberDerm Simply Zinc Ultra SPF 50: Det højeste beskyttelsesniveau (25 procent zinkoxid!) i en af de mest elegante, lette formler. Og ingen silikoner!

• Derma E Natural Mineral Sunscreen SPF 30: Denne solcreme er for nylig blevet omformuleret og har nu et endnu højere niveau af zinkoxid – 20 procent! Den er også olie- og silikonefri.

• Attitude 100% Mineral Sunscreen SPF 30: Her får du 20 procent zinkoxid og en kort, sikker ingrediensliste (ingen silikone, ingen parfume). Den er overkommelig og er god til ansigtet eller kroppen.

• Juice Beauty SPF 30 Oil-Free Moisturizer: Baseret på listen over oliefrie naturlige ingredienser og 20 procent zinkoxidindhold er dette en vinder.

• Drunk Elephant Umbra Tinte Physical Daily Defense SPF 30: Hvis du ikke kan tåle noget hvidt, er denne her noget for dig! Den har 20 procent zink og et strejf af toning.

• Kosmea Moisturising Lotion SPF 30: En superlet, tonet løsning med 20 procent zinkoxid. Den føles fantastisk på huden!

• DeVita Solar Protective Moisturizer SPF 30+: En solcreme til folk, der hader solcreme. Det er den letteste, jeg nogensinde har fundet, med 19 procent zink!

• Badger All Season Face Stick SPF 35: Man skal gnide denne ind for at slippe af med det hvide lag (og den er nok ikke god til mørkere hudfarver), men jeg elsker den korte økologiske ingrediensliste og den høje (22.5 procent) indhold af zinkoxid.

• Aveeno Baby Sensitive Skin Mineral Sunscreen SPF 50: En af de få mineralske muligheder på apoteket, som for nylig blev omformuleret til at indeholde 21,6 procent zinkoxid.

For flere produktanbefalinger, se mine guides om solcreme til ansigtet og solcreme til kroppen!

Konklusion

Er du med mig om bord på det fysiske solcreme-tog? Jeg håber, at disse punkter i det mindste har givet dig stof til eftertanke!

Det er klart, at noget solcreme er bedre end ingen solcreme – hvis alternativet er en forbrænding – og at den bedste solcreme er den, du VIRKELIG vil bruge. (Det er derfor, jeg har medtaget både fysiske og kemiske muligheder her.)

Men i betragtning af de mange sikkerhedsproblemer, jeg har skitseret, synes jeg, at det er værd at tage sig tid til at finde en fysisk formulering, der passer til din livsstil, hud og budget. Jeg vil meget gerne høre om, hvilke der virker (og ikke virker) for dig!

Shop Editor’s Picks

Bruger du fysisk eller kemisk solcreme?
Hvilken formel er din favorit?