Ovenpå et forsinket fly fra San Diego og en fire timers mellemlanding i San Francisco var den sidste 13 timers rejse til Shanghai en stor mundfuld. Da jeg først var på jorden, stod jeg over for endnu en to timers køretur for at nå Suzhou. Uden disse modgang ville det have været overraskende nemt at rejse til Suzhou, da der er nonstop-flyvninger fra 16 nordamerikanske byer til fem internationale lufthavne, hvoraf den mest almindelige er Shanghai Hongqiao International Airport.

Det var min første rejse til det kinesiske fastland, og selv om jeg har rejst i omkring 80 lande, følte jeg, at jeg var landet på månen. Kørslen – selv kl. 22.00 – var et sandt pandemonium af biler, der spændte sig ud på tværs af kørebaner, dyttede uden nogen åbenlys grund, piskede U-vendinger foran modkørende trafik og knallerter (med hjelmløse førere, fire passagerer i fire, alle med mobiltelefoner), der susede gennem kaos uden at bekymre sig om noget som helst i verden.

Blinkende reklameskilte og oplyste skyskrabere mindede mig om, at jeg var langt fra San Diegos North County, for ikke at nævne, at min chauffør ikke talte et ord engelsk. Tro mig, jeg prøvede at konversere. Set i bakspejlet kunne det have været nemmere at tage højhastighedstoget fra Shanghai – det tog kun 35 minutter – og det var måske nemmere. Men så ville jeg også være gået glip af alt det, der skete.

På en eller anden måde faldt jeg midt i det hele i søvn, sammenkrøllet i en stram lille kugle, hvor jeg brugte min rygsæk som pude. Jeg vågnede ved at en uniformeret dørmand bød mig velkommen til Shangri-La Hotel, det første internationale luksushotel i New District.

I midten af lobbyen var der et blomsterarrangement på størrelse med min have, med orkideer så perfekte, at jeg rørte ved dem for at bekræfte deres ægthed. Over hovedet var der massive lysekroner, der lignede omvendte bryllupskager, og som reflekterede prismer af lys på polerede marmorgulve. Jeg var så begejstret, at jeg bukkede ved indtjekningen.

The Wanjing Villa er et af flere historiske steder i Tiger Hall.

(Marlise Kast-Myers )

Efter at have vist mit pas, fik jeg udleveret et nøglekort til min suite. Den havde to badeværelser (fordi ét er bare ikke nok), et walk-in-closet, et loungeområde, gulv til loft-vinduer og tre tv’er – så jeg kunne køre rundt mellem værelserne uden at gå glip af et sekund af kinesisk MTV.

Første ting først. Jeg var nødt til at sende en e-mail til min mand for at underrette ham om min sikre ankomst. Lettere sagt end gjort. Jeg kunne ikke logge ind på Gmail, og jeg googlede uvidende “Er Gmail blokeret i Kina?”. Svaret 404 førte mig til Yahoo, som bekræftede min mistanke.

I et forsøg på at strække mine hævede ben gik jeg ind på YouTube for at finde en yogavideo. Igen blev den blokeret. Det er unødvendigt at sige, at jeg var frustreret og afskåret fra min downward dog og e-mails og kampagneopdateringer og alle de “vigtige” ting, jeg skal gøre, mens jeg rejser.

På typisk San Diegan-måde tog jeg til fitnesscenteret for at træne ved midnatstid. Motionscentret havde panoramaudsigt over byen, tennisbaner, en indendørs lap pool og hele molevitten. For at vaske flyveturen væk gik jeg til poolen, men blev stoppet af en livredder.

Da han ikke talte engelsk, og jeg ikke taler mandarin, fandt vi ud af at lave en slags bow-nod-dans med hinanden. Tilsyneladende ønskede han, at jeg skulle bære den obligatoriske “badehætte”, som han venligt havde lånt mig med hotellets hilsen. Der var en venlighed over ham, som var svær at definere. Det var den samme blide indstilling, som jeg havde bemærket hos alle indtil nu.

Der var ingen mure af prætentioner, ingen betingelser knyttet til servicehandlinger eller utålmodige blikke, der ventede på drikkepenge. Folk var oprigtigt gæstfrie. De ønskede at øve deres engelsk og låse øjnene med min kultur. De ville gerne tage et billede af mig og lægge det på RenRen, Kinas version af Facebook. De ønskede at gøre mig glad og se mig smile.

Og smilede gjorde jeg. Hotellet havde butlerservice, gratis cocktails, sen udtjekning og andre frynsegoder (herunder den kolossale suite), alt sammen for under 200 dollars pr. nat. I løbet af disse tre korte dage i byen var jeg helt koblet fra teknologien og i stigende grad forbundet med Suzhou.

En af de mange vandveje i Suzhou.

(Marlise Kast-Myers )

Den første morgen tog jeg til Old Town District med et layout, der er forblevet uændret i mere end 2.500 år. Suzhou, der betragtes som “Kinas Venedig”, ligger i midten af Yangtze-flodens delta, hvor gondoler skubber sig gennem smalle vandveje, oplyst af papirlanterner og skygget af stenbroer.

Den store kanal i Suzhou, der er indrammet af 85 historiske steder, er 1.200 miles lang og rivaliserer med den store mur som et af de mest storslåede menneskeskabte vidundere i Kina. Labyrinten af vandveje fører til Hanshan-templet, som er byens vigtigste vartegn.

Til fods kan du slentre – og shoppe – i timevis langs de brostensbelagte gader i Pingjiang og Shantang. Disse gågader er foret med købmænd, der sælger alt fra silkefans og Biluochun-te til dyreformede dumplings og kinesiske propagandaplakater.

Reserver din appetit til den gamle bydel, og du vil ikke blive skuffet. TongDe Xing Noodle Shop vandt mig over med sin bouillon. TongDe Xing er angiveligt det bedste sted i Suzhou at få nudler (siger de lokale) og serverer en tætvævet bunke nudler, der falder ned i en dampende mørk bouillon. Du kan bestille den med friturestegt fisk eller simrerende svinekød og derefter trække de tykke nudler fra hinanden med dine spisepinde. Dette sted er lukket kl. 13.00 og er så autentisk, som man kan få det. Du vil ikke finde engelsk, vin eller toiletsæder her. Men det er helt i orden, for du er i Suzhou.

TongDe Xing Noodle Shop serverer en tætvævet bunke nudler, der falder ned i en dampende mørk bouillon. Den kan bestilles med dybstegt fisk eller simrerende svinekød.

(Marlise Kast-Myers )

Bortset fra nudler er de traditionelle Suzhou-retter ofte til den sød-sure side, som f.eks. den stegte egernmandarinfisk, der er opkaldt efter sin usædvanlige form (indeholder ikke egern!). Forvent masser af grøntsags- og fiskeretter, der imponerer med deres præsentation, men som smager godt eller skidt. Menuerne fremhæver ål, karpe, månekager, forårsruller, youtunjinjiao (stegt dampet bolle), sukkergrød, jiuniang-kage og braiseret bønnecurd med krabbe. Alle de ovennævnte retter passer godt sammen med Tsingtao-øl eller grøn te, men igen, lad være med at bede om vin.

I mellem gaderne Pingjiang og Shantang finder du Suzhou Museum, der viser en samling af keramik, relikvier, udskæringer og design af den prisbelønnede kinesisk-amerikanske arkitekt I.M. Pei.

Nær museet ligger Humble Administrator’s Garden, en af ni i Suzhou, der er udpeget som UNESCO’s verdensarvsområde. Som Suzhou’s største have er den også byens mest berømte og mest overfyldte. Forvent at blive slået af et par selfiepinde og rygsække et sted mellem lotusdamme og bonsai-træer.

The Humble Administrators Garden er en af ni i Suzhou, der er udpeget til UNESCO’s verdensarvsliste.

(Suzhou Tourism )

Selv om du ikke er til at blande historie og natur, er det værd at besøge Humble Administrator’s Garden og Lingering Garden, der begge blev bygget under Ming-dynastiet og betragtes som arketypen på klassisk havedesign.

I nærheden finder du Tiger Hill, der er hjemsted for flere historiske steder, herunder kong He Lu’s grav, Yunyan-templets pagode (Huqiu-tårnet) og Verdant Mountain Villa, der engang tilhørte kejser Guangxu fra Qing-dynastiet. Ifølge den gamle digter Su Dongpo (også kendt som Su Shi), “At besøge Suzhou og ikke se Tiger Hill ville føre til en livslang fortrydelse.”

Jamen, det ville jeg bestemt ikke have. Som Suzhous kulturelle symbol er det skæve Huqiu-tårn et must-see med sin 154 fod høje, syv etager høje pagode, der hælder med en hældning på 4 procent i al sin pragt. Fra fredfyldte munke i kutte til bonsai-mestre, der former 400 år gamle træer, kan du finde healing her, uden at du overhovedet prøver.

Mellem shopping, tehuse og krydstogter på kanalerne kan du måske finde det udfordrende at udforske uden for det kulturelle centrum i den gamle bydel. Men gør det.

Suzhou er centrum for silkeproduktion og præsenterede mig for et materiale, som jeg sjældent havde brugt, og som jeg vidste meget lidt om. Fra opdræt af silkeorme til vævning af silkepuder blev jeg ført gennem hele processen på Suzhou Silk Factory and Embroidery Institute. De hvirvelløse dyr, der spiser morbærblade, producerer kokoner med enkeltstående silketråde, der er 1,5 km lange. Turen sluttede ved et silkeindkøbscenter med alt muligt, der kunne være lavet af silke.

På dette tidspunkt havde jeg været i Suzhou i 48 timer, men havde alligevel absorberet en uges kultur. Min sidste dag blev brugt på at besøge vandbyen Tongli, en af otte byer uden for Suzhou. Byen, der ligger ved bredden af Taihu-søen, er opdelt i syv småøer med 15 kanaler og 47 broer, der forbinder dem med hinanden.

Med sine haver, templer og palæer har Tongli fungeret som et fristed for digtere, malere og konfucianske lærde i mere end 1.000 år. I dag kan man bedst udforske de fortryllende vandveje i en gondol eller ved at slentre gennem de pileskyggede gyder, hvor de lokale transporterer tunge byrder med bambusstænger.

Bred for de hvidkalkede huse og de rolige tehuse ligger Qing Shan Tang Moxibustion Institute of Qing Shan Tang. Fra tai chi til akupunktur var jeg bekendt med nogle kinesiske helbredelsesmetoder, men Moxibustion var noget nyt for mig. Duften af røgelse duftede fra gården, hvor mestre i denne kunst forklarede den medicinske terapi, der består i at brænde tørret bægerlav (moxa) i nærheden af bestemte punkter på kroppen.

En rejsende modtager en moxibustion-behandling, en medicinsk terapi, hvor man brænder tørret bægerlav i nærheden af bestemte punkter på kroppen.

(Robert Einhorn )

Min behandling begyndte med en skuldermassage, efterfulgt af en rygende cylinder med moxa-masse, som blev placeret ved min nakke. Terapien, der går 1000 år tilbage i tiden, fremmer velvære og lindrer alt fra betændelse og feber til hovedpine og forstoppelse. I årevis har jeg haft kroniske smerter i nakke og skuldre, og i løbet af få minutter kunne jeg mærke, at smerten løb ned ad ryggen og “drænede” ud af rygsøjlen. Behandlingen på en time kostede lige under 30 dollars.

Tilbage på Shangri-La Hotel tjekkede jeg ikke e-mails, så ikke tv og søgte ikke på Yahoo. Faktisk var jeg i løbet af mine tre dage i Suzhou afskåret fra teknologi (bortset fra Skype-opkald) og brugte ikke mit værelse til andet end at sove.

Suzhou var måske ikke en stranddestination, eller endda særlig afslappende, for den sags skyld. Men i bare et kort øjeblik reddede det mig. Det trak mig væk fra politik og nyheder og deadlines og endda fra mig selv. Hvis det tog 15 timer og 6.622 miles at komme dertil, så må det være sådan.

Kast-Myers er rejseskribent med base i Vista. Hendes websted er www.marlisekast.com.

Hvis du rejser

Om Suzhou: www.traveltosuzhou.com

Hvor man skal overnatte

Shangri-La: 168 Tayuan Road, ShiShan, Huqiu Qu, Suzhou Shi, Jiangsu Sheng; www.shangri-la.com

Marriott Suzhou: 1296 Ganjiang Road West, Jinchang District; www.suzhoumarriott.com

Hvor man spiser

TongDe Xing: No. 624 Shiquan Street, Suzhou, Kina; www.tongdexing.com/en

Xi Shan Tang: Tongli Town